Når ekskonen fylder for meget
Når du forelsker dig i en mand, der har et barn fra tidligere, får du en samlet pakke. En slags 3-i-1. Du får et barn (måske flere) med. Du får en ekskone (måske flere) med. Og du får alle deres indbyrdes relationer med.
Du får det hele. På godt og på ondt. Og det kan være svært at navigere i. Fordi du pludselig oplever tanker og følelser, som du ikke kender fra dine andre relationer. De tanker og de følelser har jeg beskrevet her – måske kan du nikke genkendende til dem.
I blogindlægget kan du bl.a. læse om:
En kvinde fra hans fortid tegner din fremtid
Selvom ham du elsker har afsluttet sin kærlighedsrelation til barnets mor, så vil (og skal) de to altid have en relation og et samarbejde om barnet. Det er naturligt og nødvendigt. Og det er et vilkår, som du bliver nødt til at lære at leve (godt) med.
Det er også naturligt og forventeligt, at det er en stor følelsesmæssig udfordring for dig at håndtere. Jeg har været der. Jeg ved, hvor overvældende det kan føles. Men du kan komme igennem det og have dig selv med hele vejen. Den altafgørende faktor er heldigvis ikke, hvilken slags ekskone du har fået med, men derimod din tilgang til det.
Vil du have hjælp til og en konkret plan for, hvordan hun kan fylde mindre i dig og dit parforhold, så book tid til en indledende session her, hvor vi sammen kan lægge en plan for, hvordan du gør.
Find en hylde i dig, som hun kan bo på
Hvis du sætter hende der på hylden, kan du tage hende frem og forholde dig til hende, når det er nødvendigt i stedet for, at hun drøner rundt i dit hoved 24/7. Det bliver du forpustet og træt af, når hun gør.
Især fordi du sideløbende er i fuld gang med at håndtere din rolle som ekstramor og alle de følelser, der følger med.
Det er op til dig at finde eller skabe en hylde, hun kan lægge på. Hun springer (desværre) ikke selv derop. Hun er muligvis slet ikke klar over, hvor meget hun fylder i dit hoved. Det er din opgave og dit ansvar at slutte fred med, at det er sådan, det er. Hvis ikke, du gør det, bliver det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for dig at trives i din sammenbragte familie.
Selv omtaler jeg altid mine ekstrabørns mødre ved navn eller som børnenes mødre – og ikke som min mands ekskoner eller ekser. Det kan virke som en banalitet, men det betyder faktisk noget. Fordi ord betyder noget. Og lige i det her tilfælde kan de betyde noget for dine følelser omkring hende.
Den evige påmindelse om hans fortid kan gøre ondt
Det er frustrerende, at du konstant skal have hans fortid sprayet op i ansigtet. I egenskab af at være barnets mor, er hun en utrolig vigtig del af hans liv også. Det har hun været i lang tid – og det vil hun fortsætte med at være.
Det er præcis den vinkel, jeg anbefaler, at du anlægger, når du skal forholde dig til hende. Hun er barnets mor mere, end hun er hans eks. Det er lettere (ikke let, men lettere) at forholde sig til, at din kæreste er nødt til at have en relation til sit barns mor, end det er at forholde sig til, at han er nødt til at have en relation til sin eks. Same same, but very different. Især for dig og dine følelser.
Husk derfor på:
Han ser hende som barnets mor, mere end som sin eks
Hun er vigtig for ham, fordi hun er vigtig for barnet.
Det er sådan, det er. Det er også sådan, at det føles unaturligt for dig, at en anden kvinde fra fortiden er med til at udstikke "ordrer" og retningslinjer for din fremtid. Det forstår jeg godt. Min mand har to børn fra to tidligere forhold. Jeg har derfor fået ikke kun 1, men 2 mødre med.
Det ér svært at navigere i til at starte med (det bliver det til dels ved med at være), men det bliver nemmere. Både for dig, ham og for hende. I skal bare lige finde melodien i jeres relationer og samarbejde.
Det er i hans (og din) interesse,
at du har en god relation til hende
Når barnets mor har det godt, har barnet det (sandsynligvis) også godt, og så har han det også godt – og dermed er der mere overskud til dig og jeres parforhold (læs; så har du det også godt). Win-win, ikke?
Derfor er din og hendes relation ikke ligegyldig. Faktisk er den vigtig. Det tror jeg godt, du ved. Måske det endda er grunden til, at du læser med her lige nu.
Hvordan dit forhold til eks’en er, afhænger udelukkende af dig
Ja, den er god nok, du læste rigtigt. Hvordan dit forhold til hans eks er, afhænger udelukkende af dig. “Det kan da ikke passe?”, tænker du måske. “Det kommer da også an på, hvordan hun opfører sig overfor mig og behandler mig?”
Nej, det gør det i teorien ikke. Og så alligevel gør det det. “Jamen, hvad mener du helt præcist med det, Janne?”
Det, jeg mener, er:
Hvordan hun opfører sig overfor dig, er fuldstændig ude af dine hænder
Det kan du ikke gøre noget ved. Det, du til gengæld kan gøre noget ved, er, hvilken betydning du tillægger hendes adfærd samt den måde, du vælger at håndtere det og jeres relation på.
Det er lettere at have en god relation, når begge parter i relationen er konstruktive. Det siger sig selv.
Men selv hvis du bliver mødt med ligegyldighed, foragt, had, latterliggørelse, vrede, jalousi, eller hvis hun nægter at anerkende din eksistens, så er det 100 % dit valg, hvordan du håndterer det.
Relationen er vigtig, også selv om det ikke føles som om, der er en relation. Også selv om du måske aldrig har mødt barnets mor, fordi hun ikke vil møde dig.
Der er stadig en relation. Den er bare ikke rar eller konstruktiv. Det stiller nogle store følelsesmæssige krav til din håndtering af det.
Er det retfærdigt?
Nej, det er det ikke. Livet i den sammenbragte familie er ofte uretfærdigt.
Nu bliver det virkelig fedt; hun er sig, og du er dig
Du ved ikke, hvordan der ser ud ovre hos hende. Det er en vigtig pointe at have med.
Måske sørger hun over, at det liv, der en gang var hendes, nu er dit. Måske er hun bange for, at barnet bliver gladere for dig end for hende. Måske er hun så sur på barnets far, at hun bare ønsker, han skal lide, som hun selv gør.
Faktum er: Du ved ikke, hvad hun går og tumler med hver dag.
Men. Hvis du lader hende bære sine egne følelser og lader være med at gøre dem til dine, så kan hun bo et neutralt sted i dig, hvor du, med lidt øvelse, kan sætte hende på den hylde, du har indrettet netop til hende. Du bestemmer, hvor hylden er, og hvornår hun kommer ned fra den.
Du accepterer hende, og du accepterer, at hun er en del af ham (eller hende), du elsker og barnets liv.
Samtidig med du respekterer dig selv og dine følelser og husker på, at det er dit ansvar at være bevidst om, hvor meget jeres (manglende) relation fylder i dig. Det er på dine præmisser. Dine tanker og dit fokus styrer du 100% selv, det gør hun ikke med mindre, du lader hende gøre det. Det er så vigtigt for, at også du trives i jeres familiekonstellation.
Hvis du synes, det er svært ikke at lade hende fylde, kan jeg berolige dig med, at barnets mor stort set altid er et tema, der bliver taget op i rådgivningssessionerne her på mit kontor.
Vil du gerne have ekskonen til at fylde mindre i dit hoved, så book en indledende session her, så vi sammen kan lægge en konkret plan for, hvordan du gør.
Lad os prøve at vende det hele 180 grader
Jeg tillader mig at vende alt det, vi har talt om her, rundt en gang. Forestil dig, at du skulle samarbejde om noget så vigtigt som dit barn og dit barns trivsel med en eks, du dybest set er helt færdig med.
Så festligt er det heller ikke for ham (eller hende), du elsker. Det, de var uenige om, dengang de var et par, bliver de ikke pludseligt enige om, efter de er gået hver til sit. Tværtimod, strammer konflikterne tit til. Det har hjulpet mig at huske på, når det hele syntes uoverskueligt i forhold til min mands ekser.
Nu har han valgt dig. Det er dig, han elsker. Men samarbejdet med hende er stadig et livsvilkår for både dig, ham og hende for barnets skyld.
Derfor kan det også nogle gange være rart at snakke om det sammen. Måske I endda kan nikke genkendende til noget af det, den anden føler? Følelser bliver generelt lidt mindre skræmmende, når vi taler højt om dem (også de følelser, vi helst ikke vil være ved, at vi har).
Har hans ekskone taget overhånd (i dig)?
Hvis det af forskellige årsager er blevet for svært for dig at have en konstruktiv relation til hans ekskone – uanset om du ser hende eller ej, så lad os tage en snak.
En ting er, at relationen i sig selv kræver noget. En helt anden ting er, at relationen nogle gange bliver decideret udfordret af hendes tilgang til dig. Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med at håndtere – det er ofte en af samtaleemnerne i de personlige rådgivningsforløb, jeg tilbyder. Du kan starte med at booke en indledende session. Læs mere og find en ledig tid i her.
Kære Janne.
Tusind tak for dette indlæg – lige den situation jeg, som nu kæreste og ny ekstramor står i.
Har aldrig været i en sådan situation før, kun den anden vej rundt (da min eksmand fandt en ny kæreste) og har googlet mig til lidt gode råd og faldt over din side.
Du har nogle virkelig gode pointer, som jeg har taget til mig og vil forsøge at huske, når det hele virker lidt for uoverskueligt.
Hvor er jeg bare glad for for at høre, at du er glad for indlægget og føler dig forstået. Jeg ønsker dig alt det bedste i din nye rolle som ekstramor. Kærlig hilsen Janne
En rigtig god blogge og det giver så god mening. Jeg er i tidligt i forhold. Jeg har været sammen med min kærste i 4 mdr når jeg har mit barn i min uge ( 2 voksne børn også flyttet hjemme fra ) så er min kæreste helt med i den uge når han så få sin søn bliver jeg sat ud af spil og bliver usynlig og må kun komme når sønnen sover, min kærste eks vil ik have jeg får lov at se ham før der er fået 6 mdr og hun gør alt for at ødelægge vores forhold. Hun vil lave ting med ham ig skønne hele tiden og han siger ja og gør det. Og jeg sidder bare og venter på hvornår det er mig han laver ting med. Og der er ik nogle i min kæreste omgangskreds der kender til mig. Han sige at han vil ik såre hans ex og det gør han hvis han offentlig gøre vores forhold. Lige nu er jeg der hvor jeg er ved at sige stop og ik vil mere. Jeg er virkelig frustreret og ked af det og vil godt finde en løsning. Hvad gør jeg.
Det lyder som en svær situation, du står i. I dit sted ville jeg snakke med din kæreste om, at du er rigtig ked af tingene, som de er, og at du har brug for, at I sammen finder en løsning, som I begge kan se jer i. Fordi du er rigtig ked af tingene, som de er nu. Kærlig hilsen Janne
Kære Janne
Tak for et virkelig godt indlæg- og jeg har netop tilmeldt mig dine e-mails. Men jeg har et spørgsmål, jeg er nemlig ved at gå til af mine følelser. Jeg har kendt en mand i 1,5 år, vi bor ikke sammen, men vi er sammen også med vores børn og vil en fælles fremtid. Mine udfordringer består i, at ekskonen som han har været skilt fra i 5 år styre hvad de kan og ikke kan, når hun vil og selv får noget ud sf det. Det er SÅ grimt i mine øjne. De første 3 år efter deres skilsmisse ville hun ikke acceptere hans daværende kæreste, satte børnene af på trappestenen og var modbydelig med rygtespredning mm og han har ikke set eks familien siden. Da ham og hans tidligere kæreste går fra hinanden vil hun pludselig gerne have et samarbejde- hvilket er godt for børnene. Men nu synes jeg det har taget overhånd og jeg føler han nu glemmer at sætte grænser og tænke sig om også ift hvad de sætter igang overfor børnene. Hun har ingen partner og vi har som sagt været sammen i 1,5 år. Hun viser ingen interesse i mig, men vil alt muligt nu. Min grænse blev nået her fornyeligt hvor de fejrede datterens fødselsdag. Jeg synes børn har ret til at se begge deres forældre på deres fødselsdag, det har hun så ikke villet de sidste 5 år. Nu vil hun gerne og jeg støtter op om det. De mødes til morgenkaffe bare dem og deres 2 børn og hyggede sig. Senere var der noget surprice fra nogle veninder som de også var sammen om- fint! Men nu knækker min film.. Datteren havde et ønske om at samle familierne, det forstår jeg godt og tror også hun har ønsket dette de sidste 4 år hvor mor intet har villet. Han gik så med til at hun og hele hendes familie skulle komme i hans hjem sammen med hans familie og uden mig og mine børn. Jeg synes det er misforstået omsorg, jeg tænker det er muligt at tale med sin store datter om at det ikke kan lade sig gøre og at det er meget at kræve af familierne at sætte dem sammen efter 5 år og med mange grimme ord om ham. Men at det er dejligt at mor, far og deres børn nu kan være sammen om at fejre dem og at han så kunne fejre hende yderligere med hans familie og evt os. Jeg synes han nu er forhippet på at få det samarbejde at han glemmer at tænke sig om. Han siger det kun var denne ene gang på denne måde- men hvorfor så gøre det? Hvad hvis det andet barn vil det samme? Jeg prøvede at tale med ham om mine følelser i det med at hun nu kom med hele familien og at fordi hun nu vil det hele, kommer pludselig med gave til hans fødselsdag osv og at hun IKKE har en partner at tage hensyn til, at så skal han tænke sig godt om hvad han nu sætter i gang! Jeg mener godt børn forstår at der er noget der ikke kan lade sig gøre når man er skilt og at der er hensyn at tage til andre, men også hvor dejligt det er at mor og far nu kan være sammen om at fejre dem. Jeg kan bare mærke, at jeg vil ikke være en del af at hele hans eksfamilie nu skal være en del af vores liv på denne måde og at datteren kan vælge at sætte folk sammen som hun vil uden at tage hensyn til hvad de udsættes for og at mig og mine børn kan vælges fra- Det er min kærestes ansvar at tage disse beslutninger for børn vil altid ønske det andet, hvilket er forståeligt! Og jeg åbner selvfølgelig mine arme for deres mor og har efterspurgt at møde hende. Så jeg har lige brug for at høre om jeg er helt gal på den, for jeg har været SÅ påvirket af det, føler mig svigtet, fravalgt og ikke inkluderet i at træffe beslutninger om hvad vil vi og kan ift vores børn og deres forældre. Jeg har selv et godt samarbejde med mine børns far, men jeg ville aldrig udsætte min kæreste for noget lign. Så hvad tænker du?
På forhånd tak :0)
Tak for din kommentar og spørgsmål. Det er helt afgjort en udfordrende situation, du står i og jeg forstår så udmærket godt, at du er (meget) påvirket af det. Min anbefaling vil være, at du og kæreste snakker om det og finder et kompromis i forhold til fremtidige lignende situationer. Måske er det et kompromis, I har prøvet at indgå uden at komme i mål, fordi I ser så forskelligt på det. I så fald kan det være en hjælp at tale med en professionel, der kan hjælpe jer med at finde frem til løsninger, I begge har det bedre med.
Jeg forstår også godt, at du føler dig svigtet, fravalgt og ikke inkluderet. Det lyder også som om, der er en uhensigtsmæssig dynamik i gang og at det desværre ikke er noget, du direkte kan påvirke, læser jeg mig frem til. De følelser og den frustration ville jeg også tage meget alvorligt og få professionel hjælp til at håndtere og kommunikere til din kæreste på en klar og kærlig måde, så han bliver klar over (uden at føle sig angrebet), hvordan du har det og hvordan håndteringen af det påvirker dig. Det kan en dygtig parterapeut hjælpe jer med sammen. Du er også hjertelig velkommen til at læse om mine personlige rådgivningsforløb. Jeg rådgiver og hjælper løbende ekstramødre i lignende situationer.
Alle de bedste tanker til dig
Janne
Hej Janne
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen ..
Men der er punkter i din klumme der bliver mangelfuld .
Det er trættende at læse den evige kommentar om at når man får børn er eks barnets mor/far altid en vigtig del af jeres liv.
Det mener jeg er så forkert.
Jeg mener at så længe børn er små er det nødvendigt at samarbejde med eksen .
Men børn bliver voksne .. og lige præcis der bliver altid en vigtig del i jeres liv overflødig . For der stopper samarbejdet og delen i jeres liv .
Den slutter der.
Hvis der er god kontakt med inkludereing af ny kone / mand kæreste så er alt godt og denne klumme ville ikke være nødvendig at gå ind at søge på.
Men det der mangler er klummer der .. ja er modsat dine .. for det du skriver er hvad alle klummer skriver og de bliver lidt hykleriske og lidt ligesom en belæring til folk om at hvis du vil være god og rigtig så skal du slutte fred med at din kærestes eks altid vil være en vigtig del i hans /hendes liv fordi de har børn ..
Det mener jeg ikke er virkeligheden i den virkelige verden men mere .. vi skal tænke på børnene og hvis i ikke tænker disse klumme baner så tænker i ikke på børnene.
Det er at sige der kun er en rigtig måde og det denne type klummes måde .
Det er en billig måde at sælge på .. er ked af hvis det lyder hårdt .. men jeg er nok kald en spade for en spade og lad vær at gå rundt om den varme grød . Vær direkte ærlig.virkelig og realistisk
eksen den anden forældre vil ikke for altid være en del af jeres liv .
Det vil kun være en del af jeres liv til børnene bliver voksne .
Der lige præcis der stopper samarbejdet og en vigtig del af jeres liv.
For det at blive voksen indebærer lige præcis at de kan klare sig selv og selv kan samarbejde med hver deres forældre .
Disse typer dårlige klassikerer sætter folk i boks om at du er forkert hvis du ikke tænker som din klumme beskriver . Eksen er der for altid i jeres liv .
Nej det er hun/han ikke..
Jeg er ikke enig ..
Eksen er der for altid i barnets liv . Punktum.
Når barnet er voksen så er arbejdet gjort og så er det ikke mere nødvendigt med samarbejde .
Det er at umyndiggøre sine børn .
De har deres eget liv når de bliver voksne. De er færdige og klar til at tage deres egne beslutninger.
At man kan sidde i stue sammen med sin kærestes eks eller sin egen til sine børns invitationer til div ting og sager .. bryllupper fødselsdage osv er det samme som at sidde i selvskab med enhver anden de invitere.
Så mener bestemt det er misforstået og påtaget og meget at skrive at eks for altid vil være en vigtig del af jeres liv.
Dette er en kort forklaring ..
Men håber den er forståelig for hvor jeg vil hen.
Hej R
Tak for dit input – jeg kan læse mig frem til, at vi ser forskelligt på det, og det er så fint.
Du har helt ret i, at når børnene er voksne, så kan de (som regel) klare sig selv, og det er derfor ikke nødvendigt for forældrene at samarbejde som sådan om børnene. Blot mener jeg, at den anden forælder stadig vil være en del af dit liv og din berøringsflade, når I ses til familiekomsammen, bryllup, barnedåb, etc.
Min erfaring er, at det også er rart for voksne børn, når forældre og ekstraforældre kommer fornuftigt ud af det med hinanden, både når de er i samme rum, men også når de omtaler hinanden. Derfor bliver du, i min optik, løbende mindet om den anden forælder eller din eks, hvorfor jeg mener, de stadig er en vigtig del. Men jeg fornemmer, du tror på noget andet, som fungerer bedre for dig.
De bedste hilsner
Janne
Hej Janne
Jamen det er fint at alle ikke er enige .. det er jo dejligt med forskelligheder..
Det er jo præcis det jeg syntes du mangler at tage i betragtning i din klumme..
Det handler ikke så meget for mig om hvad jeg tror på, men mere om den virkelige verden hvor der også findes alle de frusterende ekstra mødre og fædre.. samt mødre og fædre hvor det ikke kan lade sig gøre at samarbejde… på den åbenlyse fine måde som du så fint beskriver .., at børn trives bedst når alle parter samarbejder .
Et godt og nemt samarbejde jeg selv har været så heldig at have både med mit barns far og min kærestes eks..
Så er ked af hvis jeg har givet dig fornemmelsen af at andet fungerer bedre for mig..
det er ikke tilfældet.
Men jeg var heldig ..
Men det er heller ikke min pointe for den del om at samarbejde er bedst ,er åbenlys for alle mennesker.
Men jeg kan tale fra egen erfaring som du .
Og der hvor jeg er helt uenig med dig . Er når du skriver til ekstra mødre/fædre at de skal indse at deres kærestes eks altid vil være en vigtig del af deres kærstes liv..
Det er i min optik ret offensiv ,hypet og glorificerende at sende sådan et budskab.
Som sagt har jeg været heldig at have det godt både med min eks og min kærestes eks.
Hvilket kunne kun lade sig gøre fordi alle parter var åbne og der ingen bitterhed var.. (der kan være mange factorer når tingene ikke spiller og hvor det ikke kan lade sig gøre at det gør)
Mit barn er voksent nu og der kan gå år imellem jeg støder på hans far .. det samme med min kærestes eks..
Ikke fordi at vi ikke kan li hinanden ..
Men fordi vores børn er voksne og samarbejdet omkring dem ikke er nødvendigt mere.
Mit barns far er vigtig i mit barns liv . Men han er på ingen måder vigtig i mit og min kærestes liv ..det samme omvendt..
han er for mig det samme som mit barns fætter på mit barns fars side eller mit barns ven.. en der er i mit barns liv og som er vigtig for mit barn ..men på ingen måder vigtig i mit liv.
Mit barn har også venner jeg måske kun møder til barnedåb , bryllupper ect. men som igen ikke er vigtig for mig men er vigtig for mit barn.
Så hvis du mener at sådanne berøringsflader gør at eks er vigtig resten af ekstra morens kærestes liv ..
ja så må jeg sige .. vildt nok .
Rimelig store sætninger at bruge.
Og langt fra virkeligeden efter min mening
Dermed min udtalelse om at glorificerer fordi det virker på mig som om det skal se så politisk og pænt ud.. meget eventyr agtigt…
og meget ensporet syn at se det på …mener jeg
jeg tror der stadig sidder mange ekstramødre og fædre derude der rent faktisk godt kunne bruge nogle flere gode modeller end den åbenlyse..
fordi det ikke er muligt for alle at bruge den åbenlyse .
Og som ikke har brug for at gøres forkert .
Så for at slutte den af .. ja så er vi enge om at den åbenlyse måde at samarbejde om sine børn er selvfølgelig det bedste.
Men hvis alle kunne gøre det ville dit Arb ikke være nødvendigt…
Og der hvor vi ikke er enige er at eks altid vil være en vigtig del i dit eller din kærstes liv.
Håber du kunne bruge et andet perspektiv og det kunne give stof til eftertanke ..
For en god ordens skyld syntes jeg at du har mange brugbare råd i din kumme ..
mener blot der mangler noget og at det er noget af en bagage at sætte på ekstra mødre/fædre.. med altid en vigtig del i din kærestes liv..
De bedste hilsner fra mig:)
Kære Janne,
tak for et godt indlæg, har brugt meget tid på at læse det.
Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, han har 2 børn fra 2 tidligere forhold. (5 og 6 år)
Den ene af mødrene har jeg desværre lidt en sværere udfordring med.
Jeg synes hun til tider fylder for meget, ringer til min kæreste når det passer hende og fortæller ´ligegyldige ting´. Der har været en fortid mellem hende og jeg, hvor min kæreste fandt mig imens de var ved at gå fra hinanden. (så i en periode har han spillet på 2 heste) Hvilket vi er kommet videre fra nu. Mit problem er nu, at jeg føler hun gør nogen ting for at være ‘provokerende’, jeg føler hun stadig bruger ham meget, til mange ting, og han kan ikke se det fra min side af, at jeg bliver mega frustreret, da jeg hele tiden skal mindes om de ting jeg har været igennem. Vil virkelig gerne have nogle gode råd, til hvordan jeg får vendt alle de ting i mit hovede til, at hun ‘bare’ er moren til deres barn, og det er mig han er sammen med og elsker.
Mvh Julie
Mange tak for at læse med.
Jeg forstår godt, at du synes, det er svært, fordi det ribber op i en tid, der var svær.
Jeg vil anbefale dig, at du skriver de ting ned, du bliver frustreret over og tager et ”nøgternt” kig på, hvad det handler om.
Er det på grund af historikken?
Er det, fordi du synes, han ikke siger fra?
Er det, fordi du er usikker på, hvor du har ham?
Er det, fordi du synes, hun ”tager” noget, der er ”dit”?
Er det, fordi hans tilgang er, hvis hans børns mor, har det godt, har børnene det også godt?
Med andre ord; en oprigtig nysgerrighed på, hvad der, præcis, irriterer/frustrerer dig, så du bliver klogere på dig selv.
Måske vil det være en hjælp for dig at sige til ham, at du bliver usikker på dig selv, så det vil være hjælpsomt for dig, at han bekræfter, det er dig, han elsker. Om han vil det, især når de har haft kontakt.
Måske kan det også hjælpe at have et lille mantra kørende på repeat;
“Det er mig, han er sammen med og elsker.”
De bedste tanker
Janne