Barnet biologiske mor er død
Barnets biologiske mor er død. Det er virkeligheden i nogle sammenbragte familier. Det er naturligvis også virkeligheden i nogle familier, at barnets biologiske far er død. I blog-indlægget her fokuserer jeg på, hvordan det er at være ekstraforælder, og i særdeleshed ekstramor, når barnets biologiske mor er død.
Umiddelbart kan det måske lyde som om, at det kan gøre nogle ting lettere, at barnet kun har et hjem, og at der ikke er en medforælder, du er nødt til at forholde dig til. Det er på ingen måde tilfældet.
At miste en forælder er et chok og kæmpe sorg, særligt når du er barn eller ung. Det tager tid at lære at leve med det endegyldige tab. Sorgen går ikke væk, men den fylder for de fleste med tiden mindre og finder et leje, der gør det muligt at opretholde en normal hverdag og leve et godt liv på trods af tabet. Så kan der være særlige højtider, episoder eller andet, der vækker sorgen mere til live igen.
Når barnets mor ikke længere lever, afstedkommer det ofte en tvivl hos ekstramoren om, hvad der så er hendes ansvar. Det og meget andet kan du læse om her i indlægget.
I blogindlægget kommer jeg ind på forskellige spørgsmål og dilemmaer:
Skal jeg erstatte barnets biologiske mor, når hun er død ?
Nej. Som ekstramor skal du ikke erstatte barnets biologiske mor, når hun er død. Det kan ikke lade sig gøre. Der er ingen, der kan erstatte barnets mor. Eller far, hvis han er død. Af samme årsag anbefaler jeg også, at du ikke prøver at erstatte eller overkompensere dig ud af, at dit ekstrabarn har mistet sin mor.
Måske kan du blive en bonusmor i ordets oprindelige og positive forstand, men barnets mor kan du ikke blive eller erstatte.
Hvem har ansvaret, når biomor er død?
Og hvad er mit ekstramor-ansvar, når barnets biologiske mor er død?
Det er altid barnets forælder, der har ansvaret for barnet. Hvis du, som ekstramor, bor sammen med barnets far, nogle ekstramødre bor sammen med barnets mor, så er det barnets far, der har ansvaret for barnet. Det kan og må aldrig blive dit ansvar som ekstramor. Du kan naturligvis støtte din partner og tage et medansvar for dit ekstrabarn, men barnet er forælderens ansvar. Ikke ekstraforælderens ansvar.
Som ekstramor er det dit medansvar, at barnet vokser op og færdes i et hjem, hvor den følelsesmæssige og fysiske stemning er børnevenlig. Det betyder, at de ting der bliver svære for dig i forbindelse med den afdøde forælder, er dit ansvar at håndtere. Er det for svært alene, så søg hjælp. Der er masser af hjælp at hente. Jeg har hjulpet en del ekstramødre – du kan læse om dine muligheder her.
Fælles for de ekstramødre jeg har mødt i mine rådgivninger er, at barnets mor var død inden ekstramoren kom ind i familien. Ekstramoren har derfor aldrig kendt barnets mor og ekstrabørnene har ikke stået i en akut sorg-tilstand. Alligevel kan det være svært at vide, hvad der er dit ansvar som ekstramor, og hvad der ikke er.
Dit ansvar, som ekstramor, er at tage vare på dig selv og dine følelser samt at støtte og hjælpe barnet, så godt du kan. Men det overordnende ansvar for barnet, vil altid være forælderens. Uanset hvordan denne forvalter ansvaret. Ser du nogle ting, eller har du nogle bekymringer, som du ikke synes din partner, barnets forælder, er opmærksom på, anbefaler jeg, du snakker med din partner om det.

Hvad gør jeg, når jeg er ekstramor eller bonusmor til et barn,
der har mistet sin mor eller forælder.
Hvad sker der med barnets behov, når mor er død?
De fleste børn har 2 forælder, de kender. For nogle børn er det en far og mor. For nogle er det en mor og en mor, for andre er det en far og en far. Andre børn kender kun deres ene forælder.
Når du er ekstramor eller bonusmor, hvis barnet betragter dig som en bonus, til et barn, der har mistet sin forælder, stiller rollen nogle krav til dig, som du ikke selv har bedt om.
Som du netop lige har læst, er barnet forælderens ansvar. Det betyder, at forælderen er ansvarlig for barnets behov. Det betyder ikke, at du, som ekstraforælder ikke kan varetage barnets behov, det kan du, og det anbefaler jeg bestemt, at du gør. Det kan være lettere sagt end gjort. Her spiller barnets alder, hvor længe du har kendt barnet, og hvor lang tid siden det er, at moren døde, også en rolle.
Grunden til, jeg er meget tydelig med hensyn til, hvem der har ansvaret for barnet i tilfælde af den ene forælders død er, at jeg har mødt en del ekstramødre, der har udmattet sig selv i den gode og kærlige sags tjeneste for deres ekstrabørn.
Vi er nødt til at kigge på, hvordan du, som ekstramor eller bonusmor, til et barn, der har mistet sin biologiske mor, hjælper bedst muligt.
Det er ikke ved at køre dig selv ned.
Det er ikke en hjælp for barnet eller for dig, at du får en belastningsreaktion eller stress.
Hvad så med barnets far, hvis det er ham, du bor sammen med, det er vel også hårdt for ham?
Ja. Det er det helt sikkert.
Derfor anbefaler jeg også, at han opsøger professionel hjælp.
En ting er at være skilsmissefar, en (helt) anden ting er at være far til et barn, der har mistet sin anden forælder.
Hvordan hjælper jeg bedst barnet, når dets biologiske mor er død?
Hvad er min rolle som ekstramor eller bonusmor?[
Hvordan du, som ekstramor eller bonusmor, bedst hjælper barnet er muligvis på en anden måde, end du tror.
Først og fremmest er det nemlig ved at passe godt på dig selv og sørge for at håndtere de følelser, du synes, der er svære i forbindelse med livet i den sammenbragte familie med en fraværende forælder. Det kan du læse mere om senere i indlægget.
Sørg for at tage vare på dig selv og din trivsel.
Hvis du synes, det er svært, forstår jeg dig virkelig godt.
Ekstramor-rollen er uvis og på mange måder udefineret.
Via personlig rådgivning hjælper jeg hver dag ekstramødre med at definere og finde sig til rette i deres rolle. Jeg vil også meget gerne hjælpe dig. Du kan læse om hvordan lige her.
Sørg for at du og barnets forælder, som du bor sammen med, løbende afstemmer forventninger til, hvad din rolle er, hvad du gør og ikke gør, så det bliver tydeligt for jer begge. Både hvad angår praktiske hverdagsting, livsfærdigheder og de mere følelsesmæssige sider.
Er der ting, du tror, der vil være hjælpsomt for barnet, så sørg for at snakke med forælderen om det og afstem, hvem af jer der er ansvarlig for at iværksætte det, der skal iværksættes. Der findes – heldigvis – meget hjælp, rådgivning og sorggrupper til børn og unge, der har mistet en forælder tidligt i livet.
Det kan være svært som ekstraforælder eller forælder at snakke med barnet om sorgen, fordi du kan være i tvivl om, hvordan du griber det bedst an. Mange er bange for at gøre det værre. Andre er selv ukomfortable med at tale om det. Søg hjælp og inspiration på nettet. Her kan Børn, Unge og Sorg, det nationale sorgcenter være en stor hjælp og støtte.
Generelt er mange af os ukomfortable og uvante med at snakke om døden og ved ikke helt, hvad vi kan sige, derfor lader vi være. Det allervigtigste du kan gøre, er at hjælpe barnet med at håndtere sin sorg. Snak om det. Læs om det. Bliv klogere på det sammen. Barnet må aldrig være alene med sin smerte og sorg.
Du hjælper bedst barnet, når dets biologiske mor er død, ved at tage kærligt hånd om de situationer og følelser der bliver svære både for barnet og for dig ved at sætte nogle klare personlige grænser. På den måde drager du både omsorg for barnet og for dig selv. Er du i tvivl om, hvordan du sætter grænser, har jeg skrevet om det her
Hvad må jeg bestemme, og hvad skal jeg finde mig i, når barnets mor er død og må jeg sætte grænser, når biomor er død?
Hvad du må bestemme, hvad du skal finde dig i, og om du må sætte grænser, når biomor er død, er individuelt og delvist også afhængigt af din partner.
Hvad er okay for ham eller hende, og hvad er ikke?
I alle sammenbragte familier er det vigtigt, at I afstemmer forventningerne i særdeleshed til ekstraforælderens rolle, fordi lige netop den rolle er meget uvis. De fleste mennesker fungerer dårligt og bliver pressede af et uvist råderum og en uklar rollefordeling. Må jeg blande mig i opdragelsen?
Må jeg kommentere på oprydningen?
Hygiejnen?
Tøjvalg?
Sprogbrug?
Skærmforbrug?
Kostvaner?
Bordskik?
Som ekstraforælder er du naturligvis nødt til at have respekt og forståelse for, at den afdøde mor har sat et aftryk, og at nogle ting bliver gjort på en bestemt måde, fordi det var hendes måde at gøre tingene på. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan tage en snak med din partner om at justere på nogle ting, hvis den eksisterende måde at gøre tingene på ikke fungerer godt for dig.
Du må altid sætte grænser – også når biomor er død. Blot er det vigtigt, at du sætter din grænser personligt. Det vil sige, at du sætter dem rundt om dig selv – ikke om andre. Du kan altid sætte en grænse for, hvad du vil – og ikke vil – være med til. Men du kan ikke bestemme over andre. Heller ikke din partner. Du kan sætte din grænse og håndhæve de konsekvenser, der er inden for din kontrol, hvis nogen overtræder din grænse.
Vil du vide mere om, hvordan du gør det i praksis, så læs med her

Sammenbragt familie og sorg, sådan kan livet i en sammenbragt familie med en fraværende voksen være
I alle sammenbragte familier er der en iboende sorg over det, der har været, og det der ikke kan blive på grund af familieformen. Sådan er det ikke på samme måde i kernefamilien
Lever du i en sammenbragte familie med en fraværende voksen, måske fordi vedkommende er død, er der nogle andre sorger, bekymringer og snakke, der presser sig på.
En del ekstramødre oplever ekstramor-rollen særligt udfordrende, fordi de ser ting, som deres partner ikke ser, anerkender eller har mod på at forholde sig til, når det kommer til deres børn.
Her er det vigtigt for mig at understrege, at jeg tager udgangspunkt i, at alle forældre vil deres børn det bedste. Blot har forskellige forældre forskellige ressourcer.
Det er også vigtigt for mig at anerkende og udtrykke min medfølelse for de forældre, der mister deres partner uanset om det er pludseligt eller til længerevarende sygdom, så efterlader døden både forælderen og børnene i en kæmpe sorg og muligvis også akut chok-tilstand.
Den tilbageblevne forælder står også med en betydelig administrativ opgave i forhold til boet efter den afdøde og en kæmpe følelsesmæssig opgave både med egne følelser, men i særdeleshed også med børnenes følelser. Samtidig er den tilbageblevne forældre nu ene-ansvarlig for at få hverdagen til at fungere.
Som ekstramor kan du godt føle du mangler barnets mor, selv om du aldrig har mødt hende, fordi du ønsker dig en at sparre med om barnet eller en, du kan lægge ansvaret over til, fordi du ved, at hun også altid ville varetage barnets interesser.
Igen vil den bedste måde at varetage alles interesser være, at du og din partner sammen snakker om og afstemmer forventninger til, hvilken slags familie I ønsker at være.
Hvordan ønsker du og I jeres familie ser ud – nu hvor der, helt fysisk, mangler et vigtigt familiemedlem?
Der er ikke en ”one size fits all”, når det kommer til sammenbragte familier og slet ikke, når den ene forælder er død. Her er I, som par, nødt til i fællesskab sammen at sætte rammerne for, hvordan I ønsker jeres familie skal være indenfor de rammer, der er mulige.
Når de voksne har overblik over det, anbefaler jeg, at de inviterer børnene med til et ”familiemøde”, hvor I snakker om, hvilken familie I sammen kan skabe med respekt for de forskellige personligheder levende som døde.

Pårørende og partner til en forælder, der mistet sin medforælder
Selv hvis barnets forældre er skilt på tidspunktet for den enes død, gør det indtryk på den tilbageblevne forælder. Ikke fordi de var forelskede i hende eller ham, men fordi deres barn har mistet deres anden forælder og fordi de selv har mistet en medforælder, måske en fortrolig, og ham eller hende, der elskede barnet lige så højt som de selv gør. Det gør ondt.
For dig som ekstraforælder er det heller ikke rart, når din partner har det dårligt.
Og i det tilfælde at din partners eks dør, kan du godt blive usikker på dig selv.
Ville han eller hun gerne have haft vedkommende tilbage?
Hvorfor sørger han eller hun sådan, når deres kærlighedsrelation for længst var slut?
Hvor meget bliver jeg nødt til at høre om eksen, barnets forælder?
Alle mennesker har brug for tid til at sørge, når de mister nogen (eller noget), der er eller har været betydningsfuldt for dem.
Et andet aspekt der kan gøre det svært at leve i et parforhold med en, hvis medforælder og tidligere samlever, er død, er, at der kan være en tendens til at forherlige vedkommende og kun huske alle de gode ting. Du kan derfor komme til at stå lidt med følelsen af, at uanset hvad du gør eller hvordan du er, så var den afdøde et hak mere af alting. Det kan føles lidt som “at kæmpe mod et spøgelse”.
For nogle er det sådan, når de indleder et nyt forhold efter deres samlever er død, så ønsker de et nyt forhold, der minder om det, de havde. Grunden til forholdet stoppede var netop ikke en skilsmisse, men døden. Hvorimod for dem, der er blevet skilt, vil de oftere lede efter den, der er anderledes end det, de kom fra.
Og slutteligt betyder det naturligvis også, at børnene er hos jer 24/7 eftersom de nu kun har et hjem. Det kræver for de fleste ekstramødre også en stor følelsesmæssig tilvænning.
Et lille råd herfra

Jeg anbefaler, at du løbende fortæller din partner, hvad du synes, der går godt i jeres parforhold. Jeg anbefaler også, at du og ham eller hende prioriterer tid og rum til at snakke om det, der er svært.
Har I ikke mod på det på egen hånd, vil jeg rigtig gerne hjælpe jer. Jeg hjælper par hver dag med at snakke om det, der er svært. Læs mere om min familierådgivning til par i sammenbragte familier.