Vil du kontrollere det u-kontrollerbare

Kontrol er godt. Meget kontrol er ikke meget godt. Tværtimod.

Jo større, dit behov for kontrol er, jo sværere bliver det for dig at trives som ekstramor. Det er der en naturlig forklaring på:

Som ekstramor, er der mange ting,
 der er ude af dine hænder, uden for din kontrol.

Alligevel prøver du at kontrollere det u-kontrollerbare. Du prøver. Ved Gud, du prøver.

Men tingene bliver ikke, som du havde regnet med, ønsket eller håbet på. Så du pisker op i dit fine kontroltårn, hvorfra du kan sidde og spejde ud, mens du prøver at genvinde kontrollen. Det lykkes ikke rigtig. Måske bliver du stram i masken eller ked af det indeni.

Kontrol
Jeg har selv været storforbruger af kontrol. Men jeg har lært, at der er en klar sammenhæng mellem mit humør og evnen til at slippe (lidt af) kontrollen…..

Jo mere du har behov for kontrol,
jo mere presset bliver du, når der sker afvigelser.
Og der sker afvigelser i sammenbragte familier

Som sagt: Jo mere fleksibel du kan være, jo bedre har du det. Almindelig sund fornuft i virkeligheden. Logisk måske endda. Alligevel kan det være afsindigt svært at praktisere.

Betyder det, at kontrol ikke er vejen frem?

Overhovedet ikke. Hvis du kan kontrollere dig selv (ikke andre), når du i virkeligheden har lyst til at eksplodere i et sandt festfyrværkeri af rasende gloser, så er du kommet langt.

Synes du, det er svært at slippe lidt af kontrollen?
Hvis du synes, det er svært at slippe lidt af kontrollen, er du ikke alene. Generelt er det ofte svært for kvinder.

Jeg har heller ikke selv lært det overnight. Men jeg tog en beslutning og så har jeg været vedholdende hver dag lige siden.

Hvis du vil trives i din rolle som ekstramor, er du nødt til at lære at slippe lidt af kontrollen.
Jo bedre du er til at være fleksibel, jo bedre har du det.

And action
I dag, lige nu, mens du læser dette, kan du vælge at beslutte dig for at arbejde med dit behov for kontrol. Der er naturligvis situationer og relationer, hvor det er nødvendigt at have kontrol. Dem er der ingen grund til at interessere sig for i denne sammenhæng.

Sådan gør du
Tag luppen frem og gå på jagt efter de steder i dig, hvor du med fordel, kan arbejde på at give slip på noget af kontrollen. Måske er det;

– Hvor ryddeligt hjemmet skal være
– Måden vasketøjet bliver hængt op på
– Hvad tøj, der passer sammen
– Dine egne forventninger til dig selv
– Noget helt andet..

Listen
Lave en liste med 2-3 punkter, du vil arbejde med de næste 28 dage. For hver punkt, skriver du en helt konkret ting, du kan gøre for at slippe kontrollen. Tag listen frem hver dag og kig på den og sig til dig selv:
Jeg giver slip på behovet for at kontrollere….. [indsæt selv det, du giver slip på]

Du er velkommen til at sende dine punkter til mig på janne@ekstramor.dk, så hepper jeg på dig undervejs.

Rigtig god fornøjelse
Janne

Email Navn
Share

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Janne Leth Førgaard | M: janne@ekstramor.dk | T: + 45 60 17 86 60 | CVR: 21 66 84 94 | Forretningsbetingelser | Cookies