En ustabil eks kan have store konsekvenser
for dit parforhold og dit liv generelt

Først og fremmest har det en række konsekvenser for barnet, når dets mor ikke kan opretholde en naturlig mor-barn relation. Det har også konsekvenser for barnets far, som bliver nødt til at holde ud at se på, at hans barn ikke har den mor, han kunne ønske sig for barnet. Det er ikke altid let at være skilsmissefar, for det kan være rigtigt hårdt for ham at være vidne til det, der foregår – uden at kunne gøre hverken fra eller til. Og så har det nogle konsekvenser for dig som ekstramor. Det er dem, jeg sætter fokus på i dag.

For hvad gør du, når hans eks ikke udfylder sin rolle som mor? Eller måske ligefrem har en personlighedsforstyrrelse?

Måske var det allerede sådan, da du mødte din partner – med andre ord: Du vidste det fra starten af. Det gør det ikke nemmere.

Måske var det ikke sådan, da I mødtes, men det kom “snigende”. Uanset om du vidste det eller ikke, så har det en stor betydning for ting som deleordningen, dit parforhold og dit liv generelt.

Nogle mødre er udredt og diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. Det gør det ikke lettere at være ekstramor. Men det kan være rart at have en forklaring på hendes adfærd og svingende formåen som mor.

Andre mødre har ikke fået en lægefaglig diagnose, men har måske symptomerne og adfærden, der er kendetegnende for en personlighedsforstyrrelse. De har blot ikke officielt fået en diagnose. Det er heller ikke nemt for dig at navigere i – især ikke, hvis hun ikke selv anerkender sine udfordringer som mor.

Når barnets mor er ustabil i mor-rollen, vil det oftest betyde, at barnet er meget mere hos jer end hos sin mor. Måske betyder det, at barnet bor fast hos jer og kun ser sin mor sporadisk. Det har en betydning for dit liv, og måske var det ikke det, du gik ind til, da du mødte din partner.

I din fortvivlelse over situationen kan du godt sidde med følelsen af, at hun bare ikke gør det godt nok – det er en ommer. Det kan være, du tænker, at …

… hun må stramme lidt op og tage sig af sit barn.
… hun må tage sin mor-rolle på sig.
… hun ikke bare kan fralægge sig sit forældreansvar.

En ting er ustabiliteten i mor-rollen, en anden ting er hendes adfærd over for barnets far – din partner. Her er der også en del, der oplever en grænseløs adfærd. Og det kan være en stor sorg at se ham, du elsker gang på gang blive såret og behandlet uretfærdigt.

 Hendes grænseløse adfærd kan få betydning for dig som kæreste

Med grænseløs adfærd mener jeg eksempelvis, at hun ringer til barnets far hver dag. Mange gange om dagen. På alle tidspunkter af døgnet. Måske tropper hun også op uanmeldt på bopælen og vil ind. Eller låser sig selv ind. Eller får barnet til at lukke hende ind.

Det kan føles voldsomt grænseoverskridende for dig som ekstramor og sikkert også for barnets far. Men han har nogle helt andre følelser i spil og har måske svært ved at få sagt fra, fordi han også har stor medfølelse med hende, og fordi han måske stadigvæk har en snert dårlig samvittighed over at have forladt hende.

På samme tid vil han også gøre alt, hvad han kan for at få det til at fungere – for barnets skyld. Det vigtigste er, at I har en åben dialog omkring, hvad I hver især føler, når eksen gør, som hun gør. Tal højt om det, der føles svært og grænseoverskridende – sig til, hvis eksens opførsel overskrider dine grænser, så I sammen kan lægge en slagplan. Det vil også styrke båndet og kærligheden mellem jer, at I kan være fuldstændigt ærlige over for hinanden – selv i de svære situationer.

Læs mere om kommunikation i parforholdet her.

Det kan være rigtigt svært, når alle forventer noget af dig som ekstramor

Som ekstramor kan du også løbe ind i forventningsproblemer. Ham, du elsker (barnets far), og omverdenen har måske en forventning om, at du “kompenserer” eller agerer mor, når nu barnets biologiske mor ikke helt er til stede i sin mor-rolle. At du har fokus på, hvor synd det er for barnet. At du kan rumme det hele – og helst med et overskudssmil på læben. At du bare kan se gennem fingrene med hendes adfærd, opringninger og uanmeldte besøg. Og lægge dine egne følelser til side og være der for barnet. For…

Det er jo bare et barn …
Du ved jo godt, der er noget med hende …
Du vidste jo, hvad du gik ind til..

Ja, det er bare et barn. Men det er ikke dit barn. Du kan ikke pålægges et ansvar eller en kompensation for en mor, der ikke er tilstede. Det er ikke sådan, det fungerer.

Du er ekstramor. Det er din rolle. Ingen kan kræve af dig, at du også agerer mor. Især ikke hvis du ikke føler, du har overskuddet eller ressourcerne til det.

Ja, du ved godt, at “der er noget med hende”. Men det er stadig grænseoverskridende for dig, at hun ringer 5-10 gange i døgnet eller tropper op uanmeldt på forskellige tider af døgnet. Det er ikke normal adfærd. Og det er helt okay, at du siger fra, når hun træder over din grænse.

Nej. Du kunne ikke vide, præcis hvad du gik ind til. Der er der faktisk ingen, der ved. 

 Først er du nødt til at tage iltmasken på selv.
Du kan ikke hjælpe andre, hvis du (næsten) ikke selv kan få vejret.

Det er ikke dit ansvar, at barnets mor ikke kan varetage sin rolle som mor. Det er dit ansvar at få det bedste ud af den situation, der opstår som en konsekvens heraf. Hvis det ikke er muligt at trives i, vil jeg opfordre dig til at få professionel hjælp enten individuelt eller sammen med din partner. I har begge to ret til en hverdag, som I trives med.

Jeg vil også opfordre dig til at mærke efter, om forholdet har for store omkostninger for din trivsel. Om du går for meget i stykker af det. Ja, det er alvorligt, og for nogle betyder det, at de forlader ham, de elsker, fordi hans eks har en personlighedsforstyrrelse. Og så er det sådan, det er. Situationen kan du ikke ændre på. Du kan ændre på din tilgang til den. Eller du kan fjerne dig selv helt fra situationen.

Det er ikke dit ansvar

Min holdning er klar: At barnets mor er svingende i sin mor-rolle, er ikke dit ansvar. Det er det virkelig ikke. Og det betyder heller ikke, at du får et meransvar som ekstramor.

Det betyder, at du bliver nødt til at finde ekstra ressourcer frem i dig selv. Det betyder også, at du bliver nødt til at blive meget tydelig i din kommunikation, grænsesætning og tilgang. At du bliver nødt til at tage din egen trivsel meget alvorlig og formentlig også få professionel hjælp til at navigere i den ulykkelige situation, det er.

At have en psykisk ustabil mor er en kæmpe sorg for barnet, der får mange bekymringer

Hvis dine ekstrabørns mor er psykisk ustabil, vil de typisk opleve både unødvendig stress og mange bekymringer, som ingen børn bør have. Det kan også betyde, at barnet ikke har lyst til at være hjemme hos moren, fordi hendes humør(svingninger) er for uoverskuelige for barnet. Og det kan dermed betyde, at barnet tilbringer mere tid hos jer. Det er en stor sorg for barnet, der jo i bund og grund ønsker at have begge sine forældre tæt på sig så meget som muligt.

For mange børn betyder det også, at de til dels føler sig ansvarlige for moren og tager et overdrevent og unaturligt hensyn til moren, fordi hun ikke formår at agere den voksne i relationen.

Alle børn reagerer naturligvis forskelligt, men du og din partner kender jeres (ekstra)barn bedre end nogen andre. Så hold godt øje med, hvad barnet forsøger at fortælle jer gennem sin opførsel.

For hvis I ikke ser, hvad der foregår i tide, kan det få store konsekvenser for barnet, der tager et alt for stort ansvar på sine skuldre. Børn, der tager voksenansvar på sig, har brug for, at der er en anden voksen, som rækker en hjælpende hånd frem til dem.

Selvom du ikke er barnets biologiske mor, kan det stadigvæk gøre ondt at se dit ekstrabarn have det svært, og der er noget, du kan gøre for at hjælpe ham eller hende … men du skal huske dig selv, og virkelig mærke efter, om du har det mentale overskud til at træde ind i, hvad der potentielt kan være en hvepserede.

Du kan ikke skåne barnet mod den mor, han eller hun har

Men du kan hjælpe barnet, hvis du har ressourcer til det. Du kan lytte til barnet og være sammen med barnet om det, der er svært for ham eller hende. Måske kan du og din partner være sammen om det, der er svært. Når du kan dele det, der er svært med andre, bliver det lidt lettere at bære. Ikke let. Bare lidt lettere. Det vigtigste er, at du mærker efter, hvad du har ressourcer til.

 Pas på dig selv.
Hun får det ikke bedre af, at du får det dårligt

Det allerbedste og vigtigste, du kan gøre, er at passe på dig selv. Barnets mor eller barnet får det ikke bedre af, at du får det dårligt. Du bliver nødt til at tage din egen trivsel meget alvorligt. Ja, det er en virkelig, virkelig ulykkelig situation for alle, når barnets mor er ustabil i sin rolle som mor.

Men.

Det er ikke din skyld.
Det er ikke dit ansvar.

Det er dit ansvar at passe på dig selv, så du ikke går i stykker.

Har du brug for at blive bedre til at sige fra?

Har du brug for at blive bedre til at sige fra eller måske endda til at finde ud af, hvornår det er okay at sige fra, og hvornår det ikke er? Så læs mere i mit blogindlæg: “Må jeg godt sige fra som bonusmor?”.

Det kan også være, at et af mine rådgivningsforløb er noget for dig. Det kan du finde ud af ved at booke en indledende session. Find den tid, der passer dig lige her.

Vil du vide mere om psykisk sundhed eller diagnoser, så læs med hos Psykiatrifonden.dk

Når du forelsker dig i en mand, der har et barn fra tidligere, får du en samlet pakke. En slags 3-i-1. Du får et barn (måske flere) med. Du får en ekskone (måske flere) med. Og du får alle deres indbyrdes relationer med. 

Du får det hele. På godt og på ondt. Og det kan være svært at navigere i. Fordi du pludselig oplever tanker og følelser, som du ikke kender fra dine andre relationer. De tanker og de følelser har jeg beskrevet her – måske kan du nikke genkendende til dem.

En kvinde fra hans fortid tegner din fremtid

Selvom ham du elsker har afsluttet sin kærlighedsrelation til barnets mor, så vil (og skal) de to altid have en relation og et samarbejde om barnet. Det er naturligt og nødvendigt. Og det er et vilkår, som du bliver nødt til at lære at leve (godt) med.

Det er også naturligt og forventeligt, at det er en stor følelsesmæssig udfordring for dig at håndtere. Jeg har været der. Jeg ved, hvor overvældende det kan føles. Men du kan komme igennem det og have dig selv med hele vejen. Den altafgørende faktor er heldigvis ikke, hvilken slags ekskone du har fået med, men derimod din tilgang til det.

Vil du have hjælp til og en konkret plan for, hvordan hun kan fylde mindre i dig og dit parforhold, så book tid til en indledende session her, hvor vi sammen kan lægge en plan for, hvordan du gør. 

Den evige påmindelse om hans fortid kan gøre ondt

Det er frustrerende, at du konstant skal have hans fortid sprayet op i ansigtet. I egenskab af at være barnets mor, er hun en utrolig vigtig del af hans liv også. Det har hun været i lang tid – og det vil hun fortsætte med at være.

Det er præcis den vinkel, jeg anbefaler, at du anlægger, når du skal forholde dig til hende. Hun er barnets mor mere, end hun er hans eks. Det er lettere (ikke let, men lettere) at forholde sig til, at din kæreste er nødt til at have en relation til sit barns mor, end det er at forholde sig til, at han er nødt til at have en relation til sin eks. Same same, but very different. Især for dig og dine følelser.

Husk derfor på:
Han ser hende som barnets mor, mere end som sin eks

Hun er vigtig for ham, fordi hun er vigtig for barnet.

Det er sådan, det er. Det er også sådan, at det føles unaturligt for dig, at en anden kvinde fra fortiden er med til at udstikke "ordrer" og retningslinjer for din fremtid. Det forstår jeg godt. Min mand har to børn fra to tidligere forhold. Jeg har derfor fået ikke kun 1, men 2 mødre med.

Det ér svært at navigere i til at starte med (det bliver det til dels ved med at være), men det bliver nemmere. Både for dig, ham og for hende. I skal bare lige finde melodien i jeres relationer og samarbejde.

Det er i hans (og din) interesse,
at du har en god relation til hende

Når barnets mor har det godt, har barnet det (sandsynligvis) også godt, og så har han det også godt – og dermed er der mere overskud til dig og jeres parforhold (læs; så har du det også godt). Win-win, ikke?

Derfor er din og hendes relation ikke ligegyldig. Faktisk er den vigtig. Det tror jeg godt, du ved. Måske det endda er grunden til, at du læser med her lige nu.

Hvordan dit forhold til eks’en er, afhænger udelukkende af dig

Ja, den er god nok, du læste rigtigt. Hvordan dit forhold til hans eks er, afhænger udelukkende af dig. “Det kan da ikke passe?”, tænker du måske. “Det kommer da også an på, hvordan hun opfører sig overfor mig og behandler mig?”

Nej, det gør det i teorien ikke. Og så alligevel gør det det. “Jamen, hvad mener du helt præcist med det, Janne?”

Det, jeg mener, er:
Hvordan hun opfører sig overfor dig, er fuldstændig ude af dine hænder

Det kan du ikke gøre noget ved. Det, du til gengæld kan gøre noget ved, er, hvilken betydning du tillægger hendes adfærd samt den måde, du vælger at håndtere det og jeres relation på.

Det er lettere at have en god relation, når begge parter i relationen er konstruktive. Det siger sig selv.

Men selv hvis du bliver mødt med ligegyldighed, foragt, had, latterliggørelse, vrede, jalousi, eller hvis hun nægter at anerkende din eksistens, så er det 100 % dit valg, hvordan du håndterer det.

Relationen er vigtig, også selv om det ikke føles som om, der er en relation. Også selv om du måske aldrig har mødt barnets mor, fordi hun ikke vil møde dig.

Der er stadig en relation. Den er bare ikke rar eller konstruktiv. Det stiller nogle store følelsesmæssige krav til din håndtering af det.

Er det retfærdigt?
Nej, det er det ikke. Livet i den sammenbragte familie er ofte uretfærdigt.

Nu bliver det virkelig fedt; hun er sig, og du er dig

Du ved ikke, hvordan der ser ud ovre hos hende. Det er en vigtig pointe at have med.

Måske sørger hun over, at det liv, der en gang var hendes, nu er dit. Måske er hun bange for, at barnet bliver gladere for dig end for hende. Måske er hun så sur på barnets far, at hun bare ønsker, han skal lide, som hun selv gør.

Faktum er: Du ved ikke, hvad hun går og tumler med hver dag.

Men. Hvis du lader hende bære sine egne følelser og lader være med at gøre dem til dine, så kan hun bo et neutralt sted i dig, hvor du, med lidt øvelse, kan sætte hende på den hylde, du har indrettet netop til hende. Du bestemmer, hvor hylden er, og hvornår hun kommer ned fra den.

Du accepterer hende, og du accepterer, at hun er en del af ham (eller hende), du elsker og barnets liv.

Samtidig med du respekterer dig selv og dine følelser og husker på, at det er dit ansvar at være bevidst om, hvor meget jeres (manglende) relation fylder i dig. Det er på dine præmisser. Dine tanker og dit fokus styrer du 100% selv, det gør hun ikke med mindre, du lader hende gøre det. Det er så vigtigt for, at også du trives i jeres familiekonstellation.

Hvis du synes, det er svært ikke at lade hende fylde, kan jeg berolige dig med, at barnets mor stort set altid er et tema, der bliver taget op i rådgivningssessionerne her på mit kontor.

Vil du gerne have ekskonen til at fylde mindre i dit hoved, så book en indledende session her, så vi sammen kan lægge en konkret plan for, hvordan du gør. 

Lad os prøve at vende det hele 180 grader

Jeg tillader mig at vende alt det, vi har talt om her, rundt en gang. Forestil dig, at du skulle samarbejde om noget så vigtigt som dit barn og dit barns trivsel med en eks, du dybest set er helt færdig med. 

Så festligt er det heller ikke for ham (eller hende), du elsker. Det, de var uenige om, dengang de var et par, bliver de ikke pludseligt enige om, efter de er gået hver til sit. Tværtimod, strammer konflikterne tit til. Det har hjulpet mig at huske på, når det hele syntes uoverskueligt i forhold til min mands ekser. 

Nu har han valgt dig. Det er dig, han elsker. Men samarbejdet med hende er stadig et livsvilkår for både dig, ham og hende for barnets skyld.

Derfor kan det også nogle gange være rart at snakke om det sammen. Måske I endda kan nikke genkendende til noget af det, den anden føler? Følelser bliver generelt lidt mindre skræmmende, når vi taler højt om dem (også de følelser, vi helst ikke vil være ved, at vi har).

Har hans ekskone taget overhånd (i dig)?

Hvis det af forskellige årsager er blevet for svært for dig at have en konstruktiv relation til hans ekskone – uanset om du ser hende eller ej, så lad os tage en snak.

En ting er, at relationen i sig selv kræver noget. En helt anden ting er, at relationen nogle gange bliver decideret udfordret af hendes tilgang til dig. Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med at håndtere – det er ofte en af samtaleemnerne i de personlige rådgivningsforløb, jeg tilbyder. Du kan starte med at booke en indledende session. Læs mere og find en ledig tid i her.