Når ekskonen fylder for meget
Når du forelsker dig i en mand, der har et barn fra tidligere, får du en samlet pakke. En slags 3-i-1. Du får et barn – måske flere – med. Du får en ekskone – måske flere – med. Og du får alle deres indbyrdes relationer med.
Du får det hele. På godt og på ondt. Og det kan være svært at navigere i. Fordi du pludselig oplever tanker og følelser, som du ikke kender fra dine andre relationer. De tanker og de følelser har jeg beskrevet her – måske kan du nikke genkendende til dem.
En kvinde fra hans fortid tegner din fremtid
Selvom ham du elsker har afsluttet sin kærlighedsrelation til barnets mor, så vil (og skal) de to altid have en relation og et samarbejde om barnet. Det er naturligt og nødvendigt. Og det er et vilkår, som du bliver nødt til at leve med.
Men det er også naturligt, at det er en stor følelsesmæssig udfordring for dig at håndtere. Jeg har været der. Jeg ved, hvor overvældende det kan føles. Men du kan komme igennem det og have dig selv med hele vejen.
Find en hylde i dig, som hun kan bo på
Hvis du sætter hende der på hylden, kan du tage hende frem og forholde dig til hende, når det er nødvendigt i stedet for, at hun drøner rundt i dit hoved 24/7. Det bliver du forpustet og træt af, når hun gør.
Især fordi du sideløbende er i fuld gang med at håndtere din rolle som ekstramor og alle de følelser, der følger med.
Det er op til dig at finde en hylde, hun kan lægge på. Hun springer (desværre) ikke selv derop. Hun er muligvis slet ikke klar over, hvor meget hun fylder i dit hoved. Det er din opgave og dit ansvar at slutte fred med, at det er sådan, det er. Hvis ikke, du gør det, så bliver det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for dig at trives i den sammenbragte familie.
Selv omtaler jeg altid mine ekstrabørns mødre ved navn eller som børnenes mødre – og ikke som min mands ekskoner eller ekser. Det kan virke som en banalitet, men det betyder faktisk noget. Fordi ord betyder noget. Og lige i det her tilfælde kan de betyde noget for dine følelser omkring hende.
Den evige påmindelse om hans fortid
kan gøre ondt
Det er præcis den vinkel, jeg anbefaler, at du anlægger, når du skal forholde dig til hende. Hun er barnets mor mere, end hun er hans eks. Det er lettere (ikke let, men lettere) at forholde sig til, at din kæreste er nødt til at have en relation til sit barns mor, end det er at forholde sig til, at han er nødt til at have en relation til sin eks. Same same, but very different. Især for dig og dine følelser.
Husk derfor på:
Han ser hende som barnets mor, mere end som sin eks
Hun er vigtig for ham, fordi hun er vigtig for barnet.
Det er sådan, det er. Det er også sådan, at det føles unaturligt for dig, at en anden kvinde fra fortiden er med til at udstikke ordrer og retningslinjer for din fremtid. Det forstår jeg godt. Min mand har to børn fra to tidligere forhold. Jeg kender det selv.
Det ér svært at navigere i til at starte med (det bliver det til dels ved med at være), men det bliver nemmere. Både for dig, ham og for hende. I skal bare lige finde melodien i jeres relationer og samarbejde.
Det er i hans (og din) interesse,
at du har en god relation til hende
Når hun har det godt, har barnet det (sandsynligvis) også godt, og så har han det også godt – og dermed er der mere overskud til dig og jeres parforhold (læs; så har du det også godt). Win-win, ikke?
Derfor er din og hendes relation ikke ligegyldig. Faktisk er den rigtig vigtig. Det tror jeg også godt, du ved. Måske det endda er grunden til, at du læser med her lige nu.
Hvordan dit forhold til eks’en er, afhænger udelukkende af dig
Nej, det gør det i teorien ikke. Og så alligevel gør det det. “Jamen, hvad mener du helt præcist med det, Janne?”
Det, jeg mener, er: Hvordan hun opfører sig overfor dig, er fuldstændig ude af dine hænder
Det kan du ikke gøre noget ved. Det, du til gengæld kan gøre noget ved, er, hvilken betydning du tillægger hendes adfærd samt den måde, du vælger at håndtere jeres relation på.
Det er lettere at have en god relation, når begge parter i relationen er konstruktive. Det siger sig selv.
Men selv hvis du bliver mødt med ligegyldighed, foragt, had, latterliggørelse, vrede, jalousi, eller hvis hun nægter at anerkende din eksistens, så er det 100 % dit valg, hvordan du håndterer det.
Relationen er vigtig, men ikke for enhver pris. Du skal have dig selv med hele vejen. Og føle dig godt tilpas i din rolle som ekstramor.
Og det er her, det bliver virkelig fedt; hun er sig, og du er dig
Du ved ikke, hvordan der ser ud ovre hos hende. Og det er en virkelig vigtig pointe at have med.
Måske sørger hun over, at det liv, der en gang var hendes, nu er dit. Måske er hun bange for, at barnet bliver gladere for dig end for hende. Måske er hun så sur på barnets far, at hun bare ønsker, han skal lide, som hun selv gør.
Faktum er: Du ved ikke, hvad hun går og tumler med hver dag.
Men. Hvis du lader hende bære sine egne følelser og lader være med at gøre dem til dine, så kan hun bo et neutralt sted i dig, hvor du fint kan sætte hende på den hylde, du har indrettet netop til hende. Du bestemmer, hvor hylden er, og hvornår hun kommer ned fra den.
Du accepterer hende, og du accepterer, at hun er en del af ham du elsker og hans barns liv, samtidig med at du respekterer dig selv og dine følelser og giver dig selv lov til at vælge jeres relation til eller fra. Alt sammen på dine præmisser. Det er så vigtigt for, at også du trives i jeres familiekonstellation.
Lad os prøve at vende det hele 180 grader
Jeg tillader mig at vende alt det, vi har talt om her, rundt en gang.
Forestil dig, at du skulle samarbejde om noget så vigtigt som dit barn og dit barns trivsel med en eks, du dybest set er helt færdig med.
Så festligt er det heller ikke for ham du elsker. Det, de var uenige om, dengang de var et par, bliver de jo ikke pludseligt enige om, nu hvor de er gået hver til sit. Tværtimod, så strammer konflikterne tit til. Det har hjulpet mig at huske på, når det hele syntes uoverskueligt i forhold til hans ekser.
For nu har han jo valgt dig. Det er dig, han elsker. Men samarbejdet med hende er stadig et livsvilkår for både dig, ham og hende for barnets skyld.
Derfor kan det også nogle gange være rart at snakke om det sammen. Måske I endda kan nikke genkendende til noget af det, den anden føler? Følelser bliver generelt lidt mindre skræmmende, når vi taler højt om dem (også de følelser, vi helst ikke vil være ved, at vi har).
PS: Har hans ekskone taget overhånd (i dig)?
Hvis det af forskellige årsager er blevet for svært for dig at have en konstruktiv relation til hans ekskone – uanset om du ser hende eller ej, så lad os tage en snak. En ting er, at relationen i sig selv kræver noget. En helt anden ting er, at relationen nogle gange bliver decideret udfordret af hendes tilgang til dig. Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med at håndtere – det er ofte en af samtaleemnerne i de personlige rådgivningsforløb, jeg tilbyder.
Går du allerede og overvejer om et rådgivningsforløb måske er noget for dig, så lad os tage en snak. Her kan du få svar på dine spørgsmål og få en forsmag på, hvordan jeg arbejder i mine forløb, inden du beslutter, om det er noget for dig. Samtalen koster dig ikke en krone, men blot den tid, du bruger på samtalen.
Book din gratis afklaringssamtale med det samme lige her.
Kærligst Janne
Ekstramor til 2 og mor til 2
Familierådgiver og forfatter til Førstehjælp til Ekstramødre
Siden 2011 har jeg hjulpet ekstramødre med at få en lettere hverdag med ro på tankerne, et styrket parforhold og følelsen af at kunne være sig selv, også sammen med ekstrabarnet.
Kære Janne.
Tusind tak for dette indlæg – lige den situation jeg, som nu kæreste og ny ekstramor står i.
Har aldrig været i en sådan situation før, kun den anden vej rundt (da min eksmand fandt en ny kæreste) og har googlet mig til lidt gode råd og faldt over din side.
Du har nogle virkelig gode pointer, som jeg har taget til mig og vil forsøge at huske, når det hele virker lidt for uoverskueligt.
Hvor er jeg bare glad for for at høre, at du er glad for indlægget og føler dig forstået. Jeg ønsker dig alt det bedste i din nye rolle som ekstramor. Kærlig hilsen Janne
En rigtig god blogge og det giver så god mening. Jeg er i tidligt i forhold. Jeg har været sammen med min kærste i 4 mdr når jeg har mit barn i min uge ( 2 voksne børn også flyttet hjemme fra ) så er min kæreste helt med i den uge når han så få sin søn bliver jeg sat ud af spil og bliver usynlig og må kun komme når sønnen sover, min kærste eks vil ik have jeg får lov at se ham før der er fået 6 mdr og hun gør alt for at ødelægge vores forhold. Hun vil lave ting med ham ig skønne hele tiden og han siger ja og gør det. Og jeg sidder bare og venter på hvornår det er mig han laver ting med. Og der er ik nogle i min kæreste omgangskreds der kender til mig. Han sige at han vil ik såre hans ex og det gør han hvis han offentlig gøre vores forhold. Lige nu er jeg der hvor jeg er ved at sige stop og ik vil mere. Jeg er virkelig frustreret og ked af det og vil godt finde en løsning. Hvad gør jeg.
Det lyder som en svær situation, du står i. I dit sted ville jeg snakke med din kæreste om, at du er rigtig ked af tingene, som de er, og at du har brug for, at I sammen finder en løsning, som I begge kan se jer i. Fordi du er rigtig ked af tingene, som de er nu. Kærlig hilsen Janne
Hej
Jeg er flyttet sammen med en kvinde med fire børn og et 20 års langt ægteskab med børnenes far.
Faderen er SÅ sød og forstående. Han vil ikke se mig – min min kæreste kommer i deres hjem flere gange om ugen.
I går havde min kæreste fødselsdag og børnene kom med gave og roser og et sødt kort fra deres far. Nu skal jeg så kigge på de roser den næste uges tid. Min kæreste og hendes eksmand er på knus og fortrolige samtaler.
Vi har kun boet sammen i tre måneder. Hun flyttede fra sin mand og direkte ind hos mig.
Jeg har det svært med at eksmanden er så sød og rummelig og overbærende og ligefrem giver min kæreste roser…
Jeg skammer mig over mine egne følelser – og min mangel på rummelighed i dette – men synes heller ikke det er okay selvom de jo skal få tingene til at fungere for børnene…
Har du et godt råd?