Det, der er vigtigt at være opmærksom på, når din sammenbragte familie består af dine, mine og vores børn
Dine, mine og vores børn er den mest komplekse sammenbragte familie konstellation alene på grund af logistikken og de mange hjem, der er nødt at bl.a. koordinere deleordninger, fødselsdage og ferier. I netop denne sammenbragte konstellation bliver det ofte også tydeligt, at der bliver gjort forskel på børnene af forskellige – helt legitime – årsager.
Når du lever i en familie med dine, mine og vores børn, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på forskellene og løbende italesætter dem både overfor børnene og overfor dig selv og din partner.
Mange af de sammenbragte par jeg møder i mine familierådgivninger bliver forbavsede når jeg direkte siger, der er forskel, så lad os fokusere på, hvordan I håndterer og italesætter det konstruktivt i stedet for at forsøge at glatte ud eller overkompensere. Det duer ikke i min optik.
Alle børn skal naturligvis behandles kærligt og respektfuldt.
Men hvis du behandler dem helt ens, er der nogle, der ikke får det, de har brug for. Og målet er, at alle trives bedst muligt i familien. Det betyder, at vi, på nogle punkter, er nødt til at gøre forskel. Og at det skal siges højt, så alle ved, at det er der, der sker.
Er det retfærdigt?
Nej, ikke nødvendigvis.
Bliver nogle af børnene så ikke kede af det?
Jo. Det bliver de. Ved at vi italesætter det, hjælper vi dem med at håndtere deres følelser i stedet for at forsøge at negligere dem eller forsøge at få børnene til at fokusere på noget andet. Børn i sammenbragte familier får muligvis tidligere i livet en erfaring med livets uretfærdig – lad os hjælpe dem, kærligt, med at håndtere det.
I blogindlægget kan du bl.a. læse om:
Udfordringen med dine og mine børn og vores børn
Hvordan får man en sammenbragt familie til at fungere med dine, mine og vores børn?
Hvordan du får en sammenbragt familie til at fungere med dine, mine og vores børn er der ikke et entydigt svar på. Det afhænger af en lang række faktorer, blandt andet personlighederne i familien og relationen til barnets andet hjem.
Det, der er godt at være opmærksom på, er forskelsbehandlingen og de forskellige livsomstændigheder børnene har med sig. Også økonomisk og materielt.
Mange af de sammenbragte par jeg møder har en oplevelse af, at deres partner er mere blød og eftergivende overfor deres egne børn fra tidligere (dvs dine børn) end det fælles barn, de har fået (vores barn). Og at partneren er mere striks, når det kommer til mine børn.
Personligt tror jeg ikke, det kan undgås, så jeg fokuserer altid på, hvordan vi kan håndtere det, og anbefaler de par, jeg hjælper med at gøre det samme.
Fra bl.a. Patricia L. Papernow,’s EdD, forskning fremgår det;
”Ekstraforældre generelt ser ud til at ønske flere grænser og begrænsninger, når det kommer til deres ekstrabørn. Forældre derimod ser ud til at ønske mere kærlighed til og forståelse for deres børn.”
Det er også vigtigt at tale om det økonomiske aspekt. For nogle børn har deres to hjem meget forskellig økonomi. Det kan betyde, at nogle får store gaver og andre ikke. Det kan også betyde, at nogle børn kommer meget ud at spise og rejse, andre ikke.
Det kan og skal I ikke kompensere jer ud af, men forklar børnene, hvordan det hænger sammen, så de kan forstå det. Anerkende deres følelse af uretfærdighed, hvis de oplever det uretfærdigt og hjælp dem med at håndtere deres følelser.
Tip: Tag aktivt stilling til jeres værdier og økonomi
1) Familieværdier
Brug tid og energi på at snakke om, hvilke familieværdier I gerne vil have gælder i jeres familie? Det er lettere for alle at henvise til og overholde nogle værdier, hvis vi ved, hvilke værdier, vi prioriterer.
Eksempler på værdier:
Vi siger hej, når vi kommer og farvel, når vi går
Vi rydder op efter os selv
Vi svarer, når vi bliver spurgt
Osv
2) Økonomi
Lav et budget hvor alle jeres udgiftsposter er noteret. Lav særskilte poster for hvert barn, så I kan danne jer et overblik over, hvad I hver især gerne vil prioritere ud fra jeres økonomiske muligheder.
Tip: Din partners børn
Er du følelsesmæssigt udfordret af din partners børn, er du på alene. At være ekstraforælder er en stor og svær følelsesmæssig opgave, som det, for de fleste af os, kræver konkrete værktøjer at håndtere. Jeg har tidligere skrevet om de svære følelser. Dem kan du læse om her.
Hvordan omtaler jeg min partners børn?
Og skal jeg elske mine stedbørn, bonusbørn, papbørn, ekstrabørn?
Det er meget forskelligt, hvordan ekstraforældre omtaler deres partners børn. De mest gængse betegnelser er stedbørn, bonusbørn, papbørn, ekstrabørn, min kærestes børn eller børnenes navne.
Der er også mange betegnelser for at være ekstraforælder. For mig personligt er betegnelsen ikke vigtig, men den kan være med til at synliggøre rollen i familien, derfor kan det være rart at have snakket om, hvilken betegnelse, du som ekstraforælder, har det bedst med.
Nogle har det dårligt med at bruge en ”forældre-betegnelse” som fx ekstramor eller bonusfar. De foretrækker at blive kaldt fars eller mors kæreste, voksenven, bonusvoksen eller ved navn. Det er en individuel præference-sag, hvis du spørger mig. Og det leder mig over til det spørgsmål, jeg ofte bliver stillet:
”Skal jeg elske mine stedbørn, bonusbørn, papbørn, ekstrabørn?”
Det får du mit svar på i afsnittet herunder.
Skal jeg elske dine børn?
Kan man overhovedet elske andres børn?
Nej. Du skal ikke elske din partners børn. Jeg tror ikke, du kan fremtvinge kærlighed og slet ikke i en sammenbragt familie, hvor der er så mange ambivalente følelser i spil.
Forhåbentlig kommer du til at holde af din partners børn og føle en ømhed, omsorg og kærlighed for dem.
Men du skal ikke elske dem.
Jeg tror heller ikke, at du kommer til at elske dem, som var det dine egne. Det, du skal, er at behandle dem kærligt og respektfuldt, og det kan sagtens lade sig gøre uden at elske dem helt ind i hjertekulen.
Jeg tror godt, du kan elske andres børn, blot tror jeg også, at kærligheden til dit eget barn, hvis du har et, er anderledes. Det er helt, som det skal være, så længe du behandler alle børn, uanset om det er dine eller ej, kærligt og respektfuldt.
En del af de ekstramødre, jeg har mødt og løbende møder, har en forventning til sig selv om, at de skal elske deres stedbarn, ekstrabarn, bonusbarn, papbarn, som var det hendes eget. Så tager vi en snak om, hvorfor det ikke er nødvendigt og måske heller ikke muligt. Det er en stor lettelse for mange, fordi det så kan give plads til at skabe en kærlig relation uden det pres, at det skal være på en bestemt måde. Du kan læse mere om, hvordan relationen til ekstrabørnene ofte føles lige her.
Når den sammenbragte familie med dine, mine og vores børn flytter sammen, vil der opstå problemer med netop dine, mine og vores børn. Her er mit bud på, hvordan I kan få hverdagen i en sammenbragt familie til at fungere
Når dine og mine børn flytter sammen og måske bliver til vores børn, vil der opstå problemer, fordi I er forskellige, har forskellige præferencer, grænser og personligheder.
Nogle gange opstår der også konflikter på grund af aldersforskellen i børneflokken. I min sammenbragte familie, som består af 4 piger, er der et aldersspænd på 13 år fra den ældste til den yngste. Det har derfor ikke altid været let at finde aktiviteter og ferieformer, der passede godt til alle. Af samme årsag har vi også nogle gange været delt op, så de ”store” ikke altid blev begrænset af de ”små”.
I stedet for at lukke øjnene og håbe på det bedste, når I flytter sammen, anbefaler jeg, at I inden bruger tid og energi på at afstemme jeres forventninger især til opdragelse. Netop opdragelse er en kilde til mange konflikter og ultimativt brud i sammenbragte familier. Få mit bud på, hvordan I håndterer jeres forskelligheder, når det kommer til opdragelse, her
Kaos, problemer og uenighed om opdragelse i den sammenbragte familie er et udbredt fænomen. Ansvaret for barnet, uanset alder, er altid forælderens.
Kaos, problemer og uenighed om opdragelse er ikke kun et sammenbragt familiefænomen, der er mange forældre i førstegangsfamilier, der heller ikke er enige om opdragelsen. Min mand og jeg var ikke altid enige om opdragelsen af hans børn, mine ekstrabørn, og vi er det heller ikke altid om opdragelsen af vores fælles børn.
Hvis vi tror, at målet er enighed, bliver det svært, er min erfaring. Forældre, uanset om de er skilt eller ej, er ikke altid enige om opdragelse. Den gode nyhed er, at det behøver de heller ikke være. Dét der er vigtigt er, at du respekterer og anerkender jeres forskelligheder, og at du er oprigtigt nysgerrig på, hvorfor ting er vigtige for din partner. Ligesom det er en god ide at forklare din partner på en kærlig måde, hvorfor noget er vigtigt for dig.
Ansvaret for barnet er altid, uden undtagelse og uanset alder, forælderens. Det er både en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode nyhed for ekstraforælderen er, at det ikke er dit ansvar, om barnet får lavet lektier, børstet tænder, passer sin skole, drikker, ryger, osv.
Den ”dårlige” nyhed er, at eftersom barnet ikke er dit ansvar, har du ofte ikke samme mulighed for, som forælderen, at præge barnet og eventuelt iværksætte initiativer, du mener, der kunne være godt og hjælpsomt for barnet.
Når jeg rådgiver sammenbragte par, lægger jeg altid vægt på, at ansvaret for barnet er forælderens. Når det er sagt, anbefaler jeg, at forælderen tager ekstraforælderen med på råd, så hans eller hendes mening også bliver hørt og meget gerne også vægtet. Men ultimativt er ansvaret og beslutninger vedrørende barnet, forælderens.
Det kan være svært nok, som ekstraforælder, at håndtere når børnene er mindre, men det bliver ikke nødvendigvis nemmere, når børnene er store, fordi du og din partner også her vil have forskellige syn på, hvor selvstændige og uafhængige I mener børnene skal være. Jeg har skrevet mere om sammenbragte familier med voksne børn her.
Parforholdet i den sammenbragte familie er under pres, når der er dine, mine og vores børn. Sådan passer I godt på parforholdet og familien.
I den sammenbragte familie er det primært kærligheden mellem de to voksne, der binder familien sammen, hvor det i førstegangsfamilien også er den fælles og ”lige” kærlighed til børnene.
I den sammenbragte familie er kærligheden til børnene forskellig, hvilket er årsag til der bliver udløst en række følelser, der igen udløser en række konflikter og diskussioner, der tærer på parforholdet.
Det er derfor vigtigt, at du og I prioriterer parforholdet. Er det lidt slidt, anbefaler jeg, at I opsøger rådgivning og får nogle redskaber, der kitter jer tættere sammen igen. Der er mange konkrete øvelser, I kan lave derhjemme på kort tid uden at skulle skaffe pasning og booke en romantisk weekend. Blot kræver det, at I kender til øvelserne.
En af de øvelser jeg ofte giver til par er det, jeg kalder dig og mig tid, hvor I, som par, prioriterer tid sammen og besvarer nogle konkrete spørgsmål, der gør jer klogere på hinanden og skaber en positiv spiral.
Når der er krise i parforholdet lider hele familien ofte under det, fordi børnene kan mærke, at de voksne har det svært.
Derfor er det vigtigt, at I bruger tid på hinanden, at I prioriterer hinanden, at I vælger hinanden til. At I ved, hvad jeres partner sætter pris på, og hvornår han eller hun - helt specifikt og konkret - føler sig elsket. Det arbejder jeg altid sammen med de sammenbragte par, jeg rådgiver.
Når den sammenbragte familie får fælles barn eller børn, udløser det en række følelser hos alle familiemedlemmer
Når dine og mine børn, bliver til dine, mine og vores barn eller børn, er det vigtigt, at I fortæller de eksisterende børn, hvad det kommer til at betyde praktisk og følelsesmæssigt. Dine og mine børn vil højst sandsynligt, alt efter alder, tænke over og måske endda blive bekymrede for, hvor det ”efterlader” dem henne? Tanker som;
Informer også barnets andet hjem
Når du og I har fortalt dine og mine børn, at de skal være storesøskende, så informer også barnets andet hjem. Ikke fordi barnet andet hjem ”skal blande sig”, men fordi det er en livsomvæltende begivenhed for barnet. Derfor bør begge hjem være informeret, så de kan støtte og forhåbentlig glæde sig med barnet over det.
Det kan godt være svært for din medforælder at forlige sig med tanken om, at du nu får barn med en anden, derfor anbefaler jeg, at du informerer ham eller hende, mens barnet er hos jer, så din medforælder kan vænne sig til tanken, hvis det er nødvendigt. For nogle medforældre melder sig også tanker på banen om jeres fælles barn eller børn:
Hvis det udløser en mindre krise hos din medforælder, at du skal være forælder på ny, er det ikke dit ansvar, men medforælderens. Derfor kan du godt udtrykke din empati, hvis det er relevant og bekræfte, at kærligheden til jeres fælles barn ikke bliver mindre af, at det får en søskende.
Sådan byder I et nyt familiemedlem velkommen
Fortæl børnene, hvilke ændringer der, helt konkret, bliver i tiden sammen, hjemmet og hverdagen, når det nye familiemedlem kommer til verden. Fortæl også at din kærlighed til dit barn ikke bliver mindre af, der kommer en lillebror eller lillesøster.
En gang imellem opstår der krise i en sammenbragt familie.
Her er det vigtigt, at I får professionel hjælp til at håndtere det.
Både de voksne, men også hjælp til børnene.
Jeg kender ingen familier, der ikke har oplevet en krise enten i form af sygdom, dødsfald i nærmeste familie, fyring, stress eller andre store livsomvæltende begivenheder. I den sammenbragte familie bliver kriserne nogle gange mere komplekse, da de vil opleves forskelligt alt efter, hvad der har udløst krisen, og hvem krisen berører mest. Nogle gange opstår krisen i barnets andet hjem og har derfor ikke direkte noget med jeres dagligdag at gøre. Og så alligevel har det, fordi barnet er mærket af krisen.
Uanset krisens oprindelse og omfang, er det vigtigt at I opsøger professionel hjælp til at håndtere jeres krise. Både hjælp til de voksne, men også til børnene, når det er nødvendigt.
Børn sanser alt, derfor er det vigtigt, at vi fortæller dem, på en børnevenlig måde, hvad der sker og, at det er vores ansvar, som de voksne at håndtere det. Det kan og må aldrig være barnets ansvar. Siger vi ikke det direkte til barnet, kan barnet komme at føle sig ansvarlig. Er du i tvivl om, hvordan du fortæller det til barnet, så vil jeg gerne hjælpe dig. Det hjælper jeg sammenbragte familier, som din, med hver dag.
Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at du vælger en ekspert i sammenbragte familier, så du og din familie får den rette hjælp. Du kan læse om min specialiserede familierådgivning til sammenbragte par her