fbpx

Jalousi, skam og skyld:

De forbudte følelser, der følger med

rollen som ekstramor 

 

Måske kender du det her fra dit eget liv, hvis du lige tænker lidt tilbage. Forelskelsen var overvældende og fantastisk. Det føltes som en drøm. Så fandt du ud af, at børn var en del af pakken. Ikke ønskescenariet, men det går vel nok, tænkte du.

Det kan være du tænkte: Hvor svært kan det være? Måske trøstede du dig selv med, at barnet alligevel var en stor del af tiden hos sin mor. Men nu er det blevet hverdag. Og du har erfaret, at det ér svært. Meget sværere, end du troede. Især at finde hoved og hale i dine egne følelser omkring dit ekstrabarn eller bonusbarn, som mange også kalder det. Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg. Til dig og de andre ekstramødre, der har det præcis ligesom dig.

Jeg kommer blandt andet ind på, hvorfor

  • det er svært at få det bedre, før du anerkender de følelser, du har som ekstramor.
  • du faktisk kan opfatte jalousien som noget brugbart.
  • det hverken hjælper dig, din kæreste eller hans barn, at du dunker dig selv i hovedet med din dårlige samvittighed.

Og så giver jeg dig to råd til, hvad du så rent faktisk kan gøre ved de her ekstramor-følelser. Hvad der hjalp mig – og stadig gør det.

 

Når “hans” weekender betyder,

at du føler dig afmægtig,

nedprioriteret og trist 

 

Mange ekstramødre beskriver, hvordan de føler, at de ikke kan være sig selv, når ekstrabarnet er hos sin far. Sådan skal ingen have i deres eget hjem. Det er alt for tungt at gå rundt i lange perioder og føle afmagt og tristhed på den måde. 

Derfor kan du som ekstramor fra tid til anden blive ramt af tanken: Er det overhovedet det hele værd? Det er naturligvis kun dig, der kan svare på det. Ofte handler det mere om, at du er blevet overmandet af alle dine kaotiske ekstramor-følelser, end det handler om et reelt ønske om at gå fra ham, du elsker. Det er blevet svært. Og det skræmmer dig.

Selvfølgelig skal der indgås nogle kompromisser, det er klart. Men det betyder ikke, at alle kompromiserne skal være på din bekostning. Det, det betyder, er, at du er ansvarlig for at sige, hvad du har brug for, så I får snakket sammen og (forhåbentlig) fundet frem til en fælles løsning.

Jeg anbefaler naturligvis, at du snakker med ham, du elsker om, hvad I sammen kan gøre for at gøre det lettere for jer alle. Men der er en del af “turen”, som du må gå selv. Det er turen med dine ekstramor-følelser. Det betyder også, at du først og fremmest skal anerkende de følelser, som dit ekstrabarn får frem i dig. Kun sådan kan du forstå og arbejde videre med dem. De følelser vil jeg gerne tale lidt med dig om i det her blogindlæg.

 

“Er jeg et dårligt menneske,

fordi jeg har svært ved at rumme mit ekstrabarn?” 

 

Selvfølgelig ikke. Men sådan kan det godt føles. Jeg kender det fra mig selv, da jeg var helt ny ekstramor. Og det kan være svært ikke at blive overmandet af alle de negative, skamfulde og forbudte følelser, som følger med, når du bliver ekstramor. 

Det kan føles som en rutschebanetur, der fuldstændig tager pusten fra dig. Et vaskeægte følelsesmæssigt kaos, der gør det svært at kende dig selv. Og som gør, at du i perioder taler rigtig grimt om og til dig selv. 

Måske har du tænkt om dig selv, at du er … 

… usympatisk 

… ussel

… et dårligt menneske 

… jaloux 

… egoistisk 

… smålig

… og bare dårlig til at rumme andre mennesker. Især dit ekstrabarn. 

Overvej det her. Sådan som du taler til dig selv om din rolle som ekstramor. Ville du nogensinde tale sådan til en af dine veninder? 

Højst sandsynlig ikke. Derfor anbefaler jeg også, at du ser på dig selv med mildere øjne. Ellers ender du med at få dårlig samvittighed over, at du har det dårligt. Når du dømmer dig selv så hårdt, giver du dig selv et prædikat, som er meget tungt at bære rundt på. Alt for tungt.

For det tynger. Især dit selvværd og selvbillede. Dit humør svinger, og du får endnu sværere ved at kende dig selv. Normalt er du ikke typen, der bliver hylet ud af den. Men det er du nu.

 

Kvinde der er jaloux

 

 

 

 

 

Jalousien er en kompliceret følgesvend 

 

Jalousien er typisk noget, der rammer os, når vi er bange for at miste noget eller nogen, vi holder meget af. Det fortæller jeg dig, fordi jeg selv har fundet, at det hjælper mig at forstå, hvorfor mine følelser – for eksempel jalousi – faktisk opstår. Det gør det langt nemmere at tage stilling til dem og handle ud fra dem. 

For jalousien kan være svær at rumme. Det er ikke nogen rar følelse. Det er ikke en følelse, som vi ønsker at stå ved. For hvem har lyst til at indrømme, at de er jaloux? (og da slet ikke på et barn, der bare elsker sin far). Og hvad sker der egentlig, hvis vi gør det? 

Jeg plejer at sige til dem, jeg rådgiver, at det bliver svært at få det bedre, før de tør stå ved, hvordan de har det. Også selvom det måske ikke er den mest flatterende side af dem selv, som de så er nødt til at erkende. 

Jalousien kan være et værktøj. Den kan gøre det tydeligt for os, hvad der måske kan forbedres i vores liv. Så vi får det bedre. Jalousien er typisk blot et symptom på noget underliggende. Derfor skal vi ikke være bange for følelsen af jalousi. Den kan nemlig hjælpe os med at få det bedre.

 

Følelsen af jalousi er helt okay.

Du er nødt til at turde at rumme den.

Kun sådan kan du forstå den

 

Forestil dig, hvordan det vil være, hvis du i stedet for at dømme dig selv vidste, at du ikke er

… usympatisk 

… ussel

… et dårligt menneske 

… egoistisk 

… smålig

… men du ér jaloux.

Og det er så normalt og naturligt, som det kan være. Især når du er ekstramor. Du ved godt, at du er den kvinde, din kæreste elsker utroligt højt, men følelsen af ikke at være den og det vigtigste i hans liv. Det er dén, der rammer dig. Og det ér altså naturligt. Og det er okay. 

For de har noget sammen, du ikke er en del af. Selvfølgelig er det svært for dig. Men det er et vilkår, du skal leve med. Det kan ikke være anderledes. Men derfor gør det dig stadigvæk ikke til et dårligt menneske, at du føler, som du gør. 

 

De følelser, du har, betyder én ting.

At du nu er ekstramor med alt,

hvad det indebærer

 

Derfor bliver du nødt til at acceptere de følelser. At lære dem at kende. Så du føler dig tryg i dem og har dig selv med hele vejen. 

Jalousi i forskellige afskygninger og intensitet er nogle af ekstramor-følelserne. Skam er en anden følgesvend, når man er ekstramor. Dårlig samvittighed er også en ekstramor-følelse, mange har selskab af.

Hvis du har svært ved at rumme din kærestes barn, vil jeg bare sige til dig:

Det er helt normalt.

Der er ikke noget galt med dig.

Husk på det.

 

Hvordan håndterer du følelsen af

ikke at kunne rumme hverken

dit ekstrabarn eller dig selv? 

 

Du er ikke alene. Jalousien, skammen og den dårlige samvittighed kan langt de flest ekstramødre nikke genkendende til. Det kan jeg i hvert fald selv. 

Og det hjælper at vide, du ikke er alene med de her følelser. At de er helt normale, og at der er nogen, der har det ligesom dig. 

Derfor vil jeg gerne give dig to gode råd, som jeg selv har haft stor glæde af. 

Mit første råd er: Tal med nogen. Nogen, der forstår dig og de følelser, du har. Andre ekstramødre. For når du hører deres historier, vil det blive helt klart for dig, at du ikke er alene med, hvordan du har det. At du er helt normal. Og det kan faktisk nogle gange være en større trøst og støtte, end du umiddelbart skulle tro.

Mit andet råd til dig er at lægge selvbebrejdelsen på hylden. Det kan være svært. Tro mig, jeg ved det. Men det koster så meget på energikontoen at bebrejde dig selv noget, som du dybest set ikke er herre over. 

Prøv at acceptere, hvordan du har det. For hvis du gør det, kan du også langt nemmere skabe en forandring, når du har brug for det. Det kan du ikke ved at dunke dig selv i hovedet med din dårlige samvittighed. Lov mig, at du ikke gør det. Det får du det bare dårligere af, og det har du ikke brug for.

 

Kærligst
Janne

Portrætfoto af Janne Leth Førgaard

 

Familierådgiver Janne Leth Førgaard

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du egne og andres forventninger til dig som ekstramor

Sådan snakker du med din partner uden (for mange) konflikter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail