Intensiv endags workshop til og for ekstramødre ♥
Lad os følges og gøre livet som ekstramor lettere, så du står stærkere i dig selv og i din rolle som ekstramor. Ekstramor workshoppen er lavet lige præcis til dig, der
- Vil have et klart overblik over dit ekstramor-råderum
- Har svært ved at sætte grænser og sige fra i tide
- Synes det er en (stor) udfordring at være ekstramor
- Bliver forskrækket over dine (voldsomme) ekstramor-tanker og -følelser
- Mangler konkrete værktøjer, du kan bruge, når udfordringerne banker på
- Synes dit ekstrabarn og/eller ekstrabarnets mor fylder lidt for meget hjemme hos jer
- Ønsker at stå stærkere i dig selv og i din ekstramor-rolle, så du kan (gen)finde dig selv
Der er mange aspekter af ekstramor-rollen, som du af gode grunde ikke ved noget om, når du lige bliver ekstramor. Kærligheden til ham den dejlige er i top. Du er fuld af gåpåmod – hvor svært kan det være. Lidt sværere end som så, viser det sig for de fleste af os.
*****
Du ikke behøver at føle dig så ussel og forkert,
som jeg selv gjorde.
Jeg lærer dig præcist, hvordan du undgår det.
*****
Alle mulige svære følelser og tanker, du ikke vidste, du havde, dukker op. Du bliver udfordret mentalt og psykisk på en måde, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere. Det er det ene aspekt. Det andet aspekt er de præmisser eller vilkår, du er underlagt, når du er en del af en sammenbragt familie. Det er dem, der afstedkommer det følelsesmæssige kaos, du havner i. Hvis du undervurderer det, får det ret store konsekvenser for din trivsel. Det ved jeg ikke kun professionelt, men også af personlig erfaring. Jeg er selv ekstramor og har været det i over 17 år.
*****
Afmagt. Tristhed. Nedprioriteret.
3 følelser du (måske) bliver ramt af, når du er ekstramor
*****
1) Afmagt: Du er blevet hende den sure ekstramor
– Ikke at have så meget at skulle have sagt.
– At du må sluge kamel på kamel (og det er jo altså ikke små dyr).
– At der bliver truffet beslutninger henover hovedet på dig.
– At det altid er dig, der må redde trådene ud på den der ufede måde.
– Afmagten får sit tag i dig; bliver det her nogensinde bedre eller skal pakke mine ting og smutte nu?
Ikke særligt fedt for dit selvværd, vel?
2) Trist: Du føler dig ikke hjemme i dit eget hjem – eller i dig selv
– Du synes ikke, du kan være dig selv.
– De regler, I har aftalt sammen, bliver der nogle gange set stort på.
– Du ved ikke rigtig, hvad du skal gøre af dig selv.
– Du føler, det er svært at være dig selv, når ekstrabarnet er der, uden lige at kunne sætte fingeren på hvorfor.
– Du føler dig skiftevis til overs, ignoreret, tilsidesat, taget for givet. Bare trist i det hele taget.
– Kort sagt; du føler dig ikke hjemme i dit eget hjem. Eller i dig selv.
Lidt ufedt at luske rundt som gæst i eget hjem, ikke?
3) Nedprioriteret (af ham): Fra verdensmester til vatnisse
– Lige så sexet og viljefast han er, når I to er sammen, ligeså eftergivende oplever du, han er overfor eksen.
– Hvorfor har hun sådan en magt over ham?
– Hvorfor siger han ikke bare fra, stop eller bland dig udenom.
– I er altid fleksible overfor eks’en, men ønsker I, en sjælden gang noget, kan det nærmest aldrig lade sig gøre
– Hvad sker der med ekstrabarnet, hvor blev grænserne af, heller ikke her træder han helt i karakter, synes du
– Der er åbenbart forskel, for han siger da fint fra overfor dig, så hvorfor gør han det ikke overfor dem?
Ikke særligt befordrende for kærligheden, vel?
Datoen for næste workshop er pt ikke fastlagt
*****
Ekstramor Mindsettet
– den altafgørende måde at tænke på
*****
Den altafgørende faktor for at stå stærkt i dig selv og i din ekstramor-rolle, er Ekstramor Mindsettet, som er en særlig måde at tilgå Ekstramor-rollen på. Det er en måde at tænke på, der klæder dig på til at være ekstramor. Og til at finde dig til rette i en sammenbragt familie.
Mindsettet er en tilgang, der gør dit liv nemmere, fordi det tager højde for udfordringerne i sammenbragte familier.
Ekstramor Mindsettet er ikke kompliceret eller krævende. Det er blot en anden måde at tænke på.
Det tager både højde for de udfordringer, der er inden for din kontrol og de udfordringer, der er uden for.
Det lærer dig at sige fra og sætte grænser.
Det gør dig stand til at kommunikere klart og tydeligt.
Det hjælper dig med at tage stilling til, hvilken slags ekstramor, du vil være.
Mindsettet er i al sin enkelhed nøglen til din trivsel som ekstramor.
*****
På workshoppen får du mine lige-til-at-gå-til genveje,
der gør livet som ekstramor betydeligt lettere
*****
Som ekstramor er der mange veje, du kan gå. Selv gik jeg lidt af en omvej, før jeg fandt mig til rette i rollen. Det vil jeg meget gerne spare dig for. Derfor har jeg samlet alle mine genveje til “det fede ekstramor-liv”. Dem får du serveret på workshoppen. Jeg kan godt lide tanken om, at min omvej nu – i det mindste – kan komme andre til gode.
På workshoppen får du altså:
- Min forklaring på, hvorfor det er så svært at være ekstramor
Der er en helt åbenlys forklaring på, hvorfor du kommer følelsesmæssigt ud af balance. - En oversigt over de vigtige vilkår, som du er nødt til at affinde dig med
Fx er du nødt til at forholde dig til ekstrabarnets mor, uanset om du nogensinde møder hende eller ej. - Lært det altafgørende Ekstramor Mindset, der gør dit ekstramor-liv betydeligt lettere
Du får også din helt egen kopi af Mindsettet med hjem til evigt eje. - En personlig handleplan – ikke kun snak, men også handling
Handleplanen udarbejder du undervejs i workshoppen, så den passer til dig og din hverdag. - Et fortroligt forum, hvor du kan lufte alt det, der ligger dig på sinde
Her kan du sige alt det, du ikke tør sige andre steder. Uden at blive bedømt. Vi er i samme båd. - Gode ekstramor-formuleringer, du kan gå direkte hjem og bruge
Nogle gange er det rart at have gode ekstramor-formuleringer på lager, så du ikke bliver taget med bukserne nede. - Gåpåmod, fornyet energi og en helt ny tilgang til din ekstramor-rolle
Det er rart at vide, at du ikke er alene om at synes, det er svært. Det er endnu rarere at vide, hvad du kan gøre ved det.
Datoen for næste workshop er pt ikke fastlagt
Det betyder, at du på workshoppen lærer at:
- Finde din egen ekstramor-stemme og vej
Nej! Du behøver ikke gøre som alle andre. Gør det, der føles rigtigt for dig og stå stærkt i det. - Se hvornår det er vilkårene i den sammenbragte familie, du er udfordret af
På workshoppen får du konkrete forslag til at håndtere det konstruktivt. Ja, det kan være svært. - Kende forskel på om dine udfordringer er indenfor eller udenfor din kontrol
Du kan sagtens håndtere begge dele – blot er det to vidt forskellige værktøjer og tankegange, du skal have i brug. - Forstå din dårlige ekstramor-samvittighed og komme den (næsten) til livs
Du må gerne sige nej. Faktisk er du nødt til at kunne sige nej for at få et godt ekstramor-liv. - Lægge en handleplan, der passer til de aktuelle udfordringer, du står i.
Herefter kan du bruge den samme handleplan, når du støder ind i nye udfordringer og tilpasse den. - Bruge de ord, der fremelsker en klar og tydelig kommunikation
Det gør det betydeligt lettere ikke kun for dig, men også for din partner. Slut med gætterier og jeg-er-sur-og-du-burde-vide-hvorfor og ind med klar, tydelig kommunikation. - Navigere konstruktivt i det minefelt, som ekstramor-rollen kan være
Yep. Jeg klæder dig på til at gå rundt i minefeltet.
Efter workshoppen vil du:
- Stå stærkere i dig selv og din ekstramor-rolle
Du tager nemlig udgangspunkt og hensyn til dig selv – ikke kun til andre. - Vide hvilke vilkår, du er underlagt i din sammenbragte familie
Og forholde dig aktivt til dem. - Spørge dig selv om dine udfordringer er indenfor eller udenfor din kontrol
Og handle herefter. - Minimere dine konflikter – fordi du går til tingene på en anden måde
Du vil højst sandsynligt opleve, at dit parforhold får et boost. - Sørge for, at dine forventninger til dig selv ikke løber løbsk.
Ingen kan overkomme alt det, du forventede, at du skulle kunne. - Vide, hvordan du sætter din grænse uden at få (alt for) dårlig samvittighed
Når du får sat din grænse i tide, bliver det alene ikke nemmere for dig. Men for jer alle.
Datoen for næste workshop er pt ikke fastlagt
Hvor og hvornår:
Datoen for næste workshop er ikke fastlagt i skrivende stund, men det er altid en lørdag fra kl. 10-16, så vi har tid til fordybelse, øvelser, spørgsmål og masser af konkrete tips og råd. Det ligger også fast, at jeg holder den på mit kontor i Kvindernes Bygning på Niels Hemmingsens Gade lige ved Amagertorv. Det er ca. 10 minutters gang fra Nørreport og/eller Kongens Nytorv.
Pris
Din investering i at føle dig til rette i ekstramor-rollen er 1.995 kr.
Prisen inkluderer kaffe/the/vand, snacks og undervisningsmateriale. Frokost er ikke inkluderet. Du er velkommen til at medbringe din egen eller hente i frokostpausen.
Bemærk begrænset antal pladser:
Det er vigtigt for mig, at der er god tid og plads til hver enkelt deltager. Der er mange situationer, hvor du som ekstramor ikke føler, der er plads til dig. Sådan er det ikke hos mig. Hos mig er der plads til dig. Derfor er der kun 4 pladser på workshoppen. På den måde sikrer jeg muligheden for, at alle kan komme til orde og få det med hjem, de er kommet for. Og i øvrigt også har betalt for.
Tilmelding ♥
Snup din workshop-plads lige her – når det igen bliver muligt
Hvem er jeg?
Janne Leth Førgaard
Familierådgiver for sammenbragte familier & forfatter til Førstehjælp til ekstramødre
Det er mig, Janne, der leder workshoppen. Jeg er selv ekstramor og har levet i en sammenbragt familie siden 2002. Jeg har derfor 17 års privat erfaring som ekstramor.
Selv om min mand var – og er – meget elskelig og hans børn utroligt søde blev jeg udfordret af ekstramor-rollen på en måde, som kun fuldstændig bag på mig. Derfor stiftede jeg i 2011 Ekstramor, for at hjælpe andre igennem den følelsesmæssige tumult, som det at leve i en sammenbragt familie afstedkommer. Jeg har taget flere forskellige coach uddannelser, hvoraf en af dem er specifikt møntet på sammenbragte familier. Jeg er også uddannet familierådgiver.
Du kan læse mere om mig her
Hvad siger andre om workshoppen?
“Sammen kunne vi dele gode – såvel som mindre gode – erfaringer.”
“I går deltog jeg i verdens bedste workshop”. Janne holdte et utroligt lærerigt, interessant og virkelig givende arrangement. Vi var en lille sluttet forsamling, men det var helt perfekt, da det gav plads og tid til, at alle deltagere kunne tale om deres udfordringer, komme med sjove anekdoter og at vi sammen kunne dele gode- såvel som mindre gode erfaringer. Jeg anbefaler på det varmeste denne workshop til andre “ekstramødre”. Christina, ekstramor til 4.
“At jeg ikke er alene om tanker, følelser og handlinger, jeg kæmper med.”
På workshoppen fik jeg redskaber til at forbedre parforholdet og tips til en lettere fremtid med ungerne. Det bedste var nok at dele historier og snakke med andre. At jeg ikke er alene om tanker, følelser og handlinger jeg kæmpe med, det er rart. Jeg vil bestemt anbefale andre at deltage, så workshoppen får 10 ud af 10 hjerter af mig. Anonym ekstramor.
“Dialog med andre ligesindede var det bedste for mig”
Fra workshoppen tager jeg værktøjer til at arbejde med de udfordringer, man står i. Jeg har fået synliggjort de ekstramor-udfordringer, der er og dialogen med andre ligesindede var det bedste for mig. Jeg vil anbefale workshoppen, fordi det er godt givet ud i forhold til at få ens familie til at fungere og fordi man får nogle gode værktøjer. Anonym ekstramor.
“Snakkene os deltagere imellem og de gode råd var det vigtigste for mig”
Især en ting står klart fra mig efter workshoppen og det er, at accept af ting, der er udenfor mit råderum er nødvendigt. Det bedste for mig var snakkene os ekstramødre imellem og så de gode råd, vi fik. Jeg vil anbefale andre ekstramødre at deltage, fordi man blive bevidst om, at det er hjemme i os selv vi kan ændre noget og gøre ting anderledes. Anonym ekstramor.
“Jeg føler mig bedre rustet, end jeg var før”
Jeg blev mindet op at respektere mine egne grænser, men også på at have fokus på det, der er indenfor og udenfor min kontrol. Ekstrabarnet er ikke mit barn, det har nogle andre forældre og derfor andre regler og bliver klædt anderledes på til livet end jeg ville gøre. Det bedste ved workshoppen var helt klart at møde forståelse og få ny indsigt. Jeg vil anbefale andre ekstramødre at deltage – jeg føler mig bedre rustet end før. Anonym ekstramor.