Ekstramor udfordring 1 af 3
Den der følelse af ikke at være den vigtigste i din partners liv..
Den måske største udfordring du løber ind i som ekstramor er følelsen af ikke at være den vigtigste i din partners liv.
Mange ekstramødre bliver både overraskede og forskrækkede over at konstatere, at de kan blive jaloux på et barn. Selvfølgelig ved du godt, at der er forskel på den kærlighed, han føler for sit barn og for dig. Ikke desto mindre, kan du godt blive ramt af følelsen af ikke at være den vigtigste og dén følelse slår hårdt. Jeg har lavet en lille video til dig, hvor du på under 5 minutter får mit bud på, hvad du kan gøre.
Synes du om videoen?
Så vil du nok også synes om blog-indlægget om de "forbudte følelser"
At blive og være ekstramor udløser for mange en overvældende følelsesmæssig rutschetur, fordi du kommer i kontakt med mange forbudte og skamfulde følelser, du ikke vidste, du havde.
Kunne du nikke genkendende til nogle af de følelser jeg beskriver i videoen, så tror jeg, du vil synes om blog-indlægget, der netop handler om de forbudte og skamfulde ekstramor-følelser.
Kære hilsen
PS: Er du helt overvældet?
Hvis du næsten ikke kan trække vejret lige nu, fordi dine tanker og følelser kører rundt, anbefaler jeg, at du booker en indledende Zoom-session med mig, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan du kan håndtere dine tanker og følelser. Find en ledig tid i min kalender her.