Jeg er med på, at det 2 børn og ikke 32 🙂

De bedste hilsner
Janne

Kære Henriette

Mange tak for dit input. Det lyder som en uhensigtsmæssig dynamik, både at du ikke bliver taget med på råd, men også konfrontationerne. Jeg vil anbefale, at du appellerer til din partner, at I snakker om, hvordan I kan sætte nogle rammer op, der fungerer for jer alle – særligt når I er sammen. Er det for svært på egen hånd, vil jeg anbefale jer noget rådgivning hos en upartisk rådgiver, der kan hjælpe med konkrete råd og værktøjer. Du er velkommen til at læse mere her på min side under familierådgivning

De bedste hilsner
Janne

PS: Jeg er med på, at 32 børn var en tastefejl. Det er 2 børn, du mener 😊

Jeg kender godt til den problemstilling. Jeg har 4 bonusbørn, bio. mor død. Dog er 2 nu flyttet hjemmefra. Nu bor en på 21 og en på 17 herhjemme. Deres opførsel er dog ikke så slem som kvinden ovenover skriver, men teenagerer er bare en udfordring, specielt når det ikke er ens egne og de bor her hele tiden. Mine 32 børn er for længst flyttet hjemmefra, et barnebarn, ingen fællesbørn, bonus børnenes mor døde da den yngste var 2 år, jeg flyttede ind i deres hjem da den yngste var 5 år.
En af mine mange udfordring går på, at de 2 af bonusbørnene, på 25 og 26, som er flyttet hjemme fra, de seneste 3 -4 år, kommer hjem meget ofte, i sær den ene. Og det er vel en hver forældres drøm, at deres børn stadig besøger dem, bare ikke min når det er så ofte og så længe af gangen, og at jeg ingen indflydelse har på det. De ringer til deres far og aftaler hvornår de kommer, hvorefter han giver mig besked herom. I sommer kom den ældste og boede her i halvanden måned, den yngst i 3 uger, jeg bliver ikke spurgt, når jeg har taget det op, får jeg at vide, at det aldrig kommer til at ske, at han siger til hans børn at de ikke bare kan komme, de må komme her så ofte og så længe de vil, “og det kommer du aldrig til at bestemme. ” Den ældste har voldsomme kronfrontationer med sin far hver gang han er her, jeg har også haft episoder med ham, hvor mine grænser er blevet voldsomt overskredet. Hans søskende fortrækker når han kommer her, de kan heller ikke lide den energi der er omkring ham og hans far. Jeg må tofte age væk hjemmefra, når han er her.
Så er der nogen som kender denne problematik? og hvad gør I?

Mange tak for at dele dine tanker og bekymringer, det lyder bestemt som en rigtig udfordrende situation. Og jeg kan sagtens forstå, at din rummelighed er på alvorlig prøve. Om end din bonuspige er teenager og sikkert ikke gør tingene bevidst for at genere – så kan det sagtens opleves meget generende for dig. Det lyder også uhensigtsmæssigt i mine ører – hvis jeg skal komme med et råd, ville jeg prøve at snakke med din bonuspige om, hvad der skal til for, at hun lytter bedre efter, det I beder om og hvorfor hun mon har behov for at lave grimasser. Jeg ville også i kærligt sige, at det bryder du dig ikke om, så det vil du bede hende holde op med.

Jeg er glad for, at din kæreste bakker dig op, selvom det desværre ikke har den ønskede effekt.

Har I mon overvejet at få noget familierådgivning i forhold til, hvordan I kan gå til tingene på en anden måde, så det bliver lidt rarere for dig og jer?

Du og I er i hvert fald meget velkomne til at læse om min måde at hjælpe sammenbragte par på. Du kan du gøre her https://ekstramor.dk/familieraadgivning/

Kærlig hilsen
Janne