Krise i sammenbragt familie

Krise i sammenbragt familie:
Hvad du kan gøre, hvis den rammer dig

Kommunikation i sammenbragt familie – I kan faktisk blive stærkere af krisen

Men netop god kommunikation er alfa og omega, fordi kriser er uundgåelige i den sammenbragte familie – og i livet generelt. Helt afgørende for den gode kommunikation er et oprigtigt ønske om at forstå den anden. At fjerne blikket fra sig selv og ”forstå mig nu tilgangen” til at udvise et nysgerrigt blik for den anden med et oprigtigt ønske om at forstå, hvad der er på spil ovre hos din partner.

Prøv at spørge:

“Forstår jeg dig?”

“Har jeg forstået, hvad der er vigtigt for dig?”

Det gælder ikke kun din partner, men det gælder også barnets anden forælder, som du ikke bor sammen med. Der er ikke noget så sundt (og nødvendigt, hvis du spørger mig) som en gang imellem at sætte sig i den andens sted.

Hvordan ser der ud derovre?
Hvad er vigtigt for ham eller hende?

Konstruktiv kommunikation i parforholdet er kernen til trivsel, derfor har jeg også dedikeret et helt indlæg til netop det. Du finder mit blogindlæg om kærlig og konstruktiv kommunikation i parforholdet her.

✓ Ændring i samvær

Det kan føles som om, du bliver kørt over, fordi du ikke har noget at skulle have sagt i dit eget hjem. At du bare må indordne dig under det, andre beslutter hen over hovedet på dig. Det er ikke rart. Faktisk er det utrolig ubehageligt. Lidt som at føle sig som gæst i eget hjem.

Prøv at huske dig selv på, at nogle gange sker der bare ændringer, og det er sådan, det er. Jeg anbefaler alle forældre at tage deres partner, ekstraforælderen, med på råd, når der skal laves ændringer i samværet. Det er ikke ensbetydende med, at det bliver, som ekstraforælderen ønsker sig, men at blive lyttet til og taget med på råd er helt utroligt rart.

Og præsentér også løsningen på en kærlig måde:

“Barnets mor og jeg har besluttet, at … 

Jeg ved godt, at det også har en stor påvirkning på dig.

Hvordan får vi det bedste ud af det?”

Det er så rart at blive hørt og blive anerkendt, selvom det ikke går, som vi ønsker os. Tag ansvar for at forklare din partner det, så han forstår, hvad det betyder for dig.

✓ Planlægning og (u)forudsigelighed

Det har helt afgjort været en af mine største ekstramor-udfordringer. Alle de ændringer i planer og tilhørende uforudsigelighed har i den grad sat mig på voldsom prøve. At blive og være ekstramor er på så mange parametre det ultimative kontroltab.

Mit absolut bedste råd til dig er:

Planlæg det, du og I kan, og hav en fleksibel tilgang til ændringer såvel som uforudsigelighed, så lider din trivsel ikke på helt samme måde overlast, når der ændres i tingene. Igen.

✓ Omskifteligheden fra uge til uge

For nogle går den fra total tosomhed til familie bestående af et eller flere børn. Det kan være særligt svært for ekstramoren, der ikke selv har børn. Manden glæder sig vildt til at se sit barn og har nu de to (eller flere), han elsker allerhøjest under samme tag. For ham er det også en ændring, men ikke lige så voldsom, da han jo i sagens natur også har glædet sig til samværet – og derudover har savnet at være sammen med sit barn. Det har ekstramoren ikke på samme måde, så hun vil oftest føle det som en stor og kæmpe omvæltning, som hun uge efter uge skal finde fodfæste i. Her kan de forbudte følelser altså godt komme på besøg. Det er helt naturligt og okay. Netop de forbudte følelser kan du læse mere om her.

For andre består ændringen i at være én slags familie til pludselig at skulle være en anden slags familie. Og det kræver noget af alle. Ikke kun af ekstramoren. Også af det barn eller de børn, der skifter bopæl. Og de børn, hvis søskende nu kommer hjem igen.

Et ofte overset aspekt er netop det med søskende. Hvis du har fået fælles barn med din partner, der har barn eller børn fra tidligere, så er dit barn heller ikke sammen med sine søskende hele tiden.

Som med meget andet, der kan være svært og udfordrende, anbefaler jeg, at du og din partner taler om det. Også med børnene. Det er godt at sætte ord på jeres følelser og den stemning, I hver især mærker i hjemmet. Og eventuelt hvordan I opfatter forskellene. Der er oftest forskel på dine, mine og vores børn. Børn kan godt tåle, at der er forskel, hvis vi voksne kan. Og hvis vi kan tale om det på en konstruktiv og kærlig måde. Fantasien er altid værre og mere dramatisk end virkeligheden for børn.

✓ Barnets savn af den anden forælder

✓ Samarbejdet mellem de to hjem

En del ekstramødre står med oplevelsen af, at samarbejdet er ”godt”, fordi faren til barnet gør, som den biologiske mor vil have. Det betyder, at ekstramoren kan få følelsen af, at det bliver hendes bekostning. Og at han hellere vil sørge for, at den biologiske mor er glad, end at hans partner er det.

For manden handler det ofte om noget andet; nemlig at han gerne vil sikre sig, at barnet har det godt. Og det ved han, at barnet har, hvis barnets mor har det godt.

Der er dog desværre masser af tilfælde, hvor der er en skævvridning i samarbejdet, og barnets biologiske mor har en uforholdsmæssig stor magt over relationen. Det er ikke godt hverken for hende, for barnets far eller for barnet. Og i øvrigt heller ikke for dig.

Et godt samarbejde inkluderer en gensidig lydhørhed, en kompromis-søgende tilgang, respekten for forskelligheder og evnen til at tilsætte egne behov for en stund. Det ved jeg godt, kan være lettere sagt end gjort, især når ekskonen fylder for meget.

✓ Krig mellem bioforældrene

Her er der et par ting, der er ekstremt vigtige at være opmærksomme på i min optik:

– Forsøg at afgrænse det bedst muligt, så du og I ikke ender med at give konflikten alt jeres bedste taletid. Snak om det i tidsbegrænsede intervaller.

– Fokusér på det, du kan gøre noget ved – brug din energi og dit overskud på det, du kan influere på og lad resten ligge. Jeg ved, hvor helt utroligt svært det er. Jeg ved også, at det er vejen frem, hvis du ikke vil blive bitter og ædt op indeni.

Er det ensbetydende med, at du accepterer en urimelig og uacceptabel adfærd?
Slet ikke. Det er ensbetydende med, at du bruger din energi konstruktivt og (selv)kærligt. Mens du passer godt på dig selv.

✓ Svigerforældrenes forventninger til dig som ekstramor

Konflikter i sammenbragte familier kan blive udløst af flere ting

Fælles for alle konflikter er, at de er ubehagelige. Min anbefaling til at håndtere dine konflikter er egentlig uafhængig af konfliktens oprindelse.

Parforhold kommer i krise – men det behøver ikke være begyndelsen på enden

Det er en af de indbyggede interessekonflikter, der er på spil i sammenbragte familier, og derfor kommer parforholdet unægtelig i krise.

Ekstraforælderen og den biologiske forælder har ikke samme interesse i og kærlighed til barnet. Det er sådan, det er. Og det giver anledning til konflikter, kriser, skuffelser og diskussioner. Det kommer I ikke uden om. Det er en uundgåelig del af livet og dynamikken i den sammenbragte familie.

Men det behøver ikke at være så slidsomt at håndtere, som det måske er nu. Med god krisehåndtering kan det blive lettere at håndtere, og I vil også opleve, at god kommunikation, nysgerrighed og forståelse kan forkorte krisens levetid og intensitet.

Det er okay at bede om hjælpe – for eksempel i form af familierådgivning til sammenbragte familier

Personligt har jeg altid betragtet hjælp og rådgivning som en investering i mig selv og i kærligheden. Et signal til partneren om, at du er vigtig for mig, jeg vil gerne have, vi løser det her, og eftersom vi ikke selv kan (det kan de færreste), så lad os få noget hjælp.

Du kan læse mere om min familierådgivning til par i sammenbragte familier lige her.

Jeg forstår godt, hvis du synes, det er en stor beslutning at søge hjælp. Og jeg forstår også godt, hvis en af grundene til, at du ikke har fået det gjort, er, at du er tvivl om, hvem du skal vælge.

Af samme årsag tilbyder jeg en gratis afklaringssamtale (den kan du booke her), hvor du kan høre mere om min familierådgivning til par i sammenbragte familier, før du og I beslutter jer for, om det er noget for jer. Selvfølgelig vil du gerne have en god mavefornemmelse, før du beslutter dig. Det forstår jeg godt.