At sige (endegyldigt) farvel til kernefamilien kan være en stor sorg
Hvis du forelsker dig i en, der har et barn fra et tidligere forhold, er det et endegyldigt farvel til kernefamilien. Når du bliver ekstramor eller ekstrafar, vinker du farvel til drømmen om din egen kernefamilie. For altid. Du kan ikke være sammen med en, der har børn fra tidligere forhold og samtidig have en kernefamilie. Definitionen af en kernefamilie er far, mor og (fælles) børn. Hvis I får børn sammen, og børnene fra tidligere forhold er i deres andet hjem, kan det godt føles lidt som en kernefamilie, fordi I noget af tiden "kun" er forældre og fælles børn. Men det er I ikke hele tiden, og det er det, der er pointen.
-“Det ved jeg da godt”, tænker du måske.
– Ja, det gør du. Oppe i dit hoved.
Når alvoren og virkeligheden rammer dig, er det naturligt, at du går gennem en sorg. En sorg over alt det, der ikke bliver. En sorg over, at “alle de store ting” er prøvet før med en anden end dig. En sorg over alt det, der ikke er muligt i den sammenbragte familiekonstellation.
Sorgen rammer oftest hårdt i to epoker af dit ekstramor-liv. Når du flytter sammen med din udkårne og/eller, når du bliver gravid og selv skal være mor for første gang. Hvis du vil vide, hvad der sker, når du er ekstramor og selv bliver mor, så læs med i blogindlægget “Når du selv bliver mor” her.
Den endegyldige farvel til kernefamilien
I blogindlægget fokuserer jeg på, hvad det betyder for dig og for jeres sammenbragte familie, at I alle siger endegyldigt farvel til kernefamilien. Jeg vil blandt andet fortælle dig om:
Hvad er en kernefamilie?
Definitionen af en kernefamilie er et forældrepar (typisk en far og en mor) og børn. Fælles børn. Som jeg nævnte ovenfor, er det nemt nok at forstå logisk – men følelsesmæssigt kan det være meget sværere. Især når drømmen om en kernefamilie pludselig braser.
Kernefamilien er for rigtig mange mennesker (og måske især kvinder) idealet. Det er der, hvor vi tror, vi skal hen for at kunne blive lykkelige. Og det til trods for, at kun lidt over halvdelen af de danske familier rent faktisk er kernefamilier. Men det ligger så dybt i os og samfundsidealet, at en “rigtig” familie er en kernefamilie. Derfor er der typisk også en stor sorg forbundet med at sige farvel til den drøm, fordi du forelsker dig i en, der har børn fra tidligere forhold.
Kernefamilie i det moderne samfund … og hvad så?
Selvom rigtig mange stadigvæk stræber efter den traditionelle kernefamilie, har vores forståelse af, hvad en familie er alligevel udviklet sig de seneste år.
Der findes kernefamilier – store og små – regnbuefamilier, sammenbragte familier og selvvalgte familier. Familien er i langt højere grad blevet noget, som vi arbejder på at lykkes med i fællesskab – noget, vi udvikler sammen – frem for noget, som vi bare tager for givet.
Og dét kan være utroligt givende for de relationer, familien består af. Men det kræver også, at vi udvider vores horisont i forhold til, hvad vi betragter som en familie. Og bruger mindre energi på at tænke på, hvad omverdenen anser som “rigtig” eller “forkert” familie. Men i stedet bare gør det, som føles rigtigt for vores egen familie. One size fit's none.

Farvel, tryghed i kernefamilien
Let’s face it. Der er ingen små piger, der går rundt og drømmer om at være hende der den ekstra. Ekstramoren. Far, mor, ekstramor og børn. Det er bare ikke sådan, fantasien er. Vores drømme handler ikke om den harmoniske og lykkelige sammenbragte familie.
Det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive et godt liv.
Det kan det virkelig godt.
Det er bare ikke et kernefamilieliv.
Og netop det faktum er du nødt til at lære at slutte fred med. Ellers bliver det meget opslidende at være dig. Det er det måske allerede. Måske er du allerede ramt af de forbudte følelser, der nogle gange føler med din rolle som ekstramor. Så er du nødt til at finde ud af, hvordan du kan deale med den sorg, som dit farvel til kernefamilien og den tryghed, den også indebærer, medfører.
Når drømmen om kernefamilien braser,
og sorgen over den familie, du ikke kan få, melder sin ankomst
Jeg husker selv, som var det i går, hvordan det føltes, da den drøm for alvor krakelerede. Eller rettere hvornår jeg virkelig forstod, at sådan blev mit liv ikke. Nogensinde. Det var, da jeg var gravid med vores første fælles barn.
Pludselig var min virkelighed (og min fremtid) en anden, end det jeg havde regnet med det meste af mit liv.
Lige der den efterårsdag gik der et lys op for mig:
Nu hvor du er gravid med en mand, der allerede har 2 børn med 2 andre kvinder, får du ikke en kernefamilie. Selv hvis du vælger at forlade ham, får du aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde din egen kernefamilie.
Jeg skal lige love for, at det kunne mærkes. Jeg kan stadig mærke, hvordan det føltes den dag i dag. Det var nogle heftige følelser. Derfor er vi også nødt til at tale om dem og tage os kærligt af dem.
-For betyder det, at jeg ikke kan lide mine ekstrabørn?
Nej. Det gør det ikke.
-Betyder det, at jeg fortryder, at jeg er blevet gravid?
Nej. Det gør det ikke.
-Betyder det, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det er ham, jeg skal være sammen med?
Nej. Det gør det ikke.
Det, det betyder, er, at jeg er nødt til at justere mine “familie-fantasier” og mine drømme for fremtiden, så de stemmer overens med den virkelighed, jeg lever i. Og det kan godt gøre ondt. Efterlade nogle blå mærker, som jeg engang imellem bliver mindet om.
Den nye virkelighed – virkeligheden med en sammenbragt familie i stedet for en kernefamilie – kan stadig være rigtig fin og skøn. Det er bare noget andet end en kernefamilie. Og det bliver du nødt til at erkende, før du kan finde dig til rette i din nye virkelig – i den fremtid, der nu venter dig.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal finde fred med din situation, så vil jeg gerne hjælpe dig. Det er det, jeg hjælper ekstramødre med hver dag i mine rådgivningsforløb. Det hele starter med, du booker en indledende session.
Kernefamilien kan godt føles som et uopnåeligt ideal
– hvem vil ikke gerne være far, mor og børn?
Og hvor passer ekstramor, ekstrafar og ekstrabørn ind i den fantasi? I den drøm?
Taget i betragtning af, hvor mange forskellige slags familieformer, der findes (37 ifølge Danmarks Statistik), er det lidt tankevækkende, at kernefamilien på en eller anden måde stadig forekommer at være det uopnåelige ideal. (Og i øvrigt den måde mange fagfolk rådgiver ud fra. Og det er skidt. Den sammenbragte familie er på nogle væsentlige parametre meget anderledes end en familie bestående af fælles forældre og fælles børn):
En del af mig forstår det godt drømmen om kernefamilien.
Der er mange ting, der (helt faktuelt) er nemmere, når du lever i en kernefamilie. Her er der for eksempel ingen, der er afhængige af at koordinere samvær, ferier, fødselsdage, højtider med en ekspartner.
Her er der heller ingen, der lider store afsavn, fordi dele af familien bor et andet sted. Her er der ingen børn, der er nødt til at pendle frem og tilbage mellem deres forældre. Her er der ingen børn, der føler sig udenfor.
Det ér nemmere. Men ikke nødvendigvis bedre. For det er, hvad I gør det til i fællesskab.
Mine forældre er skilt. Og selv om jeg er en velvoksen kvinde i 50'erne, kan jeg stadig engang imellem blive ramt af, hvor besværligt det er at have "2 sæt" forældre. Det er bare nemmest for børn – uanset om de er børn eller voksne – når forældrene bor sammen.
Et, i min optik, undervurderet savn er faktisk børnenes savn til de søskende, de ikke bor fast sammen med. Det er fuldstændig irrelevant, om det er halvsøskende, stedsøskende, ekstrasøskende, bonussøskende, papsøskende eller hvad I kalder dem.
Et barn kan jo sagtens knytte sig til et andet barn, selvom de ikke har samme forældre. Og selv om de faktisk kun kender hinanden, fordi den enes forælder er sammen med den andens forælder.
Hvis I førhen var far, mor og fælles børn, føles din kernefamilies betydning måske endnu vigtigere for dig
Og minderne om den kernefamilie, du havde, kan gøre rigtigt ondt, fordi du ved, at det ikke kan blive sådan igen.
Giv endelig sorgen over det, der var, og det, der ikke bliver igen, plads. Kun sådan kan du arbejde med sorgen og slutte fred med alt det dejlige (men anderledes), der følger med din sammenbragte familie, som du nu har i vente.
Hvis jeg skal give dig ét råd;
I stedet for at fokusere på alt det, din partner har gjort sammen med en anden før, han eller hun mødte dig, så fokusér på alt det dejlige, I har i vente. Det bliver ikke mindre dejligt af, at I før har været andre steder i jeres liv. Og det kan nogle gange hjælpe på sorgen ved at sige farvel til kernefamilien, hvis du minder dig selv om det.
Hvis det ikke er kærlighed, ved jeg virkelig ikke, hvad det er.
Især hvis du ikke selv har børn med ind i forholdet, kan du let blive meget trist over, at alt det, der er prøvet for første gang før dig. Det skal jeg være en allerførste til at bekræfte.
Selv om din partner har erfaring med, at kærlighed ikke altid varer evigt til trods for, at man lovet hinanden "i medgang og modgang, til døden os skiller" – så vælger han eller hun alligevel kaste sig ud i kærligheden og familielivet igen med dig.
Hvis det ikke er kærlighed, ved jeg virkelig ikke, hvad det er!
Alle familier er gode på hver deres måde. Der er ikke en rigtig måde at være familie på
Det, der har gjort en stor forskel for mig, er at acceptere den familieform, der er blevet min – og fokusere på de fordele, der er forbundet hermed. Jeg vil derfor give det, synes jeg selv, gode råd videre til dig. Når først du har sluttet fred med alt det, der ikke blev, som du først havde tænkt, kan du meget bedre nyde det, der rent faktisk er.
Hvis du har brug for hjælp til at navigere igennem de her svære følelser (for det kan virkelig være svært og uoverskueligt, når du står midt i det), så anbefaler jeg, at du booker en indledende session lige her. Jo længere du går med den der følelse i maven af, at noget ikke er helt rigtigt, jo større vil problemerne vokse sig.
Problemer, som du og din sammenbragte familie sagtens kan løse sammen. I har bare brug for de rette værktøjer, og måske har du også brug for en udenforstående at tale med om alt det, der er svært, når du er ekstramor.
Du kan starte med at booke en indledende session med mig lige her. Så finder vi i fællesskab den helt rette løsning for dig og din familie.