fbpx

Når hans ekskone er et problem

Parforholdet |  0 Kommentar
ekskone problem

Janne er familierådgiver med speciale i sammenbragte familier og forfatter til 2 bøger om sammenbragte familier.

Forfatter: Janne Leth Førgaard
Udgivet: 7. januar 2022
Opdateret: 7. november 2023

Når hans ekskone er et problem i jeres parforhold og i jeres hverdag

Eksen er noget af det, som kan give anledning til allerflest frustrationer og andre svære følelser, når du er ekstramor. Fordi eksen, som jo er i hans fortid, stadigvæk har indflydelse på jeres nutid og fremtid.

Derfor har jeg i dette blogindlæg samlet al min viden, erfaring og gode råd til dig om eksen, så du kan slutte fred med hende og på den måde passe godt på dig selv.

I blogindlægget kan du læse om:

  • Hvordan du med fordel kan tænke på hans ekskone som barnets mor i stedet for eksen.
  • De forskellige typer mødre.
  • Hvordan du siger fra (også selvom det måske ikke hjælper) og giver dig selv tid til dig og dine følelser.
  • Hvordan du håndterer hans tilgang til hende.
  • Hvordan du holder op med at sammenligne dig selv med hende.
  • Hvor meget kontakt I og de bør have.

Ser du på hende som hans ekskone eller som hans barns mor?

Hvis du har fulgt mig i et stykke tid, kommer det nok ikke som en overraskelse, at jeg opfordrer dig til at kigge på din partners eks som barnets mor (eller far) mere end hans eks.

Det er dit ekstrabarns medforælder, vi taler om – ikke en tilfældig ekskæreste. Men derimod en signifikant person i din partners liv. Og det jo naturligvis også heri frustrationen består. Det er jeg helt med på.

Måske ved du, at jeg selv lever i en sammenbragt familie og har mere end 20 års erfaring som ekstramor. Min mand har to døtre fra to tidligere forhold, så i min ”pakke” fulgte der altså 2 børn og 2 mødre med. Sammen har vi også fået 2 døtre. Med andre ord: Jeg ved godt, hvordan du har det lige nu. Med stor sandsynlighed har jeg prøvet det samme eller noget lignende. Og derfor ligger det mig så meget på sinde at give min erfaring videre til dig, så du kan få et godt liv som ekstramor.

Et kærligt tip til dig

Et ekstramor hjerteikon

Du er nødt til at slutte fred med, at barnets mor er kommet for at blive – uanset om du bryder dig om det eller ej.

Hans eks er vigtig for barnet, fordi det er barnets anden forælder. Hans eks er vigtig for ham på grund af barnet. Længere er den egentlig ikke. Og så kan det også være meget sundt nogle gange at huske på, at det bestemt heller ikke altid er let at være skilsmissefar.

Så lad os kigge på, hvordan du får det bedste ud af det med præcis de omstændigheder og personligheder, der tilsammen udgør din sammenbragte familie.

Men jeg starter lige et andet sted. Nemlig med at kigge på, hvilke typer mødre der findes. Den viden kan nemlig også hjælpe dig med at navigere i din rolle i forhold til hende.

Der findes mange forskellige typer mødre
 – fælles for dem er, at de er, som de er –
indtil de selv beslutter sig for at ændre sig

I min rådgivning af ekstramødre, fædre og sammenbragte par, fylder barnets mor ofte en del. Det er der mange forskellige årsager til. Der findes naturligvis mange forskellige slags mødre (og ekstramødre). Nogle er samarbejdende, nogle modarbejdende, nogle er midt imellem.

Sagen er den, at hun er, som hun er, og at hun kun ændrer sig, hvis hun selv får lyst. Det kan end ikke Familieretshuset, konfliktmægling eller noget som helst andet ændre på.

Hun ændrer sig, når og hvis hun bliver motiveret til det. Og ikke før. Nogle bliver aldrig motiverede, heller ikke selvom deres børn kommer i klemme. Fordi sådan ser hun det ikke. Den viden er essentiel for dig – fordi den forhåbentlig kan give dig en ro, når du bliver frustreret over hende og ikke forstår, hvorfor du ikke kan ændre på hende eller hendes opførsel.

Når hans ekskone blander sig,
så skab et stærkt fundament at stå på sammen med din partner

En af de ting, der måske hjemsøger dig, er de værdier, som andre har defineret før dig, som du nu er del af, fordi du træder ind i familie, der allerede er skabt.

Selvom de værdier er defineret af nogle andre og fungerede for dem, er det ikke ensbetydende med, at de fungerer for dig. Jeg foreslår derfor, at du afsætter tid – og energi – til at mærke efter, hvilke værdier der er vigtige for dig som menneske og som ekstramor.

– Hvad er kardinalpunkter?

– Hvad er mindre vigtigt?

– Hvad vil du gå på kompromis med uden at føle, at du mister dig selv?

– Hvad vil du ikke gå på kompromis med uden at føle, at du går i stykker?

Kort sagt mærk efter, hvad der er vigtigt for dig, sådan så de værdier bliver det fyrtårn, der lyser din vej op. Du er naturligvis også nødt til at involvere din partner i dine værdier på et tidspunkt, så I sammen finder jeres fælles værdier, der skal skabe det fundament jeres parforhold bygger på. Men først er du nødt til at vide, hvilke værdier der er dine og stå stærkt i dem. For der vil opstå mange situationer, hvor dine værdier bliver udfordrede eller undermineret af andre. Også hans eks.


Når hans ekskone ødelægger jeres forhold:
Sig fra – også selvom det ikke “hjælper”

Som ekstramor kommer der masser af situationer, som du bliver nødt til at bide det i dig. Kameler, du bliver nødt til at sluge. Kompromisser, du bliver nødt til at indgå (selvom du virkelig ikke har lyst).

MEN, for der er et stort “men”. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke skal eller må sige fra. Selvfølgelig skal og må du sige fra. Blot er det ikke sikkert, det ændrer eller hjælper på den uønskede situation. Men det hjælper helt afgjort på din selvfølelse at sige fra og at stå op for dig selv.

Sig fra.
Sig til.
Sig noget.

Fordi du er ekstramor og lidt ude i periferien, er det ikke ensbetydende med, at din stemme ikke må bruges. Du kan læse mere i blogindlægget “Må jeg godt sige fra som ekstramor?” her.

Konfirmation i sammenbragte familier

Sørg for, at du har tid til dig selv, så dine følelser for ekskonen ikke overtager for meget

Netop det at føle sig lidt til overs eller overflødig, om du vil, er en af de ekstramor-følelser, der gnaver lidt i selvværdet. Det tror jeg ikke, du og jeg kan ændre på, men det, du kan ændre på, er at lægge et lille pusterum ind i hverdagen.

Tid, der kun er til dig.
Tid til dig selv.
Tid på dine præmisser
Tid, hvor du kan gøre lige det, du har lyst til – kun for din egen skyld.

Du kan læse mere om flere af de forbudte følelser, der følger med rollen som ekstramor her.


Når hans eks er din diametrale modsætning, og du i virkeligheden har fået nok af ekskonen, er du nødt til at slutte fred med det

Uanset hvor forskellige dit ekstrabarns mor og du er, og uanset hvor irriterende, du måtte synes, hun er, så er hun en vigtig person i det persongalleri, der er dit. Af den grund anbefaler jeg altid, at du slutter fred med hende og med det faktum, at hun er en vigtig del af dit liv.

Du kan bevidst vælge at acceptere hende uden at være enig i en eneste ting, hun siger eller gør. Du kan vælge at acceptere hende, selvom du overhovedet ikke forstår en eneste af hendes handlinger.

At acceptere en person eller en handling er ikke ensbetydende med, at du er enig eller forstår. Accept er bare accept. Hvis accept er et lidt for stærkt ord for dig, kan det måske være, at det klinger bedre for dig at affinde dig med hende. Det betyder bare, at du stopper med at bruge energi på at tænke på, hvordan tingene kunne blive anderledes. Og i stedet accepterer tingene, som de er.

Accepten sætter dig fri. Fri til at leve det liv, der er dit. Til at hun med-eksisterer i din periferi, uden at hun påvirker dig eller dit parforhold alt for meget.

Når hans eks er din diametrale modsætning, så kan du vælge at acceptere, at det er sådan det er.

Er det nemt? Nej, det er det bestemt ikke. Men alternativet, nemlig at hun river dig rundt i dine følelsers vold, er værre, hvis du spørger mig.

ekskone problem

Hvorfor siger han ikke fra, når hun ikke overholder aftalerne?

Jeg gætter på, at du nogen gange synes, at din partner godt kunne blive bedre til at sige fra overfor barnets mor. At hun får for stor magt over ham og jeres liv. Det føles som om, hun bestemmer og udstikker ordrer.

Et eksempel:
Når hun spørger, om I kan bytte dage, finder I som regel altid en løsning på det.

Når I så gerne vil bytte nogle dage, er det sjældent muligt. Eller hvis det lykkes, er det ofte med møje og besvær og følelsen af, at så skylder I hende noget til gengæld. Måske har du i den her slags situationer tænkt: Hvorfor siger han ikke bare til hende:

“Vi kommer dig i møde stort set hver gang. Kan du ikke bare, denne ene gang, hjælpe os uden at gøre et stort nummer ud af det?”

Eller

“Jeg behøver ikke alle dine forklaringer og undskyldninger. Jeg skal bare bruge et ja eller nej. Så hvad bliver det?”

Det gør han sandsynligvis ikke, fordi han er bange for, at det går ud over barnet. At hun kan finde på at sige til barnet: “Din far gider ikke ha’ dig, fordi han skal til fest …”

Mit råd er i sådan en situation er: I stedet for at dømme ham, så spørg. Kærligt. Nysgerrigt. Oprigtigt. Undrende. Du kan læse mere om kommunikation i parforholdet her.


Fokuser på det, I kan være sammen om i forhold til hans eks, i stedet for det, der skiller jer

Når du fokuserer på det, I kan være sammen om i forhold til hans eks, styrker det jeres sammenhold og følelse af at være et team i stedet for, at hun er en kile imellem jer. De ting, der irriterer dig, irriterer sikkert også ham, men fordi du bringer dem op, vil han opleve, at du anklager ham for ikke at gøre det godt nok, og han vil flytte fokus fra irritationen over hendes adfærd over til dig i stedet for.

Det, du kan gøre, er præcis, som jeg skrev i mit råd ovenfor:
Gå nysgerrigt, undersøgende og undrende til værks.
Interessér dig for, hvorfor det mon er sådan?

På den måde kan I være sammen om, hvorfor det er sådan i stedet for at skændes om det.

Stil spørgsmål.
Lad være med at konkludere på hans vegne.
Spørg og udvis en oprigtig interesse i svaret.

Det kunne lyde sådan her:

– “Jeg har lagt mærke til, at du sjældent siger nej til [indsæt barnets mors navn] … – hvordan kan det mon være?”

– “Jeg undrer mig over, at [indsæt barnets mors navn] taler/skriver så grimt til dig og tænker på, hvordan det mon føles for dig?”

– “Jeg har tænkt over, hvorfor [indsæt barnets mors navn] blander sig i tingene herhjemme hos os – hvad synes du egentlig om det?”

På den måde kan han bedre mærke, hvordan det reelt er for ham i stedet for at være en lus mellem to negle. Barnets mor er ikke tilfreds. Du er ikke tilfreds.

Han gør det afgjort, så godt han kan, men han sidder alligevel med følelsen af ikke at gøre det godt nok, uanset hvor umage han gør sig. Det er heller ikke let at være skilsmissefar, som jeg har skrevet om tidligere.

Når det føles som om ekskonen ødelægger dit ægteskab,
så hold fokus på din egen andel, ikke hans

For den kan du alligevel ikke råde over, hvor end du gerne ville…

Der var utvivlsomt nogle ting, der ville blive meget lettere for dig, hvis han håndterede tingen på en anden måde – det er jeg slet ikke i tvivl om. Der var også ting, der ville blive meget lettere, hvis barnets mor gjorde nogle ting anderledes. Nogle ting ville også blive nemmere, hvis dit ekstrabarn ændrede på nogle ting. Alt det er vi helt enige om. Men det er virkelig uinteressant.

Jo, den er god nok.
Det er uinteressant.

Det, der er interessant, er de ting, du reelt kan gøre noget ved.
Med andre ord: Hold fokus på din egen andel. Hvordan går du til det? Hvad kan du gøre?

Det er altid lettere at gøre sig klog på, hvad andre burde, skulle og kunne gøre. Nogle gange tilbyder vi endda den “udstrakte service” at komme med uopfordrede – og ofte uvelkomne – råd.

Der er 2 årsager til, det er uklogt at fokusere på, hvad andre burde:

1. Du kan ikke råde over andre. Ergo kommer det ikke til at ændre på noget som helst.

2. Du umyndiggør dig selv – fordi du gør dig til et offer for omstændighederne.

Vel er det da irriterende, at hans fortid bliver retningsgivende for din fremtid. Men hey – det er din præmis. Den står ikke til at ændre. Få det bedste ud af den. Ellers ender du med at blive hende den sure.

“Min mand siger ikke fra overfor ekskonen”

Det gør han måske ikke. Men det er heller ikke sikkert, at han sagde fra, da de var sammen.

Når jeg snakker med ekstramødre i mine personlige rådgivningsforløb, er en af top-frustrationerne i relation til barnets mor ofte, at han ikke siger fra. Hun fylder for meget. Har for stor indflydelse på ham, jeres parforhold, jeres hjem, jeres ferier.

Måske du igen og igen har tænkt …

– Hvorfor sætter han ikke bare foden ned?

– Hvordan siger han ikke stop?

– Hvorfor beder han hende ikke blande sig udenom?

– Hvorfor lukker han ikke bare munden på hende én gang for alle?

Det er nogle af de oftest stillede spørgsmål – og dem vil jeg gerne svare på;
Det gjorde han (sandsynligvis) heller ikke, da de var sammen.
Der var du (formentlig) bare ikke inde i billedet og behøvede derfor ikke forholde dig til det.

Nu er de skilt, og han skal lige finde sine “far-fødder” at stå på. Finde ud af, hvad han mener. Sige fra, når det bliver for meget. Han skal lige vænne sig til det. Han skal lige lære det. Han skal lige finde sin egen vej. Det, at han skal lære at sige fra, har ikke noget med dig at gøre.

Der er ikke nogen rationel grund til, at du bliver usikker på dig selv i forhold til hans eks, fordi han ikke siger fra. Det er en sag mellem ham og hende. Ikke mellem dig og hende. Så gør det ikke til din sag. Du har mange andre sager, hvor dine kræfter er bedre brugt.

Du kan læse mere om den her problemstilling i mit blogindlæg “Når ekskonen fylder for meget” her.


“Det føles som om ekskonen er mellem os.
Har han følelser for hende?
Jeg bliver usikker på mig selv i forhold til hende”

Bliver du usikker på dig selv i forhold til hans eks, så er du ikke alene. Normalt når du indgår i et nyt parforhold, behøver du ikke forholde dig til din udkårnes eks. Hun er ligesom fortid. Det er hun også, når du bliver kæreste med et barns far, og så alligevel overhovedet ikke.

Som jeg tidligere har skrevet, er hun, i egenskab af at være mor til hans barn, en nøgleperson i hans liv. Det kommer du ikke udenom, selvom det kan være nok så træls at tænke på. Du bliver derfor nødt til at have en relation til hende, uanset om du har lyst til det eller ej, uanset hvad du synes om hende, og uanset om du nogensinde møder hende fysisk eller ej. Du er nødt til at finde et sted i dig, hvor hun kan “bo”.

Der findes alle mulige slags ekser og mødre – og måske har du vitterligt ikke fået den nemmeste med i “pakken”, da du blev forelsket i ham eller hende den dejlige. Det er surt. Og det er irriterende. Men det er din virkelighed, så det er det, du bliver nødt til at tage udgangspunkt i.

Der findes mange forskellige ekser

Som sagt findes der alle mulige slags ekser. Der er ekser, der er:

  • Imødekommende
  • Fjendske
  • Afklarede
  • Hadske
  • Overvældende
  • Rasende
  • Kærlige
  • Jaloux
  • Engagerede
  • Selvudslettende
  • Tilfredse
  • Selvudslettende
  • Manipulerende
  • Uselvstændige
  • Beregnende
  • Samarbejdsvillige

Men som tidligere nævnt, er det faktisk uinteressant, hvordan hun er. For kun hun kan ændre på, hvordan hun er. Du kan intet stille op. Kun sætte dine grænser tydeligt op og sørge for, at du ikke bærer unødigt brænde til bålet. 

Sammenlign dig ikke med hende.
Hun er sig. Du er dig

En af grundene til du bliver usikker på dig selv kan være, at du sammenligner dig med hende. Med din kærestes eks. Barnets mor. Hun har sandsynligvis prøvet alt det med din kæreste, som du kunne du tænke dig, og så bliver du (måske) usikker på dig selv og tænker tanker som … 

– Hvordan var tingene mon med hende?

– Lægger hun an på ham, når de ses?

– Hvis han kunne få hende tilbage, ville han så have det?

– Er hun sjovere, pænere eller klogere end jeg er?

Men som tidligere nævnt, er det faktisk uinteressant, hvordan hun er. For kun hun kan ændre på, hvordan hun er. Du kan intet stille op. Kun sætte dine grænser tydeligt op og sørge for, at du ikke bærer unødigt brænde til bålet. 

Stop!

Mit råd til dig er: STOP med at sammenligne dig med hende. Hun er sig. Du er dig.
Uanset om hun så er yngre, pænere, klogere, tyndere og sjovere, end du selv synes, du er, så er det faktisk fuldstændig ligegyldigt.

Din partner, hendes ekspartners er sammen med dig, fordi han elsker dig.

Fordi han har valgt dig. Fordi han synes, du er noget helt særligt. Fordi du er dig. Han er ikke længere sammen med hende, netop fordi hun er sig. Husk dig selv på det, når du bliver usikker, og tankerne løber af med dig.


Husk på, han er villig til at gøre det hele en gang til – sammen med dig

Selvom du måske kan blive ked af, at han har prøvet det hele før, så husk lige dig selv på, at der er én ting, der er anderledes. En rigtig væsentlig ting.

Det er dig. Han er villig til at gøre det hele en gang til. Selvom det gik galt første gang, så vil han gerne prøve det hele igen. Med dig.

Så ja, han har prøvet det før. Nej, det betyder ikke, at det mister sin værdi.
 Han er villig til at “starte forfra” med dig. Og det har helt klart også værdi for ham. Du har værdi for ham. Du er nødt til at lade være med at tage den værdi fra ham.

Sandsynligheden for, at ham, du elsker, gerne vil have sin eks tilbage er mikroskopisk. Nærmest lig 0. Alligevel bliver du måske nogle gange bange for, om han vil have hende tilbage, fordi han ikke siger fra. Hun har for stor magt over ham.

Sagen er den, at han bare gerne vil have, at hans barn har det godt. Og når barnets mor har det godt, har barnet det (sandsynligvis) også godt. Det har ikke noget med dig at gøre. Virkelig ikke.

Det er en sag mellem ham, hans samvittighed, etik og moral. Han er et godt menneske. Det var også noget af det, du forelskede dig i. Han har kærlighed nok i sig. Kærligheden til dig bliver ikke mindre af, at han behandler barnets mor respektfuldt, overbærende, beskyttende, eller hvad han ellers gør. Jeg ved godt, at det kan føles sådan det. Men det er ikke hans intention.

Han vil ikke have hende tilbage. Han vil have dig. Og han vil bare gerne have, alle har det godt.

Hvad gør du, når du - uanset hvor meget du anstrenger dig –
ikke kan forstå, hvor hun gør, som hun gør?

Hvor meget kontakt behøver de egentlig at have? En ting er, at hun er der. Men hvad gør du, når hun er din diametrale modsætning, og du bliver udfordret af hendes adfærd, som du oplever som unødvendig og måske endda grænseoverskridende.

Selv når du virkelig anstrenger dig, forstår du ikke hendes udgangspunkt, adfærd eller tilgang. Hæng i, jeg kommer med mit bud på, hvad du kan gøre, men jeg starter lige et andet sted.

Hun ér i dit, hans og jeres liv.
Derfor er du nødt til at slutte fred med hende
– også for din egen skyld


Hun er et spøgelse – usynligt til stede over alt. Mit bedste råd er at slutte fred med, at hans fortid er en del af din nutid og fremtid og ikke mindst det faktum, at hans barns mor nu er en vigtig del af dit liv. Hun er lidt som et spøgelse, der er usynligt til stede i dit og jeres liv. Nogle gange tydeligere end andre.

Slut fred med hende i dit hoved, ellers risikerer du, at hun hjemsøger dig nat og dag. Og det vil ikke være befordrende for dig, din trivsel eller dit parforhold.

Hvorfor skal du slutte fred med hende,
når det er hende, der opfører sig ”mystisk”?


Det skal du gøre først og fremmest for din egen skyld, for ellers vil dine tanker om hende drive dig til vanvid. Men også af respekt for dit parforhold og ikke mindst dit ekstrabarn. Når eksen “bor” et neutralt sted i dig, er der så mange ting, der bliver rarere og nemmere for dig. Ikke mindst relationen til dit ekstrabarn.

Og så anbefaler jeg naturligvis også, at du siger fra, når noget bliver for meget for dig. Nogle gange er det muligt, og det rykker rent faktisk på noget, andre gange kan det ikke lade sig gøre. Men det er altid muligt at snakke med din partner og spørge ind til, hvilke muligheder der er for at justere på noget.


Hvor meget kontakt skal der være?

Mange ekstramødre vil gerne vide, hvor meget kontakt, deres partner behøver at have med den anden forælder.

Og til det er mit (meget vage, I know) svar:
Den kontakt, der er nødvendig.

Det må basere sig på barnets (og forældrenes) behov, forstået på den måde, at hvis der er særlige hensyn at tage, så er en hyppigere kontakt oftest nødvendig.

For dig som ekstramor kan det være en god idé at tage stilling til, om du vil informeres om al kontakten af din partner, eller om det måske er bedre, at du kun bliver involveret i den del, der vedrører aftaler, der har en direkte indflydelse på dig og jeres fælles liv.

Der er ingen rigtige eller forkerte svar her. Det må basere sig på, hvad jeres behov er. Og ja, der vil jeres behov helt sikkert være forskellige. Det er jo her interessekonflikter i den sammenbragte familie kommer ind.

Start altid med at spørge undrende ind til, hvordan tingene er for din partner. Hvad synes han eller hun om det? Og vær så tydelig omkring de ting, hun gør, som gør dig ked af det eller frustreret. Det er vigtigt, du siger det højt både for hans og din egen skyld.

problemer med eksen

Lad ikke eks’en ødelægge dit parforhold

Hvor mange er I egentlig i dit parforhold?

“Vi er to. Min partner og jeg,” tænker du nok.

Men er I nu også det?

Hvis dit parforhold er, som mange af de sammenbragte par, jeg taler med er, så er barnets mor, en af (hoved)kilderne til konflikter mellem jer. Jeg har (desværre) ikke en trylleformular, der kan få konflikterne, der omhandler hende til at forsvinde. Men, jeg har nogle bud på, hvordan hun kan fylde betydeligt mindre mellem jer som par.

Du synes måske, han er for “blødsøden, vattet og over-imødekommende” overfor hende. Han skal til at sætte foden ned. Nu, tak.

Mit råd til dig er at træde et skridt væk og se nøgternt på det:
Ja, måske er han konfliktsky og for vag.
Måske ville det være bedre, hvis han sagde mere nej.
Måske ikke.

Men det er i virkeligheden ikke din sag. Det er en sag mellem ham og hans barn, som udspiller sig via barnets mor. Du kan ikke vide, hvad hans bevæggrund er, medmindre du spørger ham. Ofte tror du, som ekstramor, at det er noget, han gør for barnets mors skyld. Det er det som regel ikke. Det er noget, han gør for sit barns skyld.

Han er for længst færdig med kærligheden til barnets mor, men opretholder en nødvendig relation, fordi han er et ordentligt menneske og en god far for sit barn, hvis hjem er delt i to.

Måske er det alligevel meget rart at være kæreste med en, der kan tilsidesætte sig selv og sine egne behov for at imødekomme andres?

Tænk, hvis han behandlede moren og barnet virkelig dårligt?
– Var det så i virkeligheden en mand, du ville have lyst til at være sammen med?

Lur mig om ikke en af de ting, du også forelskede dig i hos ham, var hans kærlige væsen. 


Barnets mor og dig

Hvis deres parforhold var som de fleste parforhold, var det sikkert hende, der stod for langt størstedelen af de praktiske ting forbundet med barnet. Nu er de blevet skilt, og han skal finde sine egne far-ben at stå på. Det glemmer barnets mor nogle gange og vil gerne fortsat bestemme, hvordan tingene skal være. Også hjemme hos ham. Og dig.

Hun “ignorerer”, at de er skilt og fortsætter, som hun gjorde, da de var sammen. Det skal de begge lige vænne sig til, at hun ikke kan. Det er en sag mellem hende og ham. Ikke dig og ham. Ikke dig og hende.

Mit råd er derfor, at hun ikke optager uforholdsmæssig meget plads i din hjerne. Men at du selvfølgelig siger fra overfor ham i forhold til det, der bliver for meget. Og at du i øvrigt med oprigtig nysgerrig interesse spørger ind til, hvordan det mon er for ham at være i midten af jer to.

Stil opklarende spørgsmål med et kærligt toneleje, så han får lyst til at svare dig.
Skyder du løs på ham som et maskingevær, er han nødt til at bruge al sin energi på at forsvare sig – i stedet for at svare dig. Du er først og fremmest nødt til at starte med dig selv

Lad være med at bære brænde til bålet. Kig på din egen tilgang – er den konstruktiv? Eller er du, som du beskylder hende for, i gang med at bosse rundt med ham, fordi du gerne vil bestemme, hvordan tingene skal fungere?

Jeg er helt med på, at det kan være frustrerende, at en kvinde fra hans fortid er med til at sætte dagsordenen for din fremtid. Min mand har jo altså 2 ekser. Så jeg forstår virkelig godt, hvordan du har det.

Og der må naturligvis også være en sund grænse for, hvad hun er med til at sætte dagsordenen for.

Men hun er med til at sætte (noget af) dagsordenen. Det er din virkelighed. Dit vilkår. Ligesom det er min og mit.

Jo før du finder en konstruktiv måde at håndtere det på, jo rarere bliver det for dig – og for ham.

Og nej, med det mener jeg ikke, at du bare skal lægge dig fladt ned. Jeg mener, du skal få overblik over, hvad du reelt kan gøre noget ved og så bruge din energi der.

Din tilgang har altafgørende betydning for din trivsel som ekstramor. Og derfor betyder det også rigtig meget for jeres parforhold.

Hvis du har brug for personlig rådgivning, eller hvis I har brug for familierådgivning, for at finde melodien i jeres sammenbragte familieliv, er du altid velkommen til at række ud til mig. 

Med venlig hilsen

Familierådgiver Janne Leth Førgaard
Specialiseret rådgivning af Ekstramor Janne Leth Førgaard

Specialiseret rådgivning til dig og din familie

Mit navn er Janne og jeg er uddannet Stepfamily Coach, Anger facilitator, Edu-therapy specialist, praktisk parterapeut og familierådgiver. Jeg er forfatter til 2 bøger om sammenbragte familier.

Jeg hjælper kvinder, mænd og par i sammenbragte familier med at håndtere de følelser, konflikter og udfordringer, der opstår.

Privat lever jeg i en sammenbragt familie og har gjort det siden 2002. Jeg er også selv barn af skilte forældre.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>
Success message!
Warning message!
Error message!