Mange tak for at læse med.

Jeg forstår godt, at du synes, det er svært, fordi det ribber op i en tid, der var svær.

Jeg vil anbefale dig, at du skriver de ting ned, du bliver frustreret over og tager et ”nøgternt” kig på, hvad det handler om.

Er det på grund af historikken?

Er det, fordi du synes, han ikke siger fra?

Er det, fordi du er usikker på, hvor du har ham?

Er det, fordi du synes, hun ”tager” noget, der er ”dit”?

Er det, fordi hans tilgang er, hvis hans børns mor, har det godt, har børnene det også godt?

Med andre ord; en oprigtig nysgerrighed på, hvad der, præcis, irriterer/frustrerer dig, så du bliver klogere på dig selv.

Måske vil det være en hjælp for dig at sige til ham, at du bliver usikker på dig selv, så det vil være hjælpsomt for dig, at han bekræfter, det er dig, han elsker. Om han vil det, især når de har haft kontakt.

Måske kan det også hjælpe at have et lille mantra kørende på repeat;

“Det er mig, han er sammen med og elsker.”

De bedste tanker
Janne

Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år, han har 2 børn fra 2 tidligere forhold. (5 og 6 år)
Den ene af mødrene har jeg desværre lidt en sværere udfordring med.
Jeg synes hun til tider fylder for meget, ringer til min kæreste når det passer hende og fortæller ´ligegyldige ting´. Der har været en fortid mellem hende og jeg, hvor min kæreste fandt mig imens de var ved at gå fra hinanden. (så i en periode har han spillet på 2 heste) Hvilket vi er kommet videre fra nu. Mit problem er nu, at jeg føler hun gør nogen ting for at være ‘provokerende’, jeg føler hun stadig bruger ham meget, til mange ting, og han kan ikke se det fra min side af, at jeg bliver mega frustreret, da jeg hele tiden skal mindes om de ting jeg har været igennem. Vil virkelig gerne have nogle gode råd, til hvordan jeg får vendt alle de ting i mit hovede til, at hun ‘bare’ er moren til deres barn, og det er mig han er sammen med og elsker.

Mvh Julie

Jamen det er fint at alle ikke er enige .. det er jo dejligt med forskelligheder..
Det er jo præcis det jeg syntes du mangler at tage i betragtning i din klumme..

Det handler ikke så meget for mig om hvad jeg tror på, men mere om den virkelige verden hvor der også findes alle de frusterende ekstra mødre og fædre.. samt mødre og fædre hvor det ikke kan lade sig gøre at samarbejde… på den åbenlyse fine måde som du så fint beskriver .., at børn trives bedst når alle parter samarbejder .

Et godt og nemt samarbejde jeg selv har været så heldig at have både med mit barns far og min kærestes eks..
Så er ked af hvis jeg har givet dig fornemmelsen af at andet fungerer bedre for mig..
det er ikke tilfældet.
Men jeg var heldig ..

Men det er heller ikke min pointe for den del om at samarbejde er bedst ,er åbenlys for alle mennesker.

Men jeg kan tale fra egen erfaring som du .

Og der hvor jeg er helt uenig med dig . Er når du skriver til ekstra mødre/fædre at de skal indse at deres kærestes eks altid vil være en vigtig del af deres kærstes liv..
Det er i min optik ret offensiv ,hypet og glorificerende at sende sådan et budskab.

Som sagt har jeg været heldig at have det godt både med min eks og min kærestes eks.
Hvilket kunne kun lade sig gøre fordi alle parter var åbne og der ingen bitterhed var.. (der kan være mange factorer når tingene ikke spiller og hvor det ikke kan lade sig gøre at det gør)

Mit barn er voksent nu og der kan gå år imellem jeg støder på hans far .. det samme med min kærestes eks..
Ikke fordi at vi ikke kan li hinanden ..
Men fordi vores børn er voksne og samarbejdet omkring dem ikke er nødvendigt mere.

Mit barns far er vigtig i mit barns liv . Men han er på ingen måder vigtig i mit og min kærestes liv ..det samme omvendt..
han er for mig det samme som mit barns fætter på mit barns fars side eller mit barns ven.. en der er i mit barns liv og som er vigtig for mit barn ..men på ingen måder vigtig i mit liv.
Mit barn har også venner jeg måske kun møder til barnedåb , bryllupper ect. men som igen ikke er vigtig for mig men er vigtig for mit barn.

Så hvis du mener at sådanne berøringsflader gør at eks er vigtig resten af ekstra morens kærestes liv ..
ja så må jeg sige .. vildt nok .
Rimelig store sætninger at bruge.
Og langt fra virkeligeden efter min mening
Dermed min udtalelse om at glorificerer fordi det virker på mig som om det skal se så politisk og pænt ud.. meget eventyr agtigt…
og meget ensporet syn at se det på …mener jeg
jeg tror der stadig sidder mange ekstramødre og fædre derude der rent faktisk godt kunne bruge nogle flere gode modeller end den åbenlyse..
fordi det ikke er muligt for alle at bruge den åbenlyse .
Og som ikke har brug for at gøres forkert .

Så for at slutte den af .. ja så er vi enge om at den åbenlyse måde at samarbejde om sine børn er selvfølgelig det bedste.

Men hvis alle kunne gøre det ville dit Arb ikke være nødvendigt…

Og der hvor vi ikke er enige er at eks altid vil være en vigtig del i dit eller din kærstes liv.

Håber du kunne bruge et andet perspektiv og det kunne give stof til eftertanke ..

For en god ordens skyld syntes jeg at du har mange brugbare råd i din kumme ..
mener blot der mangler noget og at det er noget af en bagage at sætte på ekstra mødre/fædre.. med altid en vigtig del i din kærestes liv..

De bedste hilsner fra mig:)

Hej R

Tak for dit input – jeg kan læse mig frem til, at vi ser forskelligt på det, og det er så fint.

Du har helt ret i, at når børnene er voksne, så kan de (som regel) klare sig selv, og det er derfor ikke nødvendigt for forældrene at samarbejde som sådan om børnene. Blot mener jeg, at den anden forælder stadig vil være en del af dit liv og din berøringsflade, når I ses til familiekomsammen, bryllup, barnedåb, etc.

Min erfaring er, at det også er rart for voksne børn, når forældre og ekstraforældre kommer fornuftigt ud af det med hinanden, både når de er i samme rum, men også når de omtaler hinanden. Derfor bliver du, i min optik, løbende mindet om den anden forælder eller din eks, hvorfor jeg mener, de stadig er en vigtig del. Men jeg fornemmer, du tror på noget andet, som fungerer bedre for dig.

De bedste hilsner
Janne

Det er trættende at læse den evige kommentar om at når man får børn er eks barnets mor/far altid en vigtig del af jeres liv.

Det mener jeg er så forkert.

Jeg mener at så længe børn er små er det nødvendigt at samarbejde med eksen .
Men børn bliver voksne .. og lige præcis der bliver altid en vigtig del i jeres liv overflødig . For der stopper samarbejdet og delen i jeres liv .

Den slutter der.

Hvis der er god kontakt med inkludereing af ny kone / mand kæreste så er alt godt og denne klumme ville ikke være nødvendig at gå ind at søge på.

Men det der mangler er klummer der .. ja er modsat dine .. for det du skriver er hvad alle klummer skriver og de bliver lidt hykleriske og lidt ligesom en belæring til folk om at hvis du vil være god og rigtig så skal du slutte fred med at din kærestes eks altid vil være en vigtig del i hans /hendes liv fordi de har børn ..
Det mener jeg ikke er virkeligheden i den virkelige verden men mere .. vi skal tænke på børnene og hvis i ikke tænker disse klumme baner så tænker i ikke på børnene.
Det er at sige der kun er en rigtig måde og det denne type klummes måde .

Det er en billig måde at sælge på .. er ked af hvis det lyder hårdt .. men jeg er nok kald en spade for en spade og lad vær at gå rundt om den varme grød . Vær direkte ærlig.virkelig og realistisk

eksen den anden forældre vil ikke for altid være en del af jeres liv .

Det vil kun være en del af jeres liv til børnene bliver voksne .
Der lige præcis der stopper samarbejdet og en vigtig del af jeres liv.
For det at blive voksen indebærer lige præcis at de kan klare sig selv og selv kan samarbejde med hver deres forældre .
Disse typer dårlige klassikerer sætter folk i boks om at du er forkert hvis du ikke tænker som din klumme beskriver . Eksen er der for altid i jeres liv .

Nej det er hun/han ikke..
Jeg er ikke enig ..

Eksen er der for altid i barnets liv . Punktum.
Når barnet er voksen så er arbejdet gjort og så er det ikke mere nødvendigt med samarbejde .
Det er at umyndiggøre sine børn .
De har deres eget liv når de bliver voksne. De er færdige og klar til at tage deres egne beslutninger.

At man kan sidde i stue sammen med sin kærestes eks eller sin egen til sine børns invitationer til div ting og sager .. bryllupper fødselsdage osv er det samme som at sidde i selvskab med enhver anden de invitere.

Så mener bestemt det er misforstået og påtaget og meget at skrive at eks for altid vil være en vigtig del af jeres liv.

Dette er en kort forklaring ..
Men håber den er forståelig for hvor jeg vil hen.

Tak for din kommentar og spørgsmål. Det er helt afgjort en udfordrende situation, du står i og jeg forstår så udmærket godt, at du er (meget) påvirket af det. Min anbefaling vil være, at du og kæreste snakker om det og finder et kompromis i forhold til fremtidige lignende situationer. Måske er det et kompromis, I har prøvet at indgå uden at komme i mål, fordi I ser så forskelligt på det. I så fald kan det være en hjælp at tale med en professionel, der kan hjælpe jer med at finde frem til løsninger, I begge har det bedre med.

Jeg forstår også godt, at du føler dig svigtet, fravalgt og ikke inkluderet. Det lyder også som om, der er en uhensigtsmæssig dynamik i gang og at det desværre ikke er noget, du direkte kan påvirke, læser jeg mig frem til. De følelser og den frustration ville jeg også tage meget alvorligt og få professionel hjælp til at håndtere og kommunikere til din kæreste på en klar og kærlig måde, så han bliver klar over (uden at føle sig angrebet), hvordan du har det og hvordan håndteringen af det påvirker dig. Det kan en dygtig parterapeut hjælpe jer med sammen. Du er også hjertelig velkommen til at læse om mine personlige rådgivningsforløb. Jeg rådgiver og hjælper løbende ekstramødre i lignende situationer.

Alle de bedste tanker til dig
Janne

Det lyder som en svær situation, du står i. I dit sted ville jeg snakke med din kæreste om, at du er rigtig ked af tingene, som de er, og at du har brug for, at I sammen finder en løsning, som I begge kan se jer i. Fordi du er rigtig ked af tingene, som de er nu. Kærlig hilsen Janne

Hvor er jeg bare glad for for at høre, at du er glad for indlægget og føler dig forstået. Jeg ønsker dig alt det bedste i din nye rolle som ekstramor. Kærlig hilsen Janne