fbpx

Når vi skal holde jul i vores sammenbragte familie,
kan det godt give ondt i maven

De fine lyskæder lyser decembermørket op. Så langt øjet rækker, er der pyntet op til jul. Adventskransen pynter på bordet og minder om, at det er en ganske særlig måned. Også i år er kalenderlyset lidt bagud. Hvorfor er det egentlig altid sådan?

Vi har alle sammen så mange forventninger til os selv og til december måned. Det er næsten svært ikke at blive skuffet, når tingene ikke bliver, som vi havde håbet. Og det er da også måneden og højtiden for ondt i maven på flere forskellige måder.

Men. Med en lille smule forberedelse, behøver julen ikke være så svær eller betyde ondt i maven. Den behøver heller ikke være noget, der bare skal overstås. Det vil jeg gerne fortælle dig mere om i det her blogindlæg.

I blogindlægget fortæller jeg dig om 5 ting, du selv kan gøre (allerede nu) for at skabe en god jul for alle i den sammenbragte familie. De 5 ting er:

1. Planlægning, planlægning og planlægning. Du vil blive overrasket over, hvor mange konflikter og skænderier den rigtige planlægning vil spare jer for i juletiden.

2. Nye traditioner. Skab nogle, der passer til lige præcis din sammenbragte familie.

3. Afstem forventninger, og tag aktivt stilling til emner som gaver, sukkerindtag, skærmforbrug, sengetider og serviceniveau sammen med din partner.

4. Tydelig kommunikation. Vær ærlig overfor dig selv og din partner omkring, hvad dine ønsker og behov er.

5. Husk dig selv i juleræset, og undgå, at julen udelukkende bliver på barnets præmisser.

 

#1 Planlæg dig til en god jul
i den sammenbragte familie

Heldigvis kan I – med lidt planlægning – sørge for, at det bliver en rar jul for alle i jeres sammenbragte familie.

Julen i den sammenbragte familie ér anderledes end julen i en førstegangs familie eller kernefamilie, om du vil. Det er derfor bedst for alle at se det faktum i øjnene og planlægge derefter.

Det, der jo er særligt kendetegnende for den sammenbragte familie, er, at ikke alle medlemmer bor under samme tag.

Selv i førstegangs familier er der udfordringer forbundet med julen og alle de mennesker, der skal tilgodeses.

Det bliver forstærket i den sammenbragte familier, fordi de forældre, der nu bor under hver sit tag, sandsynligvis begge to gerne vil være sammen med deres barn. Og vil det bedste for barnet. Det er bare ikke altid, I er enige om, hvad det bedste for barnet er…

Og så er vi ikke engang begyndt at snakke om bedsteforældre eller ekstra-bedsteforældre endnu. Dem vender vi tilbage til. De er nemlig også en vigtig del af planlægningen af julen.

Opskriften på den gode sammenbragte jul

Ville det ikke være rart, hvis du bare kunne google – og downloade – opskriften på den gode sammenbragte jul? Den opskrift kunne jeg da godt have brugt fra tid til anden.

Men sagen er, at der ikke er én opskrift på den gode jul i den sammenbragte familie. Hvordan I vælger at holde jul i jeres sammenbragte familie er helt op til jer – muligvis med input fra barnets andet hjem.

Fordi der er så mange interesser, der kommer i spil, giver det (i min optik) ekstra god mening, at I snakker om og planlægger, hvordan I ønsker, at jeres jul og juleferie skal være.

Det er vigtigt, at I løbende snakker om, hvad jeres ønsker er. For der er måske én ting, der fungerer særligt godt, når børnene er små, og en anden, der er bedre, når børnene er større. Det er en proces. Præcis ligesom I udvikler jer som en sammenbragt familie fra år til år. Det samme anbefaler jeg, at jeres traditioner og juleaftaler gør.

Men det, der altid fungerer godt, er at tage aktivt stilling til, hvordan I ønsker, jeres jul skal være. Og også, hvornår julen og juleferien med børnene starter og slutter. Så er det lidt nemmere for alle at tilpasse sig, når de ved inden for, hvilken tidsramme de er nødt til at navigere.

Planlæg julen i god tid. Det lønner sig i sidste ende

En af de sikreste måder at få en jul, som alle i den sammenbragte familie rent faktisk kan se frem til, er altså at snakke om, hvilken slags jul I ønsker jer – og ikke mindst at planlægge det i god tid. Med det mener jeg naturligvis ikke ned til de mindste detaljer. Det kan også blive for voldsomt for både børn og voksne.

Diskussions-udløsere er typisk:

Men der er nogle specifikke diskussions-udløsere, som giver rigtig god mening at have taget stilling til inden jul, fordi netop disse diskussions-udløsere vil udløse, ja, du har gættet det; diskussioner, skænderier og ondt i maven.

– Gaver.

– Forskelsbehandling på dine, mine og vores børn.

– Slik- og sukkerindtag.

– Sengetider og voksentid.

– Skærmforbrug og tid udendørs.

– Serviceniveauet i hjemmet.

De 5 diskussions-udløsere vil jeg fortælle dig mere om senere i blogindlægget.
Få 5 ting, du selv kan gøre (allerede nu) for at skabe en god jul

Julen for delebørn i skilsmissefamilier
kan være en kompliceret størrelse.
Men i sidste ende handler det om, hvad der er bedst for barnet

– “Hvor mange gange skal jeg sove, før det er juleaften?”

– “Jeg vil ha’ mere slik!”

– “Hvornår må jeg åbne en gave?”

– “Er der ikke flere gaver?”

– “Øv. Det er en dårlig gave.”

– “Tror du, julemanden kommer?”

– “Jeg vil se julekalender nu!”

– “Jeg savner min mor!”

Motormund. Sådan kan det godt opleves, når barnet stiller 750.000 spørgsmål på én gang og knapt venter på svar, før det næste spørgsmål er over læberne.

I vores iver efter at gøre det så godt som muligt for vores børn, sker der nogle gange det, at vi forældre kommer til at planlægge et program, der er meget tætpakket.

Når barnets forældre er gået hver til sit, og barnet er et delebarn, er der to hjem, der gerne vil give barnet den bedste jul.

Her er min anbefaling at tænke hele juleferien ind. Det vil sige, hvis det er muligt (det ved jeg, det ikke er for alle) at afstemme med barnets andet hjem, hvad planerne er, så ikke barnet ender med at skulle fra julefrokost til julefrokost og derfor slet ikke have tid til at slappe af eller lege med det nye legetøj. Eller bare hænge ud med vennerne.

Måske kan nogle af sammenkomsterne spredes ud over december måned, så ikke det hele er komprimeret til nogle få hektiske juledage.

Hjemme hos os indførte vi for efterhånden en del af år tilbage, at den 25. december er ”arrangement-fri”. Det er dagen, hvor vi ikke skal noget andet end ud at have noget luft. Og det må man godt i morgenhår med pyjamas og vinterjakke, hvis man ”helt ærligt ikke magter at komme ikke i tøjet …” Det giver en ubeskriveligt dejlig ro og et helt særligt samvær for både børn og voksne.

Hvad er det rigtige at gøre for delebørn?
1 juleaften eller 2?

I min sammenbragte familie har vi ”kun” holdt én juleaften og dem, der er hos os den 24. december, fejrer vi juleaften med. De år, hvor mine ekstrabørn ikke har været hos os, har vi hygget med dem på anden vis. Vi har primært vekslet mellem 2 løsninger. Dem fortæller jeg dig om her – måske du kan bruge det som inspiration?
En lillejuleaften med familiehygge
Sidst på eftermiddagen lægger vi gaverne til de børn, der ikke er hos os selve juleaften, under juletræet. Menuen har i mange år stået på fritter og hjemmelavede burgere. Og is til dessert. Når vi har spist og hygget med det, skiftes de børn, der får gaver, til at hente en gave og åbne den. Og det er så det. Der er ingen dans om træet, mandelgave eller andet juleri på den måde. Det er bare en aften, hvor vi hygger os og er sammen.
Julehygge 2. juledag
Der har også været år, hvor mine ekstrabørn først er kommet 2. juledag, typisk om formiddagen. Så er det en anden løsning, vi har valgt; nemlig ‘brunch-løsningen’, som vi har kaldt den.

Når ekstrabørnene er kommet, hygger vi os med brunch og udpakning af gaver til de børn, der ikke var med juleaften. Gaverne ligger under træet, og de skiftes til at hente en. Derudover er der intet juleri over det. Men ligesom ved løsning 1 er det bare stille og roligt familiesamvær.

Typisk har vi også valgt, at den dag, vi alle var samlet, var den dag, de fik deres gaver fra deres søskende, så de kunne være med til at se, gaverne blive åbnet. Det betyder meget for både børn og voksne at se nogen, de holder af, pakke en gave op, som de har valgt helt specielt til dem.

Om gaver, forskelsbehandling og følelsen af uretfærdighed

Måske tænker du, at det er synd at forskelsbehandle, og at det er synd for de børn, der ikke får nogle gaver den dag. Det forstår jeg udmærket godt. Og det vil børnene måske endda også påpege.

Her mener jeg, at vi bedst hjælper vores børn og ekstrabørn ved på forhånd at forklare, hvordan det bliver i julen eller juledagene. Nogle børn får flere gaver end andre, fordi de har flere eller andre familiemedlemmer og får med fra deres anden familie også.

Eksempelvis har mine ekstrabørn også været på næsten dobbelt så mange ferier som mine egne børn, fordi de både har været afsted med deres mødre og med os. De har også fået flere julegaver, fordi de både fik af deres mødre og af os. Da mine børn blev gamle nok til at forstå det, synes de, at det var uretfærdigt. Og det kan de godt have ret i. Men det er jo sådan, det er. Og sådan er livet bare. Det er meget sundt at lære, selvom det kan være svært nogen gange.

Hvad er bedst for barnet, når det er jul?

Du hjælper bedst barnet ved at anerkende dets følelse af uretfærdighed. Ikke ved at købe en ekstra gave – eller ferie – hvis du spørger mig. Livet er ikke en retfærdig størrelse på den måde. Livet er bare, som det er. Og jeg mener, at det kærligste, vi kan tilbyde vores ekstrabørn og børn, er at lære at navigere i det.

Hvis dit barn for eksempel siger; ”Det er så uretfærdigt, at hun får flere gaver end mig”, så kan du kærligt og imødekommende bekræfte barnets følelse af uretfærdighed ved at sige ”Ja, det kan du godt have ret i.”

Det allervigtigste for børn er, at de får lov til at føle, som de gør, uden at vi gør dem forkerte eller prøver at tale dem ud deres følelser. De synes, det uretfærdigt. Det er helt okay.

Livet kan være uretfærdigt (og hårdt). Jo tidligere du på en kærlig måde lærer dit ekstrabarn eller barn at navigere i det, jo bedre er det for barnet.

#2 Skab nye traditioner sammen

En af de ting, der rent faktisk er svære ved at komme ind i en sammenbragt familie, er jo netop, at meget er skabt og dannet, inden du kom til.

Måske har det givet mening for din kæreste at holde jul med barnets mor og hendes familie indtil nu. Men måske fungerer det ikke mere for nogen af jer, fordi familien har ændret form, efter du er kommet ind i den. Det er ikke din skyld. Det er jeres fælles ansvar at snakke om, hvordan I hver især kunne tænke jer, at julen skal være, og så fokusere på det, I kan blive enige om; og eventuelt få professionel hjælp til at snakke om det, I slet ikke kan blive enige om.

Når du bliver en del af en sammenbragt familie, så anbefaler jeg, at I sammen skaber et stærkt fundament, hvorpå I kan bygge traditioner, som I kan glæde jer til og over.

Lige såvel som, at du som ekstramor er nødt til at tilpasse dig nogle rammer, der kan være svære at navigere i, så er din partner også nødt til at tilpasse sig det faktum, at han eller hun ikke længere bor sammen med barnets anden forælder, og at det derfor er en ny familiestruktur, der må på banen. En familiestruktur, I sammen skaber.

Find den ”jule-model”, der passer til jeres familie

I alle livets aspekter gælder det om at finde en model, der passer til hver enkelt familie. De to voksne i familien sætter rammerne, og barnet er med til at udfylde dem. Helt konkret har det i vores tilfælde betydet, at vi har bestemt at holde én juleaften – det er den ramme, vi har udstukket. Til gengæld har børnene været med til at bestemme menuen, og at gaverne skulle under træet.

Jeg tror, trivslen i familien kommer til kort, hvis vi skal navigere efter, hvad der fungerer for andre. Jeg tror ikke, at vi behøver være så bange for at finde vores egen model ud fra, hvad der føles rigtigt for os.

Lad os inspirere hinanden, men husk altid at kigge på, om det er realistisk for lige netop din sammenbragte familie med lige netop de familiemedlemmer med lige netop de personligheder. Vi er alle sammen mennesker, og vi passer sjældent ned i bestemte kasser.

Julen med bedsteforældre plus ekstra-bedsteforældre

Ikke alene lever du i en sammenbragt familie. Nu er din oprindelige familie; det vil sige dine søskende, hvis du har nogle, og dine forældre også blevet en del af en sammenbragt familie.

Det afstedkommer jo ofte det dilemma; hvem er på gave med hvem, og kan man gøre forskel?

Når jeg bliver spurgt, om det er okay at gøre forskel, er mit svar som udgangspunkt altid; Ja. Det er det. Det kan endda ligefrem være nødvendigt at gøre forskel. Det, jeg synes, der er super vigtigt, når vi er nødt til at forskelsbehandle, er som sagt, at vi forklarer, hvordan tingene hænger sammen. Ikke lange søforklaringer eller bortforklaringer. Korte, kærlige og klare forklaringer med den nødvendige information.

For eksempel: Ja, det er rigtigt, at Anton fik flere gaver end dig. Det fik han, fordi han også fik en gave af sin mor, mormor og morfar og en fra far og mig. Du får en gave samlet af far og mig.

Om ekstra-bedsteforældrene giver gaver til ekstrabørnebørnene afhænger af, hvad I aftaler, hvis I spørger mig. Aftal det, der passer til jer, og meld det klart ud til børnene.

Kan I ikke snakke om det uden at blive uvenner, så er det helt normalt. Forskelsbehandling er ofte et af de konfliktområder, der kommer op i min familierådgiving til par, og det er helt okay at have brug for hjælp til at nå til enighed.

#3 Afstem forventninger, og tag aktivt stilling til gaver,
sukkerindtag, skærmforbrug, sengetider og serviceniveau

Her har jeg samlet 5 emner, I kan afstemme allerede nu for at få en god jul. Når I på forhånd har taget stilling sammen, så vil konflikterne også blive taget i opløbet og fylde mindre i december måned. Og det vil føles som en lettelse for både børn og voksne.

Hvordan griber I de vigtige julegaver an?

Tag en snak om, hvem der får gaver af hvem, og hvornår de åbnes. Snak eventuelt også om, hvad budgettet er – og hvem der køber gaverne.

Tænk også gerne over, om der er noget vedrørende gaverne, I er nødt til at snakke om på forhånd eller forklare nogle af børnene. Det kan jo som sagt være, at storebror får betydeligt flere gaver, fordi han også får af sin mor, mormor og morfar eksempelvis.

De fleste forældre har svært ved at holde deres børns skuffelse ud og forsøger måske derfor at tale væk fra det eller ubetydeliggøre det. Nogle af de ”mavepiner” kan I komme til livs ved at have talt om det på forhånd, og som jeg nævnte tidligere lade barnet føle, hvad han eller hun føler. På den måde lære barnet at komme og være i kontakt med sine følelser.

Hvad er jeres sukkerpolitik i juletiden?

Jeg er ikke ude i sukkerpolitiets ærinde. Men jeg ved, at nogle børn bedre tåler (meget) sukker end andre. Og at nogle børn selv vurderer, når de har fået nok og stopper, mens andre fortsætter, indtil de kaster op. Tag derfor gerne stilling til, hvad I tænker om sukkerindtag i julen og juleferien.

Er det okay at starte morgenen med sodavand og slik?
Må barnet spise slik, så snart det har lyst til det i ferien?
Er der en ”mængdebegrænsning” på?

Jeg lægger ikke op til, at I skal være rigide eller sukkerforskrækkede. Jeg anbefaler blot, at I tager aktivt stilling til det sammen, så I ved, at I er på samme side, dig og din partner. Så kan I eventuelt melde det ud til børnene inden. Og løbende. Så de ved helt præcist, hvad rammerne er. Det er også meget lettere for barnet at agere efter.

Selv vi voksne kan jo være udfordret af at dosere madindtaget lige tilpas i juledagene, fordi der er så meget lækker mad, vi gerne vil smage. Derfor synes jeg, at det er kærligt at hjælpe børnene lidt på vej ved at tage aktivt stilling.

Hvordan vil I veksle mellem skærmtid og frisk luft?

En af de øvrige, heftige diskussionsemner er skærmtid. Hvor længe og hvornår er det okay at sidde med snuden nede i skærmen? Min personlige og professionelle holdning er, at så snart noget bliver ”forbudt”, bliver det mere attraktivt. Det gælder både børn og voksne.

Jeg tror derfor ikke på, at vi kan forbyde vores børn eller ekstrabørn at være på skærmene. Men jeg tror i høj grad på – og anbefaler – at de to voksne i hjemmet snakker om, hvor meget og hvor lidt I mener er passende.

Så er det i min optik en rigtig god tommelfingerregel, at de voksne også selv efterlever det. På den måde er der overensstemmelse mellem det, vi beder andre om, og det, vi selv er villige til at gøre.

Måske giver det mening for jer at indføre ”spilletider” og ”frisk luft tider”.

Et eksempel kunne være:

Når vi alle sammen har været ude at gå en tur, er der ”frit spil” i 60 minutter, når vi kommer hjem. Og alt efter alderen kan det være en god idé at komme med en kærlig tidsreminder, hvis der er sat tid på.

Lad os sige, at I har sagt, at der 1 times spilletid. Så ville jeg kærligt minde om, når der er 5 minutter tilbage, så de så småt begynder at indstille sig på, at nu er det snart slut.

Hvordan er serviceniveauet hjemme hos jer, når det jul?

For at det skal blive en afslappende jul og juleferie for alle, anbefaler jeg også, at du og din partner snakker om, hvilket serviceniveau I vil lægge for dagen hjemme hos jer.
– Er det som at være på hotel, hvor nogle får alt serveret, mens andre løber rundt og ordner det?

– Hjælpes I ad om det hele?

– Hjælpes I ad om noget af det?

– Er der nogle specifikke opgaver, som med fordel kan fordeles?

Jeg er altid fortaler for, at du kigger på din familie og ser, hvad der passer til den. Måske er de ting, du normalt ville kunne forvente af en fx 10-årig dreng ikke realistisk hjemme hos jer på grund af barnets personlighed, en eventuel diagnose eller andet. Kig – realistisk – på, hvad der er muligt hos jer, og planlæg så derefter.

Tag gerne børnene med på råd. Vi har de her opgaver (skriv dem på post-its eller tegn dem), som vi er fælles om. Hvilke 2 opgaver vil du tage?

Det er sjovere at udføre ”kedelige pligter”, hvis du trods alt selv har fået lov at vælge. Nogle synes jo, at det absolut værste ville være at skulle støvsuge, mens andre mener, at det værste er at gå ud med skraldet. Så hvis du selv kan have medindflydelse på de ting, de voksne beder dig om, hjælper det (måske) lidt, at du selv får lov at vælge den mindst værste opgave.

Hvornår er der sengetid og voksentid?

Noget af det, der ofte bliver svært og intenst for ekstramødre i forbindelse med ferier er, at kærestetiden og voksentiden, forsvinder. Fordi barnet har to hjem og derfor ikke er sammen med jer hele tiden, er du som ekstramor, som regel, vant til at have din partners udelte opmærksomhed i noget af tiden.

Også her anbefaler jeg, at I på forhånd snakker om sengetider både for store og små. Er der en slags sengetider, eller er det, når forælderen vurderer, at barnet er træt, at det bliver lagt i seng?

Mit ærinde er ikke, at du er nødt til at have strikse sengetider. Mit ærinde er, at du og din partner snakker om det inden, så I slipper for at diskutere hver aften, om der er sengetider eller ikke.

Hvis du er ekstramor til større børn eller teenagere, oplever du sikkert, at de går i seng efter dig. Eller at du bliver træt længe før, de gør antræk til at gå i seng. Og det kan meget vel være her, du sidder og begynde at kigge længselsfuldt på klokken og tænke ”….nu er det vist ved at være (på høje) tid, at du dribler i seng, så jeg også kan nå lidt voksentid med din far.

Hvis nu voksentid og kærestetid ikke er en realistisk mulighed om aftenen, hvad kan så lade sig gøre? Hvis noget? Snak om det, så I kan afstemme forventninger og undgå (alt for mange) skuffelser.

“Men … Hvad nu, hvis min partner ikke har brug for voksentid?”

Måske er din partner bare så glad for at være sammen med barnet og dig samtidig, at han eller hun slet ikke tænker i ”voksentid” eller “kærestetid”. Hvad skal du så gøre?

Ja, så anbefaler jeg, at du giver udtryk for, hvad du kunne tænke dig og spørger, om det er muligt?

Det kunne lyde sådan her:
– “Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi to så en film sammen i aften, når børnene sover. Har du lyst til det?”

– “Jeg har lyst til, at vi to går en tur i eftermiddag, bare dig og mig. Hvad siger du til det?”

Du siger, hvordan du har det, og hvad du godt kunne tænke dig. Så ved din partner det. Og så kan han eller hun handle ud fra det.

Så er det ikke sikkert, at det er muligt med voksentid eller kærestetid om aftenen. Så kig efter alternativer sammen, hvad kan så lade sig gøre? Kan du og I lægge den ind på et andet tidspunkt af dagen?

#4 Bed om det, du kunne tænke dig.
Din partner kan ikke læse dine tanker (desværre)

En af de afgørende trivselsparametre er faktisk, at du udtrykker dine behov. At du beder om det, du kunne tænke dig. Jeg ved godt, at det kan føles utroligt sårbart. For hvad nu hvis, han eller hun siger nej?

Jeg ved også godt, at selvom du måske allerede er inde i rytmen med at udtrykke dine behov og bede om det, du har brug for, så er det slet ikke sikkert, at du får det. Chancerne for at få noget eller bare lidt er dog større, hvis din partner rent faktisk kender til dine behov og ønsker.

Måske kommer du, som jeg selv gjorde, til at tænke ”Come om, det er riiiimelig åbenlyst, hvad jeg kunne tænke mig OG har brug for…” Ja! Det er det for dig. Ikke nødvendigvis for din partner. Derfor er du nødt til at sætte ord på. Både for din og din partners skyld.

Det gælder også alenetid (aka selvomsorg)
Et af de tips, der virkelig har gjort en kæmpe forskel for mig både som ekstramor, men også som mor, er tid alene. Tid, der er min egen. Tid, hvor jeg gør lige det, der passer mig. Tid, hvor jeg ikke ”skal stå til regnskab” eller forholde mig til nogen eller noget.

Sørg for at få snakket med din partner om at lægge noget alenetid ind i jeres program. Det kan meget vel vise sig at være det kærligste, du kan tilbyde dig selv, dit ekstrabarn, din partner og jeres parforhold. Fordi du giver dig selv et lille åndehul.

#5 Husk dig selv, og undgå,
at julen udelukkende bliver på barnets præmisser

Personligt tror jeg ikke på, at det er bedst for barnet bare at få det fuldstændig, som han eller hun vil have det. Jeg tror på, at det er godt med rammer og tydelighed. Med grænser.

Jeg ved godt, at de frie rammer er med de bedste intentioner. Det ved jeg virkelig. Du vil bare gerne have, at barnet kan li’ at være hos dig. At barnet også elsker dig. At alle er glade. Det er sådan, du bedst kan lide det. Og det er en smuk tanke. Desværre er min oplevelse, at virkeligheden ikke helt er sådan. Alle i en sammenbragt familie er ikke nødvendigvis glade samtidig. Det er et af vilkårene.

Et barn har brug for en tydelig voksen, der tager lederskabet. Han eller hun har brug for en mur at spille bold op af. Det er rart og trygt for børn (og voksne) at vide, hvor grænsen går. Hvor langt kan jeg gå. Hvornår bliver der sagt stop.

Det er ikke ensbetydende med, at barnet ikke bliver sur.

Det er ensbetydende med, at barnet føler sig tryg, fordi det ved og kan mærke, hvor grænsen går. Fordi barnet kan mærke sin forælder og sin ekstraforælder. “Må jeg godt sige fra som bonusmor?”, spørger mange tit – og ja, det er du nødt til, både for din, din partners og barnets skyld.

Til slut: Husk, at julen er hjerternes fest

– det gælder også dit hjerte ♥

Og det sidste er; du er nødt til at aktivt selv at sikre dig.

Din partner tænker ikke som dig. Og han kan ikke (slet ikke) læse dine tanker (desværre).

Julen i den sammenbragte familie er den tid på året (sammen med sommerferien), der er sværest for mange ekstramødre og sammenbragte familier.

Det skyldes mange faktorer blandt andet alle de følelser og forventninger, der er forbundet med julen og juleferien. Forventningerne er ofte ikke afstemt med virkeligheden og følelserne kommer hurtigere end ellers i kog. For julen er også en højtid for savn og sårbarhed.

Den tid, der skulle have været afslappende og hyggelig, bliver nogen gange alt andet end det. I stedet for at gå og glæde sig, bliver julen og juleferien noget, der bare skal overstås. Det synes jeg er så trist. Det er trods alt ikke et tandlægebesøg, vi taler om.

Selvfølgelig skal du have lov til at nyde juletiden sammen med ham, du elsker, og hans børn. Derfor er det så vigtigt, at du er opmærksom på at få sagt til og fra. Din partner kan desværre ikke læse dine tanker. Der er ikke nogen garantier for, at du får det, du gerne vil have, selvom du beder om det. Men siger du ikke noget, ja, så får du det jo helt sikkert ikke.

Jeg håber, du og din sammenbragte familie får en dejlig december måned og en skøn juleaften.

Kærligst Janne

Familierådgiver Janne Leth Førgaard
 

Janne Leth Førgaard
Ekstramor til 2 og mor til 2
Familierådgiver og forfatter til bogen:
Førstehjælp til Ekstramødre

Siden 2011 har jeg hjulpet ekstramødre med at få en lettere hverdag med ro på tankerne, et styrket parforhold og følelsen af at kunne være sig selv, også sammen med ekstrabarnet.

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du det kontroltab det er at være ekstramor

 Få overblik over hvad du må som ekstramor

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail