fbpx

Når du selv bliver mor,

bliver det anderledes at være ekstramor

 

I begyndelsen af 2002 kom jeg ud på mit livs ekspedition, da jeg forelskede mig i 2 pigers far. At være ekstramor var helt afgjort det sværeste og mest udfordrende, jeg havde prøvet. Og det var ikke, fordi mine ekstrabørn ikke var søde. Det var de. Og det er de stadig. De tog imod mig med åbne arme.

Det var på grund af alt det, der skete inde i mig. Det var som om alle (svære) følelser, forbudte følelser, blev vakt til live i en eksplosionslignende tilstand. Jeg blev så chokeret over mig selv og mine følelser.

Da jeg selv blev mor kom der nærmest “dobbelt op” på følelserne. At blive mor, uanset om du er ekstramor eller ikke, er en følelsesmæssig overvældende oplevelse for langt de fleste. Hormonerne suser rundt i kroppen og skal lige finde et naturligt leje igen. Du har burg for tid til at finde dig til rette i rollen som mor. Præcis som du har brug for at tid til at finde dig til rette i rollen som ekstramor.

 

Etiske mor-dilemmaer

 
For mig var det sådan, at mange etiske dilemmaer og konflikter udspillede sig. Primært inde i mig. Men også mellem pigernes far og jeg. Da jeg blev ekstramor, var der mange “forældre-aspekter” jeg ikke forstod, fordi jeg ikke selv var forælder. Troede jeg. Da jeg selv blev mor kunne jeg konstatere, at nogle af de ting, jeg ikke forstod eller ikke var enig i før, forstod jeg stadig ikke, og var jeg stadig ikke enig i.

Da gik det op for mig, at forskellighederne i min mands og min tilgang ikke var fordi han var far, og jeg “kun” var ekstramor.

Det var, fordi vi er forskellige og ser forskelligt på tingene. Og det gør vi stadig i dag.

Lidt af en aha-oplevelse faktisk. Især var det rart for mig at huske på forskelligheder i de situationer, hvor min mand mente, jeg var “hård”, fordi jeg ikke var moren. Forskellighederne blev også tydelige igen, da jeg holdt fast i de samme værdier, regler eller rammer overfor for mine egne børn. Det var rart for os begge at blive bekræftet i, at det er fordi, vi er forskellige min mand og jeg. Ikke fordi jeg ikke kan lide hans børn. Det kan jeg godt. De har en helt særlig plads i mit hjerte.

 

Konflikter findes også i kernefamilier

 
Jeg synes, det er vigtigt at understrege at forskelligheder, uenigheder og konflikter også er en stor del og kilde til frustration i kernefamilier. Det er ikke kun et “sammenbragt fænomen”. Det er rigtigt, at de interessekonflikter der er i sammenbragte familie ikke findes i kernefamilier. Dem er de foruden. Men der er mange andre konflikter i kernefamilier også. I en kernefamilie er mor og far også forskellige og uenige. Det er vigtigt at huske på, synes jeg.

Konflikter er allestedsnærværende. Derfor er det vigtigt, i min optik, at du lærer at håndtere konflikter, for de kan ikke undgåes. Udskydes måske. Men ikke undgåes.

 

Om at ville puffe dem ud af reden,

der “ikke hører til..

 
Nogle ting blev alligevel lettere for mig at forstå og acceptere efter jeg selv blev mor. Andre ting blev faktisk sværere. Fordi jeg helt instinktivt blev fanget i en uhensigtsmæssig millimeterdemokrati tankegang.

Sådan lidt a la, hvis hans barn fik x, så skulle vores barn også have x.

Det strider faktisk imod det, jeg normalt tror på. Jeg tror helt oprigtigt på, at du behandler børn bedst og mest respektfuldt ved at behandle dem forskelligt. På den måde får hvert barn det, det har brug for. Børn er forskellige og det er deres behov også.

Ja, så vil børnene nogle gange opleve – og påpege – at det er uretfærdigt. Til det plejer jeg at møde dem “i øjenhøjde” med en kærlig stemmeføring, varme øjne og sige: “Ja, det kan du godt have ret i”. For det er sådan, barnet oplever det. Og det er helt fint, blot ændrer det ikke ved, at jeg har vurderet, at min beslutning var til det bedste.

Jeg betragter mig selv som rimelig rummelig. Jeg er klart mere large end jeg er smålig. Jeg er klart mere alle-har-ret-til-at-være-her end nogle-er-vigtigere-end-andre. Og i alle mine celler tror jeg på, at der kærlighed nok til alle. Alligevel kom jeg i kontakt med nogle ekstramor-følelser, efter jeg var blevet mor, som jeg næsten ikke kunne holde ud, at jeg havde. Derfor var det en kæmpe lettelse for mig at erfare, at dit urinstinkt, som mor faktisk er (mentalt) at ville puffe dem ud af reden, der “ikke hører til”.

Det anbefaler jeg naturligvis under ingen omstændigheder, at du gør. Barnet har ret til sin far. Og barnet var der før dig. Men følelsen af at have lyst til “at puffe nogle ud af reden”, kan du godt have. Uden at handle på den. Jeg anbefaler til gengæld, at du tager dig kærligt af den følelse. Og dig selv. Det er heftige, hormonelle og følelsesmæssige sager at blive mor. Og ekstramor.

 

Det kan du gøre ♥

 
Jeg anbefaler altid på det allerkraftigste, at du tager dig selv, dine følelser og din trivsel meget alvorligt. Hvis du er helt overvældet, nærmest stresset over at være ekstramor, så er du ikke alene. Overhovedet ikke. Og er du lige blevet mor – eller bliver du det snart, så der mange hormoner og følelser i dig.

Måske er dit normalt store overskud forsvundet, og du har mest af alt lyst til at løbe skrigende bort eller bare lægge dig ned og græde. Så er det også normalt. Og for de fleste aftager det igen. Men gør det ikke det, vil jeg opfordre dig til at søge hjælp. Det er alt for hårdt for dig (og dit barn) at gå rundt og være helt ved siden af dig selv.

Ja. Nogle dage sidder følelserne helt ude på tøjet og tårerne meget løst. Særligt lige efter du har født. Men står det på over længere tid, så håber jeg, at du tager det kærligt af det. Præcis som du ville gøre, hvis dit barn var ked af det. Der tror jeg ikke, du ville begynde at skælde det ud og sige, at det liiiige skulle tage sig lidt sammen. Udvis den samme mildhed og medfølelse med dig selv.

 

Sådan har jeg selv håndteret

de etiske dilemmaer

 
Måden jeg selv har håndteret mine etiske overvejelser på er ret simpel. I teorien. Men har krævet en hel del af mig at udføre i praksis. Her får du mine etiske overvejelser og strategi. Du får både mit råd til en given situation, men også min daglige etiske praksis i livet generelt. Du er hjertelig velkommen til at lade dig inspirere af det, hvis du kan bruge det.

En given situation med et ekstramor og/eller mor-dilemma:
Her har jeg hver gang stillet mig selv spørgsmålet: “Hvad er det kærligste, jeg kan gøre i denne situation?”

Svaret er kontekstbestemt. Det kan være alt mellem at sige fra, sige til, bede mit eget barn om noget, bede mit ekstrabarn om noget eller slet og ret selv tie helt stille. Nogle gange er det kærligste valg at sige ingenting.

Min daglige etiske praksis:
Hver aften når jeg står og kigger mig i spejlet, mens jeg børste tænder, stiller jeg mig selv det enkle spørgsmål:

Har du gjort det så godt du kunne i dag?”

Udover at jeg løber dagens handlinger igennem, så har det faktisk også en præventiv effekt i løbet af dagen, fordi jeg ved, jeg skal svare på spørgsmålet om aftenen.

 

Til alle ekstramødre og mødre

 
Det er ikke let at være ekstramor eller mor. Det tror jeg ikke, der er nogen, der synes, det er. Der er masser af dilemmaer både som mor og ekstramor. Både i sammenbragte familier og i kernefamilier.

Vær mild og kærlig ved dig selv. Har din indre kritiker fået al taletiden, så lad os to tage en snak. Jeg har ingen lette løsninger eller quick fixes på hylderne desværre. Men jeg har forståelse, empati, værktøjer og konkrete råd, der kan gøre en forskel for din trivsel som ekstramor og som mor. Jeg ville elske at dele dem med dig. Du kan læse mere om min rådgivning lige her. Du er også hjertelig velkommen til at booke en gratis afklaringssamtale, hvor du kan høre mere om min rådgivning og derefter mærke om det er noget for dig.

 

Kærligst
Janne
Ekstramor til 2 & mor til 2

Portrætfoto af Janne Leth Førgaard

 

PS: Vil du modtage tips og inspiration løbende?

Vil du være sikker på at modtage mine blog-indlæg, så tilmeld dig endelig nyhedsbrevet herunder.

Du kan også følge med på Ekstramors Instagram profil og komme med i min lukkede Facebook-gruppe for ekstramødre, hvor du kan sparre med andre i samme situation og se med live, når jeg tager forskellige emner op.

 

Rådgivning til ekstramødre og sammenbragte familier

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du egne og andres forventninger til dig som ekstramor

Sådan får du din partner på banen uden (for mange) konflikter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail