Sammenbragt familie:
Sådan finder I fodfæste i jeres familiekonstellation
Den sammenbragte familie er anderledes. Meget anderledes end en kernefamilie. Det tror jeg, de fleste ved. Alligevel er der mange, der sammenligner de to familieformer og ubevidst tror, at de kan bruge den samme ”strategi” i de to. Det kan betyde, at vi agerer som om, der ikke er forskel. Det går galt.
For der er stor forskel. Ja, faktisk er der flere markante forskelle, som du er nødt til at tage højde for, og dem sætter jeg fokus på i dag, fordi en manglende forståelse for dem og indsigt i dem, er årsag til mange (unødvendige) konflikter, tårer, mavepiner og brud.
Lad os derfor få nogle fakta på bordet, som vi kan forholde os til, så det bliver lettere at være dig. Så det bliver lettere at trives i en sammenbragt familie. Så det bliver lettere at holde fokus på kærligheden, så den (igen) fylder væsentligt mere end konflikterne.
Hvad er en sammenbragt familie?
Lad mig starte med at fastlægge, hvad en sammenbragt familie er. Det kan være meget rart fra starten af at være sikker på, at vi taler samme sprog.
En sammenbragt familie er en familie, der består af et kæreste- eller ægtepar, hvoraf den ene eller begge har et barn eller flere børn fra tidligere forhold. De kan også have fælles børn, men hele præmissen for en sammenbragt familie er, at der er et eller flere børn fra tidligere forhold.
I min bog ”Førstehjælp til ekstramødre” kaldte jeg det en sammensat familie. Det gjorde jeg, fordi det er mange familier, der er sat sammen – ikke nødvendigvis kun dem, der bor under samme tag. Men sammenbragt familie er det gængse ord – det, de fleste kender familieformen som – og derfor er det dét, jeg primært bruger her.
I blogindlægget kan du bl.a. læse om:
Hvad med børnene i den sammenbragte familie?
Dine, mine og vores børn
I alle familier er der én biologisk mor og én biologisk far, men det er kun i kernefamilierne, de bor sammen. I sammenbragte familier kan der sagtens være flere ekstraforældre i form af en ekstramor, bonusmor, papmor, stedmor eller en ekstrafar, bonusfar, papfar, stedfar.
I sammenbragte familier er der også børn, der får søskende udover dem, de er biologisk forbundne med fra den oprindelige familie. Det vil sige, at de måske får ekstrasøskende eller bonussøskende både hos mor og far. Både via forældrenes nye partnere, men også hvis barnets far eller mor vælger at få et barn med den nye partner.
Det kan være uoverskueligt (for hele familien) med de mange relationer
For børn og voksne kan det være mange relationer og regelsæt at holde styr på og forholde sig til. Alene det faktum, at delebørn ikke er sammen med begge deres forældre og muligvis heller ikke alle deres søskende hver dag, er en markant forskel på en sammenbragt familie og en kernefamilie. Her er der én mor og én far, og barnet er sammen med alle sine søskende hver dag og voksne børn, der måske er flyttet hjemmefra.
I en kernefamilie er der vores børn.
I en sammenbragt familie kan der være dine børn, mine børn og vores børn.
Det er mange relationer, der skal tages stilling til. Men ikke desto mindre, er vi nødt til at gøre det, for at livet i den sammenbragte familie ikke bliver for konfliktfyldt. For der vil komme konflikter. Det gør der også i kernefamilier. Men konflikterne er anderledes i en sammenbragt familie. Og du har brug for nogle redskaber, du kan hive frem, når du ikke aner, hvad du skal gøre. Dem vil jeg gerne give dig i dette blogindlæg. Men først en snak om, hvad der kendetegner en kernefamilie og en sammenbragt familie.
Der er mange forskelle på kernefamilier og sammenbragte familier.
Når du kender dem, er du godt klædt på
I en stor del af mine forløb giver jeg derfor også de kvinder, jeg hjælper, en oversigt over de vigtigste forskelle på kernefamilier og sammenbragte familier med. Herunder har jeg nævnt de mest markante forskelle.
I kernefamilien kender alle deres rolle, og fortiden er netop det: Fortid
Når du lever i en sammenbragt familie er både savnet, men også kærligheden et grundvilkår
Sammenbragte familier i kaos?
Eller kaos i sammenbragte familier?
I alle sammenbragte familier hersker der et vist kaos blandt andet på grund af skiftedage, logistik, koordinering, savn, afsavn, interessekonflikter og ikke mindst de mange modsatrettede følelser og forventninger, der følger med. Ikke kun for dig som ekstramor, bonusmor, papmor eller hvad du kalder dig selv. Men også for ham, du elsker, og for hans barn. Og for barnets mor. (Du kan i øvrigt læse om, hvordan jeg anbefaler, at du forholder dig til hende, lige her).
At leve i en sammenbragt familie medfører et til tider kaotisk følelsesliv, fordi der er så mange aspekter af dit liv, der rent faktisk er udenfor din kontrol. Det kræver tid og tålmodighed at vænne sig til. Og så kræver det en klar og kærlig kommunikation og ikke mindst en stærk konflikthåndtering.
Netop konflikthåndtering, inklusive en konkret konflikthåndteringsmodel i 3 enkle trin, er grundstenen i begge mine rådgivningsforløb til par i sammenbragte familier. Læs mere om dem her.
Løs udfordringerne, konflikterne og problemerne i jeres sammenbragte familie
ved at tage hånd om dem i stedet for at ignorere dem
I alle sammenbragte familier er der en række udfordringer, konflikter og problemer afhængigt af barnets alder, konfliktniveauet mellem forældrene og mange andre faktorer, der også spiller ind. At tro vi kan undgå udfordringer, er det samme som at tro, vi kan undgå, at det bliver mandag, når det har været søndag. Det er bare ikke muligt.
Kunsten er ikke at undgå udfordringerne, konflikterne og problemerne, for det er ganske enkelt ikke muligt. Kunsten er at vide, hvordan du og I kan håndtere dem på en konstruktiv måde, når de banker på i parforholdet. Og ikke ved at ignorere dem eller udskyde dem.
Konflikter kan i et vist omfang udskydes. Det er dog ikke min anbefaling. Du skal naturligvis ikke stå og diskutere højlydt med din partner foran børnene. Men det er heller ikke det, jeg mener. Det er du nok med på. Problemet med at udskyde konflikter er, at de vokser. Tingene hober sig op, og det bliver konflikten ikke mindre af. Når I så ikke kan udskyde den længere og derfor er nødt til at tage hul på den, bliver det ofte meget voldsomt; netop fordi tingene har hobet sig op.
Konflikter kan ikke undgås
Konflikter kan heller ikke undgås. Måske har du prøvet – og med stor sandsynlighed erfaret, at det ikke lykkes. Det har jeg i hvert fald selv fundet ud af – især gennem min rolle som ekstramor.
Nogle konflikter kan dog ændre karakter fra at være det, jeg kalder ”eksterne” konflikter; det vil sige konflikter med andre mennesker til at være det, jeg kalder ”interne” konflikter; det vil sige konflikter inde i dig. Konflikter mellem dine værdier og de grænser, du ikke sætter.
Det gør dem ikke mindre eller rarere. Tværtimod. Det er den slags konflikter, der får store mentale og ofte også fysiske konsekvenser i form af ondt i maven, hjertebanken, stresssymptomer og depressionssymptomer. Det er alvorligt. Derfor er det også min klokkeklare anbefaling, at I håndterer jeres konflikter, efterhånden som de opstår.
I løser jeres problemer ved at tage fat i dem og ved at fokusere på at finde en løsning. Det er ikke personerne i familien eller uden for familien, der er problemet. Det er problemet, der er problemet, og det kan I sammen finde en løsning på.
Hvis I kæmper med nogle af de her følelser, så er der hjælp at hente
For heldigvis lever vi i en tid, hvor der er mange hjælpemuligheder ved hånden og en del af dem er endda gratis. Der er masser af hjælp og inspiration at hente online. I teorien behøver du derfor ikke en gang at forlade dit hjem for at blive klogere på, hvordan du og I som sammenbragt familie får det bedste ud af netop jeres familiekonstellation.
Her er et par forslag til læsning, der kan hjælpe jer i forståelsen af, hvilke dynamikker der er på spil i jeres familie.
Jeg har selv skrevet et blogindlæg om de forbudte følelser, der følger med rollen som ekstramor. Jeg har også delt mine tanker om, hvordan man bedst håndterer hans ekskone, når hun fylder for meget, på bloggen. Derudover kan du også læse mere om den familierådgivning, jeg tilbyder, på min hjemmeside.
Der er rigtig mange dygtige mennesker derude, som har gode råd til, hvordan man bedst lever i en sammenbragt familie. Jeg kan blandt andet anbefale dr. Patricia L. Papernows 7 tips for parenting and stepparenting og Ph.D Jeannette Lofas’ Dynamics of the stepfamily.
Jeannette Lofas har jeg et helt særligt forhold til. Jeg er nemlig uddannet af hende back in the days. Hun er stifter af Stepfamily Foundation. Hun har arbejdet med sammenbragte familier siden midten af 70’erne og fik i 1995 den første National Parent’s Day Award fra Præsident Bill Clinton med ordene: “Your efforts in strengthening step relationships in families across America and thus contribute to effective parenting.” Derfor får hun mine varmeste anbefalinger.
Når du bliver presset, er det menneskeligt og naturligt
at lægge skylden og ansvaret over på andre
“Hvis han sagde mere fra, ville det jo være lidt lettere at være mig …”
“Hvis hun holdt helt op med at blande sig i vores liv, ville det være noget federe at være mig …”
Sådan har jeg selv tænkt nogle gange. Og mange af de ekstramødre, jeg har hjulpet gennem tiden, har udtrykt samme frustrationer. Har du det mon lige sådan? Prøv at finde ud af det:
“Hvis [indsæt selv dit problem], ville [indsæt selv din løsning/dit ønskescenarie] …”
Der er bare det ved det, at det ikke løser dit problem at fralægge dig selv ansvaret. Særligt ikke, hvis du mener, at dine problemer eksempelvis skyldes en ekspartner, hvad enten det er din egen eller din partners.
Som udgangspunkt kan du aldrig ændre på eller bestemme over din partner. Men når I bor sammen er der alligevel en vis sandsynlighed for, at din partner vil forsøge at imødekomme dine behov og ønsker, hvis du altså husker at fortælle om dem. Ingen kan gætte sig frem til det.
Når du bliver skilt fra forælderen til dit barn, forsvinder det privilegium, du måske havde i forhold til at påvirke adfærden fuldstændigt. Så kan du virkelig ikke længere påvirke, hvad den anden gør. Du kan naturligvis altid spørge eller bede om noget.
Nogle gange sker der det, at du bliver kæreste med en, hvis eks er markant anderledes end dig og har nogle helt andre værdier og en helt anden tilgang til for eksempel børn, grænser, kost og motion, end du selv har.
I sådanne relationer gælder det virkelig om at holde tungen lige i munden og huske på, at hvad hun eller han tror på og agerer ud fra, er det rigtige for hende eller ham. Det er én måde at anskue tingene på. Du har en helt anden vinkel på det, og den er rigtig for dig. Ligesom den anden tilgang er rigtig for ham eller hende.
Alle gør det, så godt de kan
Min menneskelige grundtanke er i virkeligheden ret simpel:
Alle gør det, så godt de kan.
Jeg har det bedst med en tilgang til andre mennesker, der er ressourcefuld. Det vil sige; jeg tror på, at alle virkelig gør det, så godt de kan med de ressourcer, de har til deres rådighed. Det synes jeg er vigtigt at huske på altid – og særligt i en sammenbragt familie, hvor der er mange interessekonflikter, og hvor du let kan komme til at fokusere på, hvad andre kunne gøre bedre.
Selvom alle gør det, så godt de kan, så føles det bare nogle gange slet ikke godt nok. Men det er en helt anden sag.
Lad kærlighed, tryghed og respekt være udgangspunktet
for jeres sammenbragte familie. Få tjeklisten her
Når du lever i en sammenbragt familie er der 3 ting, jeg anbefaler, der er kendetegnende for familien.
Den første er kærlighed
Det er kærligheden mellem to voksne, der har bragt familien sammen. Det er ikke ensbetydende med, at kærligheden flyder frit og naturligt mellem alle familiemedlemmer. Det er vigtigt at huske på. Men I elsker hinanden. Og det er derfor, det betyder så meget for jer at få jeres sammenbragte familie til at fungere.
Den anden handler tryghed
Uanset uoverensstemmelser, konflikter og svære samtaler, er det vigtigt, at alle føler sig trygge i familien og kan være dem, de er. Både børn og voksne. Trygheden er så vigtig, for med den følger også tilliden med tiden, som er altafgørende for jeres sammenbragte families liv sammen.
Og til sidst mangler vi bare respekten
Uanset hvor forskellige I er, og hvor forskelligt I ser på tingene både jer i samme husstand, men også eksen, så er det vigtigt, at I respekterer hinandens udgangspunkt og virkelighed. Især, når den virkelig adskiller sig fra jeres egen.
Ja! Der findes ekspartnere, men der findes ikke eks-forældre. Og barnet vil som udgangspunkt altid elske begge forældre, uanset hvor forskellige de er, og uanset hvordan de behandler hinanden.
Er du blevet nysgerrig på, om rådgivning ville kunne gøre dit overskud større,
forbedre dit parforhold og lette livet i din sammenbragte familie?
Så vil jeg opfordre dig til at booke en indledende session med mig. Der er to muligheder, når du får min hjælp og rådgivning.
Mulighed nummer 1: Vi kan tage en snak bare dig og mig
Hvis du som ekstramor, ekstrafar, mor eller far kunne tænke dig personlig rådgivning i forhold til, hvordan du kan håndtere alle de følelser, forventninger og dilemmaer, du står med, så lad os tage en snak om min personlige rådgivning. Jeg lever selv i en sammenbragt familie og har gjort det siden 2002, derfor baserer min rådgivning sig på både på privat og professionel erfaring og viden.
Mulighed nummer 2: I kan booke en parsession
Hvis I som par kunne tænke jer at styrke kærligheden, mindske jeres konflikter og blive klogere på hvorfor I går galt af hinanden, så anbefaler jeg, at I booker en familierådgivningssession. Jeg arbejder ud fra en løsningsorienteret tilgang med konkrete handleplaner, sådan at I har noget specifikt at styre efter.
I kan booke en indledende session, hvor vi sammen lægger en plan for jeres videre forløb. Book den tid der passer jer lige her.
Jeg har det svært med min mands to børn:(
Tak for dit input – det lyder ikke rart. Jeg håber, at du kan og vil opsøge noget hjælp, så det bliver lettere for dig. Du er meget velkommen til at læse min rådgivning under Personlig rådgivning.
Mange gode tanker til dig
Janne
Hej Janne
Jeg synes det er svært at finde råd til voksne i en sammenbragt familie, hvor det kun er den ene, der har hjemmeboende børn.
Selv bor jeg med min kæreste, som har to søde børn dreng/pige 14/12. Mine to piger er flyttet hjemmefra.
Jeg er meget i tvivl om min rolle i forhold til børnene.
Jeg har selv den holdning at børnene er et projekt han har med sin ex. og det er fint for mig. Dog går det op for mig at han tilsyneladende ikke ser det på samme måde.
Kan det feks være rigtigt at jeg skal tage imod børnene og deres ting, når deres mor kommer med dem?
Kh tine
Kære Tine
Mange tak for din kommentar. Jeg kan sagtens forstå din tvivl, og jeg gætter på, at den er opstået, fordi I måske ikke helt har fået afstemt og aftalt, hvordan I er en sammenbragt familie. Det er der ikke nødvendigvis et entydigt svar på – det kommer an på, hvad I i fællesskab kan blive enige i og enige om. Det kan lyde som om, at det kunne være rart for dig at tage en snak med din kæreste om det og udtrykke, hvad du gerne vil og måske lige så vigtigt, hvad du ikke vil. På den måde bliver det lettere for jer begge to at navigere i på den lange bane.
Kærlig hilsen
Janne
Hej Janne
Min kæreste har to børn (6/8), jeg har tre (10/14/16).
Jeg føler vi er delt op i to grupper.
Det er svært.
Hans børn – især den yngste – ignorer os når vi taler til ham. Han ignorer også alle andre.
Min kæreste mener løsningen er at blive ved at sige at han skal høre efter. Det har vi forsøgt i over et år.
Det samme med at han smasker, det har stået på i over 2 år.
Nu er vi på ferie, og mine kæreste mener ikke hans børn skal i seng før de bliver trætte, hvilket har vist sig at være omk kl 23.
Hele dagen laver vi ting der passer til deres alder, så jeg kunne godt tænke mig de kom før i seng, så vi kunne lave noget for de store børn.
Men det vil han ikke være med til.
Mine børn er ved at snakke om at tage hjem, fordi de hele tiden skal belæres af børn på 6 og 8 år, der tror alt drejer sig om dem.
Hvordan løser jeg det her??
Jeg har ondt i maven og lyst til at tude hele tiden😢
Kære Mona
Mange tak for dit input og spørgsmål. Det lyder bestemt ikke som en rar situation at være i. Jeg vil klart anbefale, at du tager en snak med din kæreste og stille og roligt, men dog alvorligt, siger, at måden I pt har struktureret jer på, ikke fungerer for dig og dine børn.
Og at I bliver nødt til at kigge på, hvilke justeringer, I kan foretage, så det bliver rart for alle. Så alle får følelsen af at have en dejlig ferie, det er ikke godt hverken for relationerne eller sammenholdet, hvis nogen hellere vil hjem, fordi de ikke føler sig imødekommet eller belært af andre.
Måske er I nødt til at dele jer fysisk op i noget af tiden, så de forskellige interesser kan tilgodeses?
Jeg håber, I kan få en god snak ud af det, og omlægge måden I holder ferie på, så alle nyder det. Det er ikke rart at gå rundt med ondt i maven og tårerne siddende helt fremme.
Mange kærlige tanker til dig og jer
Janne