fbpx

Hvad er en mismatcher?

Parforholdet |  0 Kommentar
mismatcher

Janne er familierådgiver med speciale i sammenbragte familier og forfatter til 2 bøger om sammenbragte familier.

Forfatter: Janne Leth Førgaard
Udgivet: 5. november 2021
Opdateret: 7. november 2023

 Hvad er en mismatcher?
Og hvordan møder du ham eller hende bedst og kærligst?

Måske har du hørt om matchere og mismatchere før? Det kan også være, du har hørt om ja-mennesker og nej-mennesker? Jeg blev selv introduceret for begrebet på min coachuddannelse hos Sofia Manning helt tilbage i 2011.

Grunden til, at jeg deler det med dig her, er, at den viden blev helt skelsættende for mig. Og for min familie. For det gav mig en ny forståelse af andre, særligt min mand, mit ene ekstrabarn og min egen datter.

Fordi de er anderledes end mig. Og jeg er anderledes end dem.
De er mismatchere, og jeg er matcher.

I det her blogindlæg kan du bl.a. læse om:

  • Hvad en matcher og en mismatcher er
  • Hvad der karakteriserer mismatchere
  • Hvordan du forstår en mismatcher bedre, hvis du selv er matcher.
  • Hvorfor mismatcher adfærden ikke er provokation eller et resultat af opdragelse, men derimod en del af personligheden
  • Hvordan du kommunikerer med en mismatcher
  • Hvordan du forener mismatcher og parforhold.
  • Hvordan du forholder dig til mismatcher børn – og viljestærke børn generelt.

Lad os starte med at finde ud af, hvad der karakteriserer både en matcher og en mismatcher.

Hvad er en matcher?

En matcher er markant anderledes end en mismatcher. Cirka 70 % af befolkningen er matchere. Det ligger lidt i ordet, at de oftest er enige. De matcher. De tænker som oftest:

“Ja, jeg er enig, hvordan kan jeg bruge det i min dagligdag?”

Derfor kaldes de også ’ja-mennesker’. De siger og tænker i stil med:

“Ja, det er en god idé.

Hvor er det, jeg allerede kender det fra?

Hvordan kan jeg bruge det?

Det er ikke bedre at være mismatcher end matcher. Og det er ikke bedre at være matcher end mismatcher. Det er to forskellige måder at være i verden på. Derfor er du nødt til at kommunikere på to forskellige måder alt efter, hvem du står overfor.

Facts om matchere

  • Cirka 70 % af befolkningen er matchere
  • De kaldes også ja-mennesker
  • For de siger ofte “ja”
  • De tænker som udgangspunkt: “Hvor er jeg enig.” 

 Mismatchere forsøger ikke at genere dig – de tænker bare anderledes

Cirka 30 % af befolkningen er mismatchere. Som det ligger i ordet, tænker de modsat. Når de bliver præsenteret for noget, tænker de som oftest først:

“Nej, hvad kunne være anderledes” eller også tænker de “Jeg er ikke enig.”

Derfor kaldes de også nogle gange ’nej-mennesker’. De trives med at se forskelligheder, med at ’mismatche’ og foreslår derfor ofte, at tingene skal være anderledes, spørger om vi kan gøre det modsatte, eller om vi kan gøre mindre eller mere af en ting. Altså ofte det modsatte af det, der er foreslået.

Facts om mismatchere

  • Cirka 30 % af befolkningen er mismatchere
  • De kaldes også nej-mennesker
  • For de siger ofte (ubevidst) “nej”
  • De tænker: “Hvad kan være anderledes” eller “hvor er jeg uenig.”
  • De kan godt lide udfordringer
  • De får energi af at gå imod strømmen

Sådan kan du forstå en mismatcher

Hvis du vil forstå en mismatcher, er du nødt til at starte med at forstå, at det er en del deres personlighed. De mismatcher ikke for at genere dig eller for at være på tværs. Det er en del af den, de er.

Der er mange “grader” af mismatchere. Nogle er meget mismatchende, andre er ikke. Nogle er det i privatlivet, men ikke i arbejdslivet. Og så videre.

Der er 2 typer mismatchere:

  • Polaritets-mismatcheren
    Han eller hun siger bare nej – uden at komme med andre forslag. Det kan let skabe krise i den sammenbragte familie, hvis ikke du ved, hvordan du bedst muligt møder denne tilgang. 
  • Muligheds-mismatcheren
    Han eller hun mismatcher ikke bare “per default”, men kommer ofte med en anden mulighed, deraf muligheds-mismatcher. Han eller hun vil typiske sige “Nej, det vil jeg ikke, men jeg vil gerne …”De giver muligheder ulig polaritets-mismatcheren, der bare siger nej og indtager positionen i den modsatte pol helt automatisk.
mismatcher

Når et menneskes personlighedstype er mismatcher, er denne adfærd ofte latent i dem

At være mismatcher er en personlighedstype ligesom det for eksempel er at være introvert. Det er ikke et valg eller resultat af en bestemt opdragelse. Det er sådan, de er indrettet. Men det kan være særligt svært at vide, hvordan du med fordel kan agere, hvis mismatcherne er jeres sammenbragte børn.

Når de modtager ny information, lytter og lærer nyt, tænker de helt automatisk:

“Nej …
… hvor er jeg uenig.
… hvad kunne blive bedre her?
… hvad skal der være mere eller mindre af?”

Derfor har de oftest også en stærk iboende naturlig trang til at stille spørgsmålstegn ved al den information, der kommer deres vej, fordi hvor ved vedkommende egentlig det fra?

Mismatchere kan godt lide udfordringer, finder energi i at gå imod strømmen og sætter pris på en rigtig god diskussion. Det stik modsatte af matcherne, som oftest vil føle, at retorikken og omgangstonen bliver for hård, og at det koster en del kræfter at navigere i. Sådan er det ikke for mismatcherne. De bliver ofte motiveret, hvis andre siger til dem, at de nok ikke kan klare det eller ikke har tid. Derfor kan mismatchere også ofte opleves som rimelig konkurrenceprægede. Og det kan skabe splid og konflikter – både i en sammenbragt familie og i en kernefamilie.

Men det er vigtigt at forstå, at mismatchere ikke siger nej bare for at sige nej, de gør det, hvis de føler, at der bliver konkluderet på deres vegne, eller hvis de får at vide, at de SKAL. Det bryder de sig virkelig ikke om.

Mismatchere er ofte mere jeg-orienterede. Det vil sige, de tænker mest: “Jeg vil”, “jeg føler”, “jeg mærker.” Matchere er derimod ofte mere “os-orienterede.”

Mismatchere kan desuden have en tendens til at tro, at de har mere ret til ting, og at de altid har ret – sådan helt generelt – derudover kan de have en tendens til at fralægge sig ansvaret.

Mismatchere kan godt føle sig lidt forfulgte, fordi de kan opfattes som de kritiske, negative og nej-sigere. Så når de kan lægge ansvaret et andet sted, kan det være en befrielse for dem at sige: “Det var ikke min skyld”, “det er ikke mit ansvar”, “det er ikke mig.”


Sådan spotter du en mismatcher

Udover selve sproget – det vil sige ’ja’- og ’nej’-tendensen, kan det også ofte ses på personens attitude og kropssprog. Mismatchere har en tendens til at være lidt mere lukkede i kropssproget, fordi de venter på at blive overbevist, fremfor at søge kompromisserne.


 Sådan kommunikerer du med en mismatcher

Når det kommer til mismatcher og kommunikation, er der nogle helt basale principper, jeg anbefaler, du benytter dig af:

Giv dem muligheder – brug omvendt psykologi.

Måden, du gør det på, hænger selvfølgelig sammen med, hvilket menneske, det er du står over for. Din approach til et barn er anderledes end til en voksen. For eksempel:

Til den voksne-mismatcher kunne du måske sige:
“Du har sikkert ikke lyst, og det er nok heller ikke muligt nu, men kunne vi/du måske gøre a, b eller c?”

Hold mulighederne åbne for modtageren – for siger du til en mismatcher, at det nok ikke er et godt tidspunkt, så vil de oftest med det samme tænke mismatchende: “Jo, det er.”

Til et barn, der er mismatcher, er retorikken lidt anderledes:
“Jeg tror ikke, at du kan nå at få jakken på til, vi skal afsted?”

Stil åbne spørgsmål
Hvis du stiller åbne spørgsmål og for eksempel siger: “Har du tid til at gå ud at spise i aften?”, så virker det meget bedre, end hvis du siger “Vi skal ud at spise i aften.”

Eller til barnet:

“Vil du helst børste tænder eller frisere håret først?”

Til dig, der er mismatcher

Du kan med fordel spørge dig selv, om det er nødvendigt og relevant at sige nej LIGE NU – og måske spørge sig selv – skal det her siges højt af mig NU?

Og så kan du med fordel i stedet for kun at sige nej komme med et alternativ.
Brug ordet OG i stedet for MEN: Det lyder spændende, OG det får mig til at tænke på, om vi måske kan …

Hvis du er mismatcher, kan du med fordel fortælle matchere, at du bliver motiveret af udfordringer og åbne spørgsmål. Opfordr din omgangskreds til at kommunikere med dig på den her måde, for eksempel:

“Jeg tror ikke, at du kan nå at X i dag” (så vil mismatcheren føle sig udfordret og skal nok få det gjort).

Så sidder du med følelsen af, at dit ekstrabarn eller din partner altid er på tværs, er han eller hun måske bare i virkeligheden mismatcher. Og hvis du har svært ved at møde den adfærd kærligt uden, at du mister dig selv, så er det også helt naturligt. Her kan både personlig rådgivning og familierådgivning hjælpe jer med at forstå hinanden langt bedre – så I kan undgå alle de små konflikter og skænderier, som har det med at hobe sig op.

mismatcher

Mismatcher og parforhold:
Sådan slutter du fred med kompromisernes kunst

At leve i parforhold med en mismatcher kan godt være lidt opslidende en gang imellem, fordi du kan stå med følelsen af, at han eller hun bare altid har nej-hatten på. Det kan føles som om, at det oftest er dig, der må give dig og sørge for at genoprette den harmoniske stemning mellem jer. Det kan jeg heller ikke afvise, at det er.

Men jeg kan til gengæld afvise, at han eller hun gør det for at genere dig. En del, der lever i et parforhold med mismatchere, oplever også, at han eller hun i første omgang siger nej, men når han eller hun har tænkt over det et par dage, kan de godt finde på at være enige i. Det er bare vigtigt for dem, at det kommer fra dem selv. De er ofte også mennesker, der slet ikke bryder sig om at tabe ansigt. Det er der nok ingen af os, der gør, men mismatchere gør i hvert fald slet ikke. 

 Mismatcher-børn: Den her adfærd går ikke over
– det er en del af barnets DNA helt fra starten af

Det ser ud til, at den mismatchende personlighed er medfødt, så derfor vil det oftest komme til udtryk helt fra barnsben af. Nogle forveksler det med “trodsalderen” og tror (og håber), at det går over igen. Det gør det ikke for mismatcherne, for det er en del af den, de er.

Det kan være ret opslidende for familielivet, indtil du og I bliver bevidst om, hvorfor barnet oftest har “nej-hatten” på. Når det er kommet frem i lyset, så bliver det lettere at kommunikere på en måde, hvor de endeløse diskussioner bliver lidt kortere.

Min egen erfaring, her efter 19 år med en mismatchende mand, et mismatchende ekstrabarn og 17 år med et mismatchende barn, er, at det bliver betydeligt nemmere med øvelse og erfaring. Som med alt andet i livet. Men det stiller stadig (store) krav til min kommunikationsform, fordi jeg selv er matcher, og fordi det derfor er min mest naturlige tilgang til andre mennesker.


Det viljestærke barn:
Har du et viljestærkt barn eller ekstrabarn, så har du især én vigtig opgave

Der bruges forskellige begreber om børn (og voksne) til at tilkendegive, at de er anderledes end flertallet. De mest gængse udtryk er nok mismatchende børn, nej børn, autonome børn eller viljestærke børn.

Fælles for dem alle er, at det kræver noget af dig som ekstraforælder eller forælder at have en god relation til denne type børn. Den relation er en lang personlig udvikling, fordi du ikke kan bruge de “gængse” børneprincipper og opdragelsesformer. De passer ganske enkelt ikke til de børn.

Det har ikke noget at gøre med, at du som ekstraforælder eller den biologiske forælder har gjort noget forkert, ikke er striks nok, er for striks, er for gammeldags i jeres børnesyn eller er for laissez faire i jeres børnesyn. Det har helt enkelt noget at gøre med, at de børn (og voksne) har en personlighed, der kalder på en anden måde at gøre tingene på.

Men derfor kan det stadig godt være helt utroligt opslidende. Det kan føles umuligt – og som om det er noget, der kiler sig imellem dig og din partner. Men der er noget, du kan gøre, når dit ekstrabarn er viljestærkt.

Du kan støtte din partner i, at det er svært. Din partner har som oftest ikke brug for belæring, u-inviterede råd eller løftede pegefingre. Ligesom du ikke selv har. Han eller hun har ganske enkelt brug for, at du anerkender, at det ser svært ud. At han eller hun gør det så godt, som han eller hun kan. Og at du er der for ham eller hende. På den måde vil du opleves som en støtte i situationen frem for hende den sure – og det kan være med til at afhjælpe, at du føler dig som gæst i eget hjem, der ikke kan sige eller gøre noget rigtigt.

Vil du vide endnu mere, helt specifikt om viljestærke børn, så anbefaler jeg, at du lytter til mit afsnit med familierådgiver Smilla Lynggaard i min podcast Ekstramor. Smilla er specialiseret i viljestærke børn og har skrevet flere bøger om emnet. Du finder podcasten lige her, og afsnittet hedder “Viljestærke børn”.

Jeg håber, du kunne bruge blogindlægget her – og at det gjorde dig lidt klogere på, hvorfor der så let opstår konflikter mellem matchere og mismatchere – og hvad du kan gøre for at undgå dem eller i hvert fald nedtone dem. Måske du endda blev mere bevidst omkring, hvordan jeres sammenbragte familie er sammensat af matchere og mismatchere.

Hvis du kan mærke, at du har brug for sparring, råd eller vejledning til, hvordan du håndterer dit ekstrabarn (eller din mismatchende partner), er du altid velkommen til at booke en indledende session med mig. Du kan finde de ledige tider her

Med venlig hilsen

Familierådgiver Janne Leth Førgaard
Specialiseret rådgivning af Ekstramor Janne Leth Førgaard

Specialiseret rådgivning til dig og din familie

Mit navn er Janne og jeg er uddannet Stepfamily Coach, Anger facilitator, Edu-therapy specialist, praktisk parterapeut og familierådgiver. Jeg er forfatter til 2 bøger om sammenbragte familier.

Jeg hjælper kvinder, mænd og par i sammenbragte familier med at håndtere de følelser, konflikter og udfordringer, der opstår.

Privat lever jeg i en sammenbragt familie og har gjort det siden 2002. Jeg er også selv barn af skilte forældre.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>
Success message!
Warning message!
Error message!