
"Jeg valgte et forløb, fordi jeg havde fulgt dig noget tid gennem dine mails og kan genkende de ting, du skriver om. Jeg har tendens til at have fokus på andre end mig selv, og i vores situation/familie er fokus også meget lidt på mig, og derfor tænkte jeg, at det kunne være godt at tale med én, der har fokus på ekstramoren.
Da jeg startede, havde jeg det meget svært. Jeg følte mig magtesløs og kunne ikke slå til. Her efter forløbet er slut, har jeg det anderledes. Jeg kan se situationen mere udefra. Jeg kan adskille mig selv fra situationen omkring mit ekstrabarn, så jeg passer (lidt) bedre på mig selv. Og jeg kan passer på med ikke at give mere, end jeg kan.
I forløbet har det betydet meget for mig, at jeg er blevet lyttet til og anerkendt for min person og min rolle som ekstramor. Man kan mærke, at du ved, hvad du taler om. Og så har jeg fået konkrete, jordnære redskaber med mig, som jeg kan bruge i hverdagen.
Mine forventninger til forløbet var, at det nok var lidt mere "hokus pokus", og ikke så ligetil. Jeg kan godt tænke, at det, du siger, er helt logisk, så hvorfor har jeg ikke bare gjort det? Men det har stadig hjulpet at få talt om tingene, og få redskaberne knyttet på konkrete situationer. Og så er det åbenbart nødvendigt at høre de logiske ting i relation til min hverdag, før jeg kan begynde at handle efter det. 😊
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet til andre, fordi det er så konkret og jordnært, og man bliver anerkendt for den man er, og det man gør. Man får konkrete redskaber, som kan bruges i hverdagen, så man behøver ikke selv at "opfinde den dybe tallerken" efter en session.
Jeg kan godt lide din facon i forhold til, at det både er alvorligt, men du afspejler også mine følelser ved at vise vrede og tale grimt f.eks. – og dermed sige, at det er ok. Og så brug af humor, når det passer ind, for nogle gange er det også så grotesk, at det er befriende at grine lidt af det hele."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig efter, jeg havde researchet i længere tid på delefamilie-/bonusmorrådgivning. Jeg faldt over din hjemmeside og oplevede, at du havde høj troværdighed og styr på din faglighed, bl.a. fordi du også har skrevet flere bøger om emnet og har en podcast.
Ved opstarten var jeg kørt fast i en spiral af negative følelser og dårlig energi relateret til min rolle som bonusmor og vores liv som delefamilie. Jeg følte mig fanget i negativt tankemylder, som gjorde mig frustreret og fastlåst i en dårlig adfærd og opførsel, og jeg havde derfor brug for hjælp og sparring på konkrete værktøjer, som kunne få mig ud af min negative spiral. Jeg ønskede mig et ændret mindset og værktøjerne, som kunne hjælpe mig til at acceptere det liv, jeg har valgt som bonusmor.
Efter forløbet er jeg i stand til at sætte de negative tanker om delelivet og min rolle som bonusmor på pause, når de opstår - få dem imødekommet OG lukket ned - så tankerne ikke får overtaget og forpester mit liv.
Jeg har lært at acceptere, at mit liv som bonusmor ofte er besværligt og komplekst, men jeg ved nu, hvordan jeg tager kontrollen over de negative tanker og dermed vælger jeg selv, hvornår det negative skal få lov at fylde for mig.
Vores ligefremme dialog, og at der har været et rum til, at jeg har kunnet "ventilere" og tale åbent om de svære følelser, har betydet meget.
Jeg vil klart anbefale forløbet til andre, og har faktisk allerede gjort det adskillige gange. Både til bonusmødre og -fædre samt bioforældre. Det har været et rigtig godt forløb, og du har været en virkelig god og relevant sparringspartner og rådgiver. Og der findes ikke mange rådgivningstilbud som dit med fokus på delefamilie og særligt ekstraforældrerollen."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi jeg havde fulgt dig længe på Instagram og mange af de ting, du siger og deler, taler lige ind i de følelser, som jeg går og bøvler med. Jeg syntes, det var dejligt at vide, at du udelukkende arbejder med og rådgiver andre i samme situation - og derfor er vant til at håndtere netop det, der gør det svært i rollen som ekstra mor.
I starten af forløbet havde jeg det ikke godt. Jeg var meget presset, og havde svært ved at se udover de negative tanker.
Via forløbet er jeg blevet bedre til at være et neutralt sted og ikke udelukkende lade de negative tanker fylde. Jeg kan - til en vis grad - bedre tage en beslutning og dermed ikke blive overvældet af negative tanker, der før stak af med mig.
Det har været en stor hjælp at få nogle redskaber til at kunne hjælpe mig selv og til at støtte mig selv i forhold til, hvordan jeg har det.
Jeg har været rigtig glad for forløbet og vil anbefale alle, der står i den her situation at få hjælp. Det er en kæmpe opgave at stå med alene og derfor en stor hjælp at få råd og vejledning."
Ekstramor til 3





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi jeg havde læst dine bøger og havde indtryk af, at du var meget konkret med fokus på brugbare værktøjer. Jeg havde indtryk af, at et forløb hos dig ikke "bare" var snak og aflæsning, men brugbare tips til at lette udfordringerne i den sammenbragte familie
Da jeg startede, følte jeg mig meget forkert. Jeg var nærmest overbevist om, at jeg ikke var egnet til denne familiekonstellation. I det lys var jeg meget bekymret for fremtiden.
Med forløbet har jeg fået værdifuld erkendelse af, at det IKKE er mig, der er forkert/skyld i problemerne, men den sammenbragte konstellation i sig selv, der giver udfordringerne. Det gør en kæmpe forskel for min selvfølelse. Derudover har det været værdifuldt med samtaleteknikkerne, som har hjulpet os til, at de svære samtaler har været mindre konfliktfyldte.
Det har betydet meget for mig i forløbet at blive "normaliseret" og få alle de brugbare værktøjer. Det er altid rart at læsse af og blive bekræftet, men det ændrer jo ikke noget i sig selv. Det gør til gengæld en større forståelse og ændret tilgang, som jeg har fået i forløbet.
Jeg synes, du har været enormt respektfuld og objektiv på en kærlig måde. Det har været dejligt at føle sig mødt, men du har også været god til at se tingene fra min partners vinkel. Det skal du endelig fortsætte med. Det giver en stor troværdighed, at du ikke "bare" bakker op og taler efter munden.
Jeg vil helt klart anbefale forløbet til andre."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb, fordi din Instagramprofil og dit budskab var enkelt. Der var ikke børn og private ting på din profil, som jeg skulle forholde mig til. Jeg valgte også dig, fordi du er behagelig at lytte til, dit budskab kommer klart frem, uden en masse udenom snak.
Da jeg startede, var jeg presset. Og egentlig slet ikke sikker på, at jeg kunne klare at være i en konstellation som sammenbragt familie.
Efter forløbet kan jeg nu tro mere på mig selv. Jeg husker mig selv, og jeg er tro (for det meste) mod mine værdier og ønsker.
I forløbet har det betydet meget for mig, at du ikke har givet mig ret. Men faktisk stillet spørgsmål, så jeg blev klogere på mig selv, mine handlemønstre og min familiedynamik.
Jeg havde nok håbet, at vores liv som sammenbragt familie ville være meget meget bedre efter endt forløb, og det er det ikke nødvendigvis. Men du har givet mig noget, der er meget vigtigere med i bagagen; en forståelse for mig selv og konkrete værktøjer, jeg kan bruge.
Jeg ville, uden at tøve, anbefale forløbet til andre. Jeg overvejer også, om vi skal booke en parsession hos dig."
Ekstramor til 1





"Jeg har fulgt dig på Instagram i et stykke tid, fordi dit indhold resonerede i mig. Derfor var det en let beslutning at kontakte dig, da jeg havde behov for støtte.
Da jeg startede forløbet, var jeg emotionelt udmattet. Jeg forsøgte at få kontrol (over alt det jeg ikke kunne kontrollere) og følte mig irritabel og vred meget af tiden. Jeg følte at mine grænser blev overtrådt for tit. Jeg følte mig ofte magtesløs.
Efter forløbet kan jeg se mig selv med mildere øjne, fordi jeg ved, at det gerne må være svært at være nogens ekstramor! Fordi jeg har anerkendt mine følelser (ukærlige såvel som kærlige) og tør stå ved dem, også overfor andre.
Jeg kan strukturere familiens tid meget bedre.
Og det giver mig stort mentalt overskud!
Jeg har givet slip på en ansvarsfølelse overfor mit bonusbarn, der blev for overvældende. Jeg føler mig stærkere i min grænsesætning, mere konsekvent og kærlig, fordi jeg har mere overskud.
I forløbet har det betydet meget for mig at mærke din opbakning og støtte til mine (negative) følelser. At min frustration og vrede blev anerkendt. At få et skub til at skabe struktur, rytme og rutiner. Jeg har fået solid støtte, jeg har kunnet lufte mine tanker, og det har fungeret rigtig fint over Zoom!
Jeg har følt en god udvikling i forløbet – og vil anbefale et forløb til andre. Du har været god til at give konkrete eksempler, konkrete værktøjer, og inspirere til refleksioner.
Forløbet føles effektivt og grundigt - det er dejligt at få tilsendt materiale/lydfiler, samt spørgsmål før og efter."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi jeg havde fulgt med på din Instagram-konto Ekstramor, hvor jeg kunne genkende mig selv og min livssituation i mange af dine opslag. Det var første sted hvor et andet menneske satte så mange ord på dét der føltes som mine følelser - jeg havde bare ikke selv haft ord for dem før. Jeg var draget af din formidling, hvor komplekse ting fremstilles meget overskueligt og ligetil. Du er god til at opstille og adskille præmisser og vilkår - og så følelser og indre tilstande. Jeg valgte også dig, fordi du fremstår dygtig til det, du gør, og det er tydeligt, at du har en stor viden om det sammenbragte familieliv, både fagligt/professionelt funderet i forskning og uddannelse, men det tiltalte mig bestemt også at du samtidig har personlig erfaring og personlig viden og i den kontekst bruger din faglighed.
Da forløbet startede, følte jeg mig udbrændt og drænet, både for energi og kræfter. Jeg følte mig faktisk også drænet for håb/tro på, at mit parforhold kunne komme væk fra det sted, vi var på det tidspunkt. Min dagligdag var præget af vredesudbrud og jeg følte mig ikke i stand til at håndtere mit følelsesliv. Jeg følte mig også ude af stand til at forstå mine voldsomme reaktioner og tiltagende irritation. Det var en sorg at erkende at jeg ikke længere opførte mig, som mig selv, eller som jeg havde lyst til, men derimod lod mig rive med af overvældende følelser jeg ikke kunne styre eller kontrollere. Det føltes for stort og overvældende, og efter en del tilløb og overvejelser, valgte jeg at booke et forløb hos dig.
Efter forløbet kan jeg bedre adskille præmisser og vilkår fra følelser og tanker. Jeg er blevet bedre til at identificere trigger-punkter, fordi jeg er blevet mere opmærksom på, hvad jeg gerne vil, og hvad jeg ikke vil i rollen som ekstramor. Jeg er blevet bedre til at mærke mine grænser, både i forhold til rollen som ekstramor, men også i rollen som mor. Hvornår er noget ok eller ikke ok for mig, hvis jeg skal være tro mod mig selv? Hvad føles godt for mig? Nu ved jeg at der er ting, som jeg faktisk godt må sige ikke er mit ansvar. Jeg er samtidigt blevet bedre til at give slip på tingene og fralægge mig ansvaret. Jeg er også blevet bedre til at prioritere MIG og dét at tage vare på mig selv. Jeg giver mig selv mere ro i hverdagen, og jeg skynder mig væsentligt mindre end før. Det gør, at jeg er mere i kontakt med min egen krop, og jeg kan bedre mærke mig selv og mine egne behov. Jeg kan mærke, at jeg trækker vejret. Det kunne jeg ikke før.
I forløbet har jeg været glad for at mærke opbakning og en positiv indstilling - uanset hvor godt/"skidt" jeg fra gang til gang er lykkedes med mine opgaver/øvelser. Det har været opløftende for mig, og jeg er gået glad fra alle vores sessioner med oplevelsen af at se på mig selv med mildere øjne. Jeg har følt mig heppet på og bakket op. Jeg har haft en oplevelse af, at du både har været optimistisk på mine vegne samtidig med, at du har været realistisk og hjulpet med at konkretisere og forsimple både udfordringer og løsningsforslag/redskaber.
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet til andre!"
Ekstramor til 2





"Jeg valgte et forløb, da jeg havde læst dele af din bog. Dine ord gav mening for mig, jeg tænkte derfor, at intensiv rådgivning fra din side var vejen frem.
Da jeg startede i forløbet, følte jeg mig klemt. Jeg var kørt sur i at skulle være noget for alle andre end mig selv, og følte jeg havde mistet mig selv som person.
Med forløbet har jeg fået værktøjer, der har gjort mig i stand til at finde tilbage til den, jeg er som person. I høj grad har jeg lagt meget af det ansvar, der ikke er mit, fra mig og forsøger at forholde mig "afkoblet" til situationen.
Jeg kan ikke ændre på situationerne, men jeg kan ændre på, hvordan jeg selv håndtere dem, og hvordan jeg lader det påvirke mig. Det har jeg gjort og dermed taget mit liv tilbage.
I forløbet har det været virkelig rart, at jeg har følt mig set, forstået og anerkendt i mange ting. Jeg føler samtidig også, at du har "hanket" op i mig, og fået mig til at indse, at min lykke og mit liv er jeg selv herre over, hvis bare jeg fokuserer på mig selv, og hvordan jeg håndterer tingene.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, der også føler sig klemt og føler, at de ikke en del af deres eget liv.
Til sidst vil jeg bare sige; TAK!"
Ekstramor til 2





"Vi valgte et forløb hos dig, fordi Jeanne havde læst dine bøger og fulgte dig på Instagram, og fordi vi havde brug for hjælp med netop den problemstilling, der handlede om at være en sammenbragt familie.
Efter forløbet er vi blevet bedre til at kommunikere og bedre til at strukturere, planlægge og forventningsafstemme børnedagene. Vi er også blevet mere åbne omkring diverse problemstillinger og ærlige overfor hinanden om, hvordan vi har det.
I forløbet har der været plads til at være ærlig og kunne sige tingene ligeud. Vi er blevet 'tvunget' ud i at tænke og handle anderledes samt at tage stilling til ting, som vi ikke selv havde overvejet. Vi er blevet bekræftet i, at vores problemstillinger er helt 'normale' og at det er naturligt, at vi handler, tænker og føler som vi gør – og det har været virkelig rart.
Vi har fået rigtig meget ud af forløbet og vil helt sikkert anbefale det. Det er en god investering i parforholdet, da det sammenbragte familieliv ofte er årsagen til eventuelle brud."
Sammenbragt familie med 1 barn





"Jeg startede i et forløb hos lige netop dig, da jeg levede i en sammenbragt familie og allerede havde gået hos dig sammen med min kæreste. Da jeg havde været rigtig glad for det, følte jeg, at det ville kunne give mig noget rigtig godt også at tale med dig alene.
Inden jeg startede forløbet, havde jeg det rigtig dårligt. Jeg oplevede flere psykiske og fysiske symptomer på stress, og jeg havde meget svært ved at mærke mig selv og mine egne behov og grænser. Jeg gik rundt med en følelse af at være blevet tilskuer til mit eget liv, og den fremtid, jeg havde foran mig, havde jeg efterhånden ret svært ved at se mig selv i.
I forløbet besluttede jeg at gå fra min kæreste og er derfor ikke længere bonusmor. Selvom det har været (og stadig er) rigtig hårdt, så kan jeg mærke i maven, at det var den rigtige beslutning at komme ud af forholdet. Jeg har fået en ny tro på mig selv, jeg kan bedre mærke mine egne behov (jeg øver mig dog stadig!) og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer. Sådan havde jeg ikke haft det længe, inden jeg startede forløbet hos dig. Jeg kan generelt bedre se mig selv i øjnene nu, og jeg føler ikke længere, jeg lyver over for mig selv.
Din ærlighed har betydet meget. Jeg kan også mærke, at du bruger både din faglighed, men også dine erfaringer – både andres og i høj grad dine egne. Når du nogle gange bruger eksempler fra dig eget liv, får det mig til at føle mig endnu mere tryg. Det er nok følelsen af, at vi alle sammen bakser med noget, og at selv dit liv, med al den viden du har inden for området, heller ikke er perfekt. Det gør dig enorm behagelig, menneskelig og tryg at tale med.
Det blev et andet forløb end forventet, men det har været en stor støtte at have dig at tale med undervejs på den "rejse" fra at være kæreste med en mand med børn til pludselig at være single. Selv om jeg endte med at gå fra min kæreste, vil jeg helt bestemt anbefale forløbet, for det hjalp mig med at turde tage en af de hårdeste beslutninger i mit liv – og i en alder, hvor andre måske ville være blevet i forholdet for tryghedens skyld og for at få nogle børn osv. Jeg tog den beslutning, der var bedst for mig, og det er ikke så ofte, at det sker."
Ekstramor til 2





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi jeg havde lyttet til din podcast i lang tid, hvor jeg følte mig set og hvor jeg fandt en ro i, at der var nogen der talte ud fra mit perspektiv. Så så jeg dig i Go' Morgen Danmark på TV2 og fandt din hjemmeside.
Da jeg startede i forløbet, var jeg presset, nervøs og havde stærke følelser af uretfærdighed, magtesløshed og kontroltab. Jeg havde en følelse af, at der ikke var nogen, der helt forstod mig, hverken min kæreste, veninder eller familie, og jeg havde svært ved selv at sætte ord på, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det.
Efter forløbet kan jeg sætte grænser og tale om situationer på en måde, jeg ikke kunne før. Jeg kan trække vejret bedre i min sammenbragte familie. Jeg har fået konkrete redskaber til at håndtere situationer i hverdagen og til at rumme og acceptere de følelser, jeg har.
Det har betydet meget for mig i forløbet at blive mødt og anerkendt i kontroltabet, og jeg har fået konkrete værktøjer, jeg kunne bruge direkte efter sessionen. Jeg har oplevet en forståelse, jeg ikke har kunnet få andre steder. Det har betydet meget for mig at blive mødt i min proces.
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet til andre, fordi det er så omfavnende og anerkendende ikke kun for én selv, men også for resten af familien. Det er dejligt at få konkrete værktøjer, som ikke kræver den store ændring. Det er virkelig håndgribeligt"
Ekstramor til 2





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi du fokuserer specifikt på den "ekstra" person, som kommer ind i en familie og de ting, jeg kunne finde på nettet om dig virkede som lige præcis det, jeg havde brug for.
Da jeg startede, var jeg i tvivl om mange ting - bl.a. hvad var normalt at opleve, hvordan ting ser ud for mange skilte og derefter sammenbragte familier og var lidt forvirret over min egen plads i det hele.
Efter forløbet er det blevet nemmere at håndtere konflikter, have egne interesser højere på prioritetslisten og jeg har nu en bedre indsigt i, hvordan man kan løse ting på en god måde som ekstramor.
Du er en meget professionel rådgiver, som har en fantastisk balance mellem at være professionel og empatisk. I dit rum føler man sig lyttet til, hørt og forstået.
Du er både varm og en menneskekender, men samtidig rigtig god til at skære igennem med pointer, hvor det er nødvendigt. Du er rigtig god til at dele ud af egne erfaringer - personlige og professionelle - på en måde, som er skræddersyet til den enkelte klient.
Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Janne. Det har givet mig en masse værktøjer, der er nemme at bruge og finde frem i min sammenbragte familie.
Tusind tak for din rigtig gode hjælp. Det kan jeg bruge ikke kun i mit forhold, men alle forhold fremover. Jeg har været rigtig glad for forløbet!"
Ekstramor til 2





Da forløbet startede, følte jeg mig klar til at smøge ærmerne op og arbejde for at komme et bedre sted hen i forhold til min relation til mit ekstrabarn.
Her efter forløbet kan jeg trække på konkrete værktøjer og metoder, når motivationen daler. Det har også været givende at få anerkendt, at det ikke er nemt, og at der er nogle dynamikker, som er forskellige fra en ´normal´ kernefamilie.
Det, der har betydet mest for mig i vores samarbejde, er, at du ikke virker fordomsfuld, og at du indgående forstår situationen, og de følelser der er tilknyttet. Derudover at du deler konkrete værktøjer, hvilket er af stor betydning for mig. Du er god til at anerkende fremskridt, og så kan jeg rigtig godt lide din energi.
Jeg vil give dig og forløbet mine varmeste anbefalinger. Det er et godt, struktureret og velorganiseret forløb. Der er bare styr på tingene, og det er en sand fornøjelse og nemt at gå til."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi du har lang erfaring, selv er ekstramor, og fordi jeg kunne få et indtryk af, hvem du var via dine sociale medier og din hjemmeside.
Da forløbet startede, havde jeg det ikke godt. Jeg var meget ked af det, fortvivlet, forvirret og opgivende.
I forløbet har jeg lært, at mine følelser er helt normale. Jeg har også lært, at en sammenbragt familie kræver en anden tilgang og planlægning end en kernefamilie. Og her efter forløbet kan jeg bedre se situationerne i vores familie udefra, og vi har fået nogle konkrete værktøjer til at håndtere tingene.
Det har betydet meget for mig med strukturen med opfølgning og automatiske mails, der giver reminder i en travl hverdag. Det giver en seriøsitet, og at jeg kan have tillid til, at jeg kan lade dig styre udviklingen og samtalerne. Jeg skal bare forberede mine overvejelser inden vores møder, være mig selv og sige det, der falder mig ind.
Det har været afgørende, at du er tillidsvækkende, lyttende og spørger ind. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Jeg behøver ikke 'præstere' og efterlade et godt indtryk hos dig. Jeg kan være 110% ærlig, jeg behøver ikke tænke over, hvilke ord jeg bruger. Du udfordrer mine forudopfattelser og får mig til at reflektere ved at stille spørgsmål.
Jeg har været rigtig glad for forløbet og vil anbefale det til andre. Det kan være rart bare at tale med nogle andre end fx familie og venner, der ikke har de samme forudsætninger for at forstå situationen. Hos dig er alt tilladt, vi har ikke en privat relation, og det frirum er rart at have."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi du forholder dig specifikt til voksenrollen som ekstramor i den sammenbragte familie.
Da jeg startede, var jeg frustreret, vred og ked af min måde at forvalte min ekstramor-rolle på. Jeg syntes, at jeg ofte stod vred og magtesløs tilbage efter kontroverser i familien.
Efter afslutningen af mit forløb kan jeg bedre forholde mig analytisk og beslutningsorienteret til min rolle og ageren som ekstramor i familien. Jeg kan, på en eller anden måde, bedre 'styre' mine følelser i omgangen med børnene. Jeg er mere bevidst om, hvordan jeg går ind i konkrete situationer i relation til børnene.
I forløbet har det betydet allermest for mig at blive genkendt og forstået som ekstramor.
Det kan ofte være ensomt og svært at dele de frustrationer og sorger, der knytter sig til rollen som ekstramor. Her har samarbejdet med dig været et vigtigt 'realitetstjek' for mig i den forstand, at du har kunnet forstå og tale ind i min skam over grimme følelser og tanker om børnene. Det har hjulpet mig til at afmontere noget af skammen og frustrationen.
Forløbet har levet helt op til mine forventninger, og jeg vil, til hver en tid, anbefale forløbet til andre i samme situation som mig"
Ekstramor til 2





"Jeg valgte et forløb hos dig efter at have fulgt dig i 6-8 måneder på Instagram. Da jeg startede i forløbet, var jeg presset og fyldt op med frustration og vrede over min situation.
Her efter forløbet har jeg erkendt og forstået, at det bare er vanskeligt at være i en sammenbragt familie for de fleste, og at mange bonusmødre står i store dilemmaer og større eller mindre kriser.
Jeg har manglet at vide, at det generelt kan være svært at være bonusmor, at jeg ikke er den eneste, hvor relationen til min mands barn går helt skævt. Her efter forløbet forstår jeg også, at jeg ikke er den eneste, som synes, det er svært at være i en sammenbragt familie.
Det har betydet meget for mig at føle mig forstået i og at blive bekræftet i, at det er svært at være i en sammenbragt familie, og at min situation er ekstra svær, da den biologiske mor er – og altid har været - meget svær at forudse og gør/har gjort store forsøg på at ødelægge familien og min relation til bonusbarn. Derudover har jeg været glad for de konkrete tiltag/øvelser, jeg har kunnet bruge i situationer med bonusbarn.
Forløbet har levet op til mine forventninger, men jeg havde håbet, at jeg personligt var kommet længere. At jeg ikke er kommet længere, skyldes ikke forløbet, men den lange periode, jeg har været presset af situationen. Der er gået mange år, hvor relationen til/med mit bonusbarn langsomt er blevet dårligere og dårligere, da jeg ikke har haft værktøjer til at gribe situationen anderledes an. Samtidig er der gået mange år, hvor jeg har opbygget vrede, frustration og magtesløshed.
Jeg vil anbefale forløbet til andre og opfordre til, at man starter tidligt i et rådgivningsforløb, når man indgår i en sammenbragt familie. Måske allerede efter få måneder, så man kan få talt med en rådgiver om, hvordan man på en tryg måde kan få opbygget en god relation til det enkelte bonusbarn samtidig med, at man ikke overskrider egne grænser."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb, fordi jeg havde hørt Ekstramor podcasten, og syntes den var rigtig hjælpsom.
Da forløbet startede, følte jeg, at min relation til mit ene ekstrabarn var svær, og jeg havde slet ikke overvejet eller gjort mig bevidst, at det er muligt at sætte grænser i så høj grad, som jeg gør nu. Jeg syntes, at min situation var meget uoverskuelig, men havde ikke selv redskaber til at begynde at tackle de vanskelige problematikker lidt ad gangen. Jeg kunne f.eks. heller ikke vurdere, hvad der var legitimt nok at sige fra overfor.
Efter forløbet har jeg opnået en større accept af de ting, som er et vilkår. Og også en accept af, at jeg må passe på mig selv, fordi min kæreste og jeg ser meget forskelligt særligt på hans ene barn.
Det har været rart at have et rum i sessionerne, hvor der ikke blev sat spørgsmålstegn ved, om det er svært at være ekstramor, men hvor fokus stadig var konstruktivt og handlingsorienteret.
Forløbet har levet helt op til mine forventninger og jeg vil bestemt anbefale det til andre"
Ekstramor





Da jeg startede i forløbet, vil jeg faktisk gå så vidt at sige, at hele situationen havde sat gang i en decideret angst i min krop, jeg ikke anede, jeg havde. Jeg havde mareridt næsten hver nat om min mands eks og børn, mit selvværd var helt i bund, jeg havde mistet kontrollen over mine reaktioner og min egen karakter, jeg var faktisk meget, meget syg af hele den situation, jeg stod i. Og på trods af en ellers ret veludviklet værktøjskasse havde jeg absolut ingen redskaber til af hjælpe mig selv ud på den gode side af mit sind.
Efter rådgivningsforløbet kan jeg HVILE i mit forhold. Jeg har fuldt ud accepteret, at min mand har familier før vores. Jeg kan "stille mig det kærligste sted", hvilket betyder, at jeg er gået fra 'sur-kælling' til 'kærlig'. Jeg er blevet god til at afvæbne misforståelser og bevare min autenticitet. Og til generelt at sige tingene 'kort, klart, og kærligt'.
Forløbet har været med til at sætte mig fri af mit eget sind. Ikke kun i relationen til min mand og hans familie. Men i forhold til mig selv. Jeg har kunnet tage så meget med over i andre dele af mit liv. Jeg er endelig SÅ meget på vej til at blive hende, jeg længes efter.
Ekstramor til 4





"Jeg valgte dig som rådgiver, fordi jeg fandt dig via dine blogindlæg på nettet og dermed også fandt et forum, hvor der var andre, som stod i samme situation og som havde de samme følelser, som jeg havde. Det var dejligt at finde ud af.
Da jeg startede, var jeg virkelig presset følelsesmæssigt. Så presset at jeg det sidste stykke tid flygtede fra hjemmet, når børnene var her. Jeg var grådlabil stort set hele tiden og kunne ikke finde ro. Jeg kunne ikke kende mig selv og var bange for at ødelægge det hele omkring mig.
Her efter forløbet har jeg fået meget mere ro i sindet, fordi jeg kan forstå de følelser, som rører sig i mig. Jeg ved nu, at det er helt normalt, og at det er ok at trække sig, hvis behovet viser sig. Jeg får ikke dårlig samvittighed over det i samme grad som tidligere.
Det, der har betydet mest for mig i samarbejdet, er, at jeg blev mødt i mine følelser, og du gav mig håb for fremtiden. Det betød alverden for mig. Du har givet mig en masse gode værktøjer og teknikker, som jeg har med mig hele tiden.
Samtalerne har hjulpet mig til at forstå mig selv i min nye rolle, hvilket har været driveren for at finde ro og få glæden tilbage.
Du forstår at få dine klienter til at føle sig meget trygge og mødt i deres følelser og udover en stærk faglighed, er det fantastisk, at du inddrager konkrete eksempler/situationer fra dit eget liv. Det skaber en samhørighed og et tryg rum at være sårbar i. Jeg vil så absolut anbefale forløbet.
Jeg er meget taknemmelig over at være, hvor jeg er i dag. Det havde jeg slet ikke turde håbe på, da jeg var presset langt ud over kanten ved start. Du har gjort en kæmpe forskel for mig. TAK!"
Ekstramor til 3





"Vi valgte et forløb hos dig, fordi vi havde hørt ekstramor podcasten, og fordi du var specialiseret i netop det, vi løb ind i problemer med; den sammenbragte familie.
Da vi startede, var vi på "forskellige planeter" og havde on/off en følelse af ikke at slå til, men vi var også optimistiske og klar til at tage nogle af de svære ting på forkant.
Her efter forløbet kan vi forstå hinanden bedre og er bedre til at respektere, hvordan vi hver især reagerer, hvis der opstår en konflikt. Men det er stadig svært. Vi ved også, at det er okay at føle, som vi gør, og at det er vigtigt at udtrykke behov og grænser.
I samarbejdet har det betydet rigtig meget for os, sammen og hver især, at høre en anden sætte ord på, hvordan det er at leve i en sammenbragt familie og sætte spotlight på lige præcis de problemer, der er i forbindelse med at være en sammenbragt familie. Det har været så rart at vide, at du kommer med den levede og professionelle erfaring. Det er nærmest helende at mærke, at vi ikke er alene med de konflikter, vi har, og at de faktisk er helt almindelige. Det har du sat godt lys på.
Vi vil helt klart anbefale forløbet til andre.
Vi synes, at alle i vores situation kunne gavne af at tale med dig og finde ud af, at deres situation ikke er specielt unik, men meget menneskelig når man forsøger sig i denne familiesammensætning. Det har været virkelig dejligt for os, at vi begge har investeret os i at løse det her sammen. Det har været meget konstruktivt, fordi du er så konkret og klar omkring dels egne erfaringer, men også fremgangsmåder."
Sammenbragt familie med 2 børn





"Vi valgte et forløb hos dig, fordi vi havde læst flere af dine blogindlæg, og de ramte plet på de følelser og udfordringer, vi stod med.
Da vi startede, var vi pressede! Vi var udkørte og frustrerede over, det var så svært for os at få det hele til at spille i vores relation. Vi var der, hvor vi ikke vidste, om vi skulle indse, at det ikke ville komme til at gå mellem os til trods for, at vi elskede hinanden.
Her efter forløbet kan vi bedre forstå hinanden, specielt når der opstår konflikter og bump på vejen i vores dagligdag med og uden børn. Vi har fået større indblik i hinandens udfordringer og følelser og ved, at der skal arbejdes for og med tingene i en travl hverdag.
Du har været god til at facilitere sessionerne – været god til at sætte ord på ting/følelser, som vi ikke vidste, hvad var. Din facon er direkte, anerkendende – men du har også kunne sige ting til os, som gjorde ondt. Det var simpelthen så dejligt at høre fra dig, at vi ikke var unormale, og at vi faktisk bare var i gang med de 2 sværeste år.
Vi vil helt klart begge anbefale forløbet, for det har hjulpet os helt enormt meget som par, men også individuelt"
Sammenbragt familie med 2 børn





"Da vi tidligere havde været med på nogle af dine webinarer, valgte vi et forløb hos dig, fordi vi havde brug for hjælp til vores sammenbragte familie.
Da vi startede, havde vi svært ved at finde ud af rollefordelingen i vores sammenbragte familie. Det påvirkede vores dagligdag og ledte til mange diskussioner, der kørte i ring.
Efter forløbet kan vi tale mere åbent om det at være i en sammenbragt familie, og vi kan bedre forventningsafstemme vores fælles hverdag.
I forløbet har det betydet meget for os, at det har været fleksibelt - at der ikke har været et decideret "skema" for, hvad forløbet har handlet om. Vi har kunnet vælge fra session til session, hvad vi har haft brug for hjælp til.
Vi vil helt sikkert begge to anbefale forløbet til andre, fordi det har hjulpet os."
Sammenbragt familie med 1 barn





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi jeg havde hørt om dig for flere år tilbage og læst din bog. Jeg kunne godt lide, at du lagde vægt på at give konkrete råd og en plan i hver session, samt at du selv lever i samme familieform. De gode anmeldelser af et forløb hos dig fra andre bekræftede mig i mit valg.
Da forløbet startede, var jeg meget presset, udmattet og ked af min situation og havde svært ved at se, at det kunne blive bedre.
Her efter forløbet er jeg glad for, at jeg har gjort noget aktivt for at få en bedre relation til mit ekstrabarn, jeg slapper lidt mere i relationen. Også båndet til min mand er styrket, fordi jeg har talt med ham om det undervejs.
Det, jeg har været rigtig glad for i forløbet, er at blive mødt med forståelse og genkendelse. Samt det faktum, at vi har lagt en konkret plan for, hvad jeg skulle fokusere på fra gang til gang.
Jeg vil anbefale forløbet til andre dels på grund af de konkrete handleplaner og dels på grund af den forståelse, jeg er blevet mødt med."
Ekstramor til 1 og mor til 2





"Jeg valgte dig som rådgiver, da jeg ikke var faldet over nogen, der arbejdede med dette område at være ekstraperson. Jeg læste om parterne i skilsmissen, og alt det der kommer i kølvandet af det. Men ekstrapersonen var altid en biperson i det store drama. Så det var en stor gave, da min veninde tippede mig om din podcast, og jeg nikkede genkendende til alle ekstramoderens dilemmaer og udfordringer. Da min anden veninde så inviterede mig til Bonusvoksen-gruppe med dig som foredragsholder, følte jeg mig meget draget til at komme i et forløb med dig.
Da jeg startede i forløbet, var jeg frustreret, afmægtig, udkørt og desperat for at få noget hjælp til at strukturere mine tanker, legitimere dem, udfordre dem og komme med en alternativ måde at anskue min situation på.
Her efter forløbet har jeg fået et begrebsapparat til at sætte flere ord på mine dilemmaer overfor mig selv, min kæreste og min familie og venner. Det er også blevet tydeligt for mig, at jeg ikke må glemme mine egne drømme, og at der i vores sammenbragte familie også skal gives plads til mig. Jeg skal ikke kun tilpasse mig, men være med i samskabelsen. Jeg oplever, at jeg, efter forløbet, føler mig meget bedre klædt på til at kunne håndtere kaosset og uroen i min livssituation.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, fordi det giver en stor forståelse for en selv og ens situation. Det at få et sprog for alt det, man går med kan være meget lindrende og skabe stor trivsel i hverdagen, blot at kunne forstå sig selv og ikke lave hurtige domme over sig selv."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig, da jeg havde søgt en masse råd og vejledning på Google, og du blev ved med at dukke op. Jeg læste en masse hjemmesider inkl. din, og din fangede mig bare. Det var, som om du ramte 1-1 de følelser, jeg sad med som ekstramor, og jeg begyndte at høre din podcast. Mange af de ting du kommer ind på i podcasten, gik bare lige i maven, fordi det virkelig er hele det følelsesregister, jeg sad med. Jeg tog en masse ting til mig, med besluttede mig for, at jeg kunne ikke klare den uden din hjælp i personlige sessioner, hvor jeg fik snakket om mine egne oplevelser som ekstramor.
Da jeg startede, havde jeg det ikke godt. Jeg følte et kæmpe kontroltab uden en fornemmelse af, hvordan jeg overhovedet kunne få en følelse af kontrol tilbage igen.
Efter forløbet kan jeg nu stå op for mig selv. Jeg er bedre til at sige fra overfor ting, jeg egentlig ikke har lyst til at være en del af og nu i stedet for at gøre ting for mig selv. Jeg tænker mere over, hvordan vi diskuterer og prøver at finde en måde, så min kæreste føler sig lyttet til. Jeg kan sige fra overfor mit ekstrabarn i stedet for kun at sige det til min kæreste.
Det har betydet meget for mig, at jeg har fået værktøjer til at kunne finde ro i de svære situationer, vende blikket ind af og finde frem til, hvor jeg selv kan ændre tilgangen til tingene.
Jeg er rigtig glad for mit forløb og vil helt sikkert anbefale det til andre."
Ekstramor til 1





"Der var særligt tre ting, der var afgørende for, at jeg valgte et forløb; du selv har stået i samme situation, du havde en plan for forløbet, og du var overbevist om, at du kunne hjælpe mig
Da jeg startede, havde jeg tårnhøje forventninger og glædede mig. Det var en lettelse at komme i gang, for derefter følte jeg ikke, at jeg stod alene med mine udfordringer.
Her efter forløbet kan jeg stole mere på, at jeg kan håndtere forskellige situationer og udfordringer. Jeg er nok "trådt mere i karakter" derhjemme, og føler mig mere tryg i det.
Det har betydet meget for mig, at du har trukket på egne erfaringer, har haft en plan, og selv er kommet med forslag til øvelser, der kunne være gode for mig at afprøve.
Forløbet har virkelig levet op til mine forventninger. Jeg vil anbefale det til andre, for det vil helt sikkert hjælpe andre, der står i samme situation, som jeg gjorde."
Ekstramor til 2





Da vi startede i forløbet, var vi lidt modløse, for vores konflikter og problemer kørte i ring. Vi havde brug for nye perspektiver udefra, og fra en der ikke var en del af problemerne.
Her efter forløbet kan vi snakke om tingene og problemerne uden, det kører i ring på samme måde. Vi kan bedre planlægge ud fra vores forskellige behov, og hvad vi har brug for - og vi kan være et par også i børneweekender.
Det har betydet meget for os, at du har en høj troværdighed og autenticitet i forhold til din baggrund og det input, du kommer med undervejs. Du har brugt konkrete eksempler og øvelser, hvilket har været godt, for vi kunne se handlemuligheder, når vi skulle øve os i praksis.
Vi vil helt klart anbefale forløbet til andre, som er i en lignende situation, hvor udfordringerne og problemerne kører i ring."
Sammenbragt familie med 1 barn og 1 på vej





"Vi har været rigtig glade for forløbet, du har været utrolig god til at lytte til os og sætte dig ind i vores situation. Du har været godt forberedt, og vi har kunne mærke, at du var til stede og ville hjælpe os og ville os det bedste.
Vi har følt os trygge, og vi er altid gået fra dig med en god og opløftende fornemmelse og følelse. Vi har følt os "lettere", fordi vi har fået "luft" ved at kunne tale åbent og ærligt.
Du har givet os eftertænksomhed og redskaber, vi kunne arbejde videre med. Du har været ærlig, lyttende, forstående og støttende, og så har du været personlig ved at give lidt af dig selv med fortællinger og eksempler fra dit eget liv, hvilket har været guld værd.
Du har været med til at give os troen på, at det hele nok skal gå. Og her efter forløbet kan vi tale sammen om de svære følelser, ting og uenigheder, der skaber uro
Vi vil anbefale forløbet til andre - vi vil også tale og oplyse folk om, at der findes forløb som dette, da der generelt ikke er meget fokus på livet som en sammenbragt familie, og de udfordringer der kan være."
Sammenbragt familie med 2 børn





"Da vi startede i forløbet, var vi begge frustrerede over, at der var emner, som det var svært at tale om. Hvis vi rodede os ud i det, endte det oftest med, at vi blev kede af det hver især, og følte os misforstået.
Efter forløbet har vi fået et fælles sprog. Vi tager vores fælles trivsel seriøst, og prioriterer at lægge tid og engagement i det. Hvis kommunikationen går skævt, kan vi bedre gennemskue, hvad der gik galt. Vi tør at tage hul på svære emner, som vi ikke kunne tale om tidligere. Hvis det går galt, går det ikke helt galt. Vi står meget stærkere sammen.
Det har betydet rigtig meget for os, at du har skabt et trygt miljø, hvor vi begge to har haft lyst til at deltage og åbne op. Du er god til at anerkende, de følelser vi hver især har.
Vi vil helt klart anbefale forløbet til andre. Du formår at skabe et trygt miljø, hvor vi begge havde lyst til at åbne op og blive klogere på os selv og hinanden. Du anerkender begge parter, de iboende konflikter i en sammenbragt familie og vores respektive følelser, så vi kan snakke om det."
Sammenbragt familie med 5 børn





"Jeg valgte dig som rådgiver, fordi jeg havde lyttet til en masse af dine podcasts og syntes, at du virkede sympatisk og behagelig at snakke med.
Da jeg startede forløbet, havde vi ikke boet sammen så længe, så det var mere med henblik på at forebygge end det handlede om en egentlig krise.
Det har været virkelig rart, at jeg har haft en ventil; et sted, hvor jeg vidste, at jeg talte med en, der forstod netop den familiekonstellation, jeg lever i, for jeg kender ingen andre, som er i samme situation. Og så synes jeg, det er utrolig dejligt, at du altid har udstrålet ro og taget dig god tid.
Jeg har været meget glad for mit forløb og har allerede anbefalet det til andre."
Ekstramor til 2





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi det virkede som om, at du havde stået samme sted, som jeg gjorde, og derfor tænkte jeg, at du ville have værdifuldt input og forståelse for den situation, jeg var og ind imellem stadig er i.
Da jeg startede, havde jeg dårlig samvittighed over ikke altid at være den kæreste og ekstramor, som jeg gerne vil være, hvilket igen gjorde mig superpresset og ked af det og bekymret for, om det ville være for hårdt at være i relationen på langt sigt. Vi havde stadig (og har stadig) mange gode dage og uger, men når de hårde dage og uger var der, følte jeg mig helt på bar bund ift. at håndtere dem, og hvad jeg kunne tillade mig at sige ja og nej til.
Efter forløbet kan jeg bedre sætte grænser for, hvad jeg gerne vil og ikke vil være en del af i relationen med mit ekstrabarn og ikke have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan eller vil det hele.
Det har betydet meget for mig at have et rum uden fordomme, og hvor jeg ikke skulle være bange for, at det jeg sagde, var "forkert" eller socialt uacceptabelt.
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet til andre, fordi det, på relativt få sessioner, kunne flytte mig til et bedre sted."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte dig som rådgiver, da jeg havde hørt dine podcasts. I den indledende samtale fik du mig til at føle mig godt tilpas fra første øjeblik og det var meget vigtigt for, at jeg følte mig tryk ved den person, som jeg skulle fortælle en masse personlige og også svære ting.
Da forløbet begyndte, havde jeg det skidt derhjemme. Jeg følte mig ikke hjemme i mit eget hjem. Jeg følte, at jeg sad på pinde og kunne mærke, at jeg brugte meget ekstra energi, ikke kun når mine ekstrabørn var hos os – men også i dagene op til, de kom. Jeg følte mig konstant drænet for energi.
Her efter forløbet, tænker jeg ikke så meget over, hvordan jeg skal være og ikke være, når ekstrabørnene er hos os. Jeg slapper mere af, og det kan man mærke på mit humør. Jeg kan nemmere sætte mine ekstrabørn i gang med at lave noget derhjemme i samme omfang som mine egne børn.
Det har været meget vigtigt for mig, at du hele tiden har været forstående og fortalt mig, at jeg ikke er unormal. Du har været god til at læse mig og se hvilke redskaber, der ville kunne hjælpe mig i en given situation.
Jeg synes, at du har givet mig rigtigt mange værktøjer, som har gavnet mig i min udvikling i forhold til det at være ekstramor. Du har gjort mit liv meget nemmere i en sammenbragt familie. Jeg tror slet ikke, at jeg havde turde håbe på, at man kunne komme så godt ud på den anden side af forløbet, at det havde givet mig så meget.
Jeg har derfor også anbefalet forløbet til andre. Du er virkelig dygtig, og jeg er meget imponeret."
Ekstramor til 2





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi jeg havde hørt din podcast på Podimo og blev meget interesseret i din tilgang og fokus på rollen som ekstramor.
Da jeg startede i forløbet, var jeg modløs i forhold til at forbedre min situation og frustreret over min mangel på kontrol over en række faktorer i mit liv. Jeg følte mig fanget og uden muligheder for at forbedre min sindstilstand. Jeg ville gerne have en bedre relation til mine ekstrabørn og en mindre frustrerende relation til mine ekstrabørns mor.
Her efter forløbet kan jeg bedre mentalt adskille mine ekstrabørn fra deres mor, og jeg kan bedre forstå - og reagere relevant - på de negative følelser, der kan opstå i relationen til mine ekstrabørn og deres mor. Jeg kan arbejde med de svære ting, når jeg bruger de redskaber, jeg har fået.
Det har betydet rigtig meget for mig, at du har lyttet til mig og givet plads til de følelser og tanker, som fyldte hos mig. At du har givet mig nogle redskaber, jeg virkelig oplever som relevante og brugbare, og at du har hjulpet mig med at sætte ord og billeder på de svære situationer og følelser, som kan fylde rigtig meget i en sammenbragt familie.
Forløbet har helt bestemt levet op til mine forventninger, og jeg vil klart anbefale forløbet til andre, men man skal være åben for at arbejde med sig selv og tage nogle svære snakke med sin partner."
Ekstramor til 4





"Vi valgte at starte i et forløb, fordi de eksempler og anerkendelse af ”forbudte” følelser, som du beskriver på din hjemmeside ramte plet ift., hvor vi var på det tidspunkt.
Da vi startede i forløbet, havde vi det godt, men var ramt af nogle følelser, som vi ikke kendte på forhånd. Det var følelser, der var svære at snakke om indbyrdes – dels fordi det føltes forkert at have de følelser, og fordi den anden nemt følte sig angrebet. Vi var stærke sammen, hvilket vi stadig er, men bekymret for at miste det gode, os selv og fremtiden sammen.
Det har betydet meget for os at få anerkendelse for de følelser, vi hver især har, og har haft. Efter sessionerne har det været lettere at tage lidt sværere snakke, da vi har kunne bruge dig som 3. part (også når du ikke har været til stede).
Vi har fået rigtig mange gode input og de har været meget vedkommende, så vi vil anbefale dig til andre, som står i samme situation."
Sammenbragt familie med 4 børn





"Vi valgte et rådgivningsforløb hos dig, fordi du er specialiseret i de udfordringer, som vi oplevede i vores sammenbragte familie.
Da vi startede, var vi pressede i vores hverdag som familie. Vi var dog sikre på, at vi ville og kunne udvikle os sammen.
I forløbet har det betydet meget for os, at vi er blevet mødt, som vi er, og ikke har fået trukket problemer ned over os, som vi ikke har. Vi føler os desuden set som to kompetente voksne, og vi har fået en øget tillid til, at vi begge kan og vil forholdet - også når vi er i konflikt eller en svær periode.
Vi vil klart anbefale forløbet til andre i en lignende konstellation."
Sammenbragt familie med 1 barn





"Vi valgte et forløb hos dig, fordi vi havde hørt dine podcast-afsnit, som vi fandt meget konstruktive og ærlige. Vi kunne genkende mange af problemstillingerne og fandt din tilgang tiltalende.
Da vi startede, havde vi følelsen af, at det var de samme problemstillinger og konflikter, som blev ved med at køre i ring og dermed blev følelsen af frustration og afmagt større og større. Når vi levede i tosomheden, oplevede vi ikke at have konflikter eller skænderier, men det opstod i håndteringen af børn og samarbejdet med den anden forælder.
Via forløbet har vi fået en større forståelse for hinandens roller, hvilket giver en større rummelighed. Vi giver hinanden større frihed til at sige til og fra. Vi er blevet mere ærlige over for hinanden.
Din direkte og ærlige tilgang – at den har været rådgivende og ikke terapeutisk, har betydet meget for os. Du siger tingene, som de er, og vi oplever, at du virkelig forstår os. Vi har på intet tidspunkt følt os forkerte eller følt at vi skulle tilbageholde noget – at der var noget, som var for pinligt at sige. Du har en fantastisk måde at gøre tingene ukomplicerede.
Vi vil helt sikkert anbefale forløbet til andre. Den forventningsafstemning til hinanden og den sammenbragte familie, vi har fået, mener vi, mange familier ville kunne have stor glæde af. At kunne se bag om og forstå hinandens reaktioner giver en meget større forståelse af hinanden og for vores vedkommende en større kærlighed til hinanden. Vi er meget taknemmelige for forløbet."
Sammenbragt familie med 4 børn og et på vej





"Vi valgte et forløb hos dig, fordi vi var interesseret i nogle konkrete værktøjer, og det kunne vi læse på din hjemmeside, at du tilbød.
Da vi startede i forløbet, var vi fortvivlede. Vi vidste ikke hvilken retning, vi skulle gå. Vi var kørt fast i vores egne - ikke så konstruktive - mønstre.
Efter forløbet er vi blevet bedre til at kommunikere med hinanden, sige hvad der trykker os, der er derfor længere mellem dagene med dyb tavshed. Vi føler os mere som et team fremfor to poler, som før. Vi har mere styr på, hvad der er ok (og ikke synd) i forhold til krav og forventninger til ungerne, og vi har holdt fast i de ting, vi ønsker ændret - på en god måde - og har set et godt resultat.
I samarbejdet har det betydet rigtig meget for os, at det man tænker og føler ikke er helt forkert. Det har også betydet meget for os, at en uvildig rådgiver har set på vores udfordringer sammen med os, så vi har kunnet tale om tingene uden nogen af os gik i forsvar. Efter hver session havde vi håbet om og troen på, at det kunne blive anderledes. De fif, input og værktøjer, vi har fået, virker.
Vi vil helt klart anbefale forløbet til andre, fordi det er konkret og rettet mod hele familien, selv om det kun er os voksne, der deltager. Og fordi du er meget nærværende og tillidsvækkende og giver plads til begge parter."
Sammenbragt familie med 3 børn





"Jeg valgte et rådgivningsforløb hos dig, fordi du har specialiseret dig i sammenbragte familier og lægger vægt på, hvad man så konkret kan gøre for at komme videre med en problematik.
Da jeg startede i forløbet, følte jeg mig lidt overvældet af alle de problematikker, jeg oplevede i den sammenbragte familie.
Det har betydet meget for mig, at jeg har fået konkrete forslag til, hvad jeg kan gøre anderledes. Og så har det været rigtig rart og vigtigt for mig med et trygt rum, hvor jeg føler, jeg kan dele og blive forstået. Forløbet har også hjulpet mig med at se tingene i et nyt og løsningsfokuseret lys, og det har været virkelig rart og brugbart.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, fordi det er så handlingsorienteret og konkret og passer rigtig godt til mine værdier."
Ekstramor til 2





"Jeg valgte dig, fordi jeg følte, at min kæreste og jeg havde brug for hjælp af en, som kunne sætte sig ind i vores situation som sammenbragt familie og af en som er “i samme båd”. Det, at du kendte til udfordringerne i at være sammenbragt familie, tiltalte mig. Efter den indledende telefonsamtale, følte jeg, at du var den rette rådgiver.
Da forløbet startede, havde jeg det ikke så godt. Min kæreste ville have, at vi skulle flytte fra hinanden, og jeg var opgivende på at få vores forhold til at fortsætte. Jeg havde svært ved at være mig selv og udtrykke mig selv overfor min kærestes børn.
Det, som har betydet mest for mig i vores samarbejde, er at føle mig lyttet til og forstået. Jeg har følt, at jeg ikke er alene, og at du samt andre ekstramødre har samme udfordringer. Det har været godt med dine praktiske eksempler, som du har givet fra din hverdag. Det har gjort samtalerne mere “levende” og forståeligheden nemmere for mig.
Her efter forløbet kan jeg sige tingene ens både til mine egne børn og min kærestes børn. Jeg kan udtrykke det, jeg føler nu. Og bliver de sure på mig, så er jeg “ligeglad”. Jeg vil være mig selv, og det er ok at give udtryk for mine følelser.
Jeg vil klart anbefale dig til andre. Det at mærke, at man ikke er den eneste i verden, der har det svært i en sammenbragt familie, betyder meget for, hvordan jeg har det indeni. Det er kunne få tingene og udfordringerne vendt med en som forstår en, har en stor betydning."
Ekstramor til 4





"Jeg valgte dig, fordi din rådgivning er målrettet os “ekstramødre”, og derfor virkede det for mig til, at du var den rette til at rådgive mig.
Jeg var frustreret, udkørt og opgivende, da jeg startede i forløbet. Efter forløbet føler jeg mig ikke som et dårligt menneske, når jeg trækker mig fra de konflikter, der ikke er mine. Jeg er også blevet bedre til at blande mig udenom, selvom det virkelig er svært for mig!
Det har betydet meget for mig, at du har mødt, anerkendt og bekræftet mig i, at min strategi er ok. Og så har jeg været glad for, at sessionerne kunne afholdes online, da jeg bor langt fra København.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, fordi det betyder meget at blive rådgivet af en, der er i samme situation, som man selv er, og selv har haft disse frustrationer. Og så gør du det godt!"
Ekstramor til 2





"Jeg valgte dig, fordi du både har relevant uddannelse og personlige erfaringer fra privatlivet i en sammenbragt familie med de følelser og situationer, man kan komme til at stå i som ekstramor.
Før forløbet var jeg irriteret på, træt af og fyldt op af mit ekstrabarn. Jeg måtte gå med mange frustrerende ting inden i, lade som om og sluge kameler. Når jeg luftede mine følelser og tanker til min kæreste, endte vores diskussion endte i en blindgyde. Det gjorde mig usikker, frustreret og ked af det.
Efter forløbet kan jeg læne mig tilbage og slappe af uden at føle mig (lige så) dårlig, utilstrækkelig og ansvarstynget som tidligere.
Forløbet har givet mig fornemmelse af struktur og ramme for, hvordan gør vi. Det har skabt ro, tryghed og tillid, at du har overblik og styrer dagsordenen. Handleplanen og den skriftlige del giver god refleksion, når man skriver, og det er nemmere at gemme og huske. Muligheden for at have samtalerne over telefon har været et plus for mig.
Jeg har allerede anbefalet forløbet til andre. Det er slet ikke så håbløst at leve i sammenbragte familier, hvis man tør og har modet til at lære og tale om det."
Ekstramor til 3





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi du har erfaring fra det virkelige liv og rollen som ekstramor til piger, og fordi jeg havde læst nogle af dine blogindlæg og fik opfattelsen af, at jeg ikke var alene om de tanker og følelser, jeg sad med.
Da jeg startede i forløbet, havde jeg det ikke særlig godt. Jeg var meget påvirket og ked af det og havde ikke overskud til mine egne børn.
Det, der nok har betydet mest for mig, er, at jeg har fået så mange brugbare værktøjer til at håndtere de svære ting, hvilket gør at jeg har fået langt mere overskud og er blevet gladere.
Efter forløbet kan jeg lukke ned for negative tanker, så de ikke fylder. Jeg kan acceptere, at tingene er, som de er og reagerer ikke negativt på dem, hvilket er en stor lettelse.
Jeg vil helt klart anbefale forløbet til andre på grund af kombinationen af samtaler, værktøjer og din måde at følge op på."
Ekstramor til 1





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi du lød meget troværdig, havde stor erfaring på området, og fordi du selv er ekstramor. Jeg havde helt tabt mig selv, da jeg opsøgte dig, men jeg er ved at få samlet mig selv op igen med din hjælp og rådgivning.
Her efter forløbet kan jeg trække mig UDEN den dårlige samvittighed. Jeg kan være mere mig selv og ikke føle mig som en gæst i mit eget hjem, som jeg gjorde tidligere. Jeg har også lært at slippe noget af den voldsomme stress, jeg altid følte før, helt fra ugen inden mine ekstrabørn skulle komme, og indtil de skulle hjem til deres mor igen.
Det, der har betydet mest for mig, er at have en som har kunnet forstå, hvor hårdt det er at være ekstramor, og en at kunne støtte mig til og få gode tips, råd og handleplaner, så jeg kunne få det bedre.
TAK for dig Janne. Uden dig var jeg nok blevet sindssyg indeni. Jeg og vi er dig evigt taknemmelige for din rådgivning og hjælp. Jeg har sat stor pris på din ligefremhed og ærlige snak. Det er sådan, jeg bedst forstår og taler også. TAK!
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet, hvis jeg møder andre, der også bliver ekstramor eller ekstrafar."
Ekstramor til 2





"Jeg undersøgte forskellige coaches og terapeuter på området og valgte dig, fordi jeg fandt din profil mest passende for mig. Det var den løsningsorienterede tilgang, der tiltalte mig.
Inden jeg startede i forløbet, var jeg følelsesmæssigt presset og mentalt udmattet. Efter forløbet har jeg lettere ved at acceptere, de ting, der før pressede mig. Jeg har lettere ved at slippe bekymrings- og irritationstanker og kan bruge min tankekapacitet på andre ting. Jeg hviler mere i situationen, som den er og er blevet bedre til at prioritere mig selv og sige fra der, hvor det ikke er min kamp at kæmpe.
Jeg hviler mere i min håndtering af andre aspekter vedrørende det at være ekstramor, for jeg har fået opbakning til min fremgangsmåde. Generelt fokuserer jeg mere på de gode ting i hverdagen, jeg er gladere og griner mere.
Jeg vil anbefale forløbet til andre, for det har givet mig mere livskvalitet, færre bekymringer, en mere konstruktiv tilgang til det at være ekstramor, mere glæde i hverdagen og i mit forhold."
Ekstramor til 3





"Jeg valgte et forløb hos dig, fordi det virkede som om, at du havde stået samme sted, som jeg gjorde, og derfor tænkte jeg, at du ville have værdifuldt input og forståelse for den situation, jeg var og ind imellem stadig er i.
Da jeg startede, havde jeg dårlig samvittighed over ikke altid at være den kæreste og ekstramor, som jeg gerne vil være, hvilket igen gjorde mig superpresset og ked af det og bekymret for, om det ville være for hårdt at være i relationen på langt sigt.
Vi havde stadig (og har stadig) mange gode dage og uger, men når de hårde dage og uger var der, følte jeg mig helt på bar bund ift. at håndtere dem, og hvad jeg kunne tillade mig at sige ja og nej til.
Efter forløbet kan jeg bedre sætte grænser for, hvad jeg gerne vil og ikke vil være en del af i relationen med mit ekstrabarn og ikke have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan eller vil det hele.
Det har betydet meget for mig at have et rum uden fordomme, og hvor jeg ikke skulle være bange for, at det jeg sagde, var “forkert” eller socialt uacceptabelt.
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet til andre, fordi det, på relativt få sessioner, kunne flytte mig til et bedre sted."
Ekstramor til 1





"Da jeg startede forløbet, var jeg præget af mange op- og nedture. Følte ikke jeg kunne være mig selv i mit hjem og min familie. Var meget ked af det ofte, og alle mulige tanker og problematikker fyldte utroligt meget. Jeg sad fast i nogle tankemønstre og en følelse af afmagt.
Det har betydet rigtig meget for mig, at du ved, hvad du snakker om. At du møder mig åbent, nærværende og omsorgsfuldt. At det er coachende og løsningsorienteret, fordi jeg lige netop har arbejdet meget med mig selv i forvejen, og det var noget nyt og meget mere nutidigt, jeg havde brug for hjælp og redskaber til. Kan rigtig
godt lide, at det er konkret og handlingsorienteret.
Jeg har været rigtig glad for forløbet, og det var lige det, der var det rigtigt og godt for mig for at finde ro i mig selv i min familie."
Ekstramor til 2 og mor til 1




Vil du vide, hvad andre siger om min parrådgivning?
Vil du vide, hvad andre siger om min familierådgivning til par i sammenbragte familier, så er det herovre du kan læse med.
Vil du vide vide mere om min rådgivning?
Vil du vide mere om min rådgivning og få en lille forsmag på, om det mon er noget for dig, så er du hjertelig velkommen til at booke en indledende snak.