fbpx

 

Træt af logistik-helvedet?

En ting er alle de følelsesmæssige aspekter, der følger med ekstramor-rollen. De kan være voldsomme nok at deale med. Et helt andet og meget lavpraktisk aspekt er logistikken, som også kan være lidt heftig at få til at gå op.

Et barn – muligvis flere børn – der skal hentes og bringes på skiftedagene
Et barn – muligvis flere børn – hvis fritidsaktiviteter skal passes
Et barn – muligvis flere børn – der skal til legegruppe, børnefødselsdag, tandlæge, læge, ørelæge, you name it.

Du har sikkert fanget min pointe og kan eventuelt selv fortsætte listen med alle de ting, der skal passes ind i netop din sammenbragte familie.

 

Breathe in

Jeg beklager på forhånd, at jeg nu bliver rigtig irriterende.
Undskyld.

Hvis jeg havde et bedre råd, havde du fået det. Det lover jeg dig.

Sådan gør du;
Du fokuserer på at få det bedste ud af situationen.

Det står jo ikke til at ændre, så (prøv at) lad være med at bruge alt for meget unødig energi, frustration og liv på noget logistik, der udspiller sig hver uge.

Gå derimod i den anden grøft.
Er der noget, der kan optimeres?
Kan du planlægge jer ud af endnu mere?
Tage toppen af nogle af de mest frustrerende elementer ved at gå mere struktureret til værks?

 

Skiftedagen

Der er noget med energien på skiftedagen, som kan være tung og lidt akavet for alle. Jeg anbefaler, at du og ham du elsker tager aktivt stilling til, hvordan jeres skiftedage skal være.

Hvis I har en plan, bliver det muligvis mindre overvældende for dig. Især når du ikke selv har børn, er det overvældende at gå fra fuld kærestetid til fuld børnetid.

Hvordan kan den overgang blive rarere for jer alle?
Hvad gør I den første dag, der kan ryste jer lidt sammen?
Hvordan siger I på gensyn den sidste dag?

 

Sæt ting i system

Vi kan lige så godt få det på plads, du og jeg. Jeg er et system- og strukturmenneske helt ud i alle mine celler. Virkelig. Uden at rulle hele min livshistorie op, så gik jeg under øgenavnet “Organising” i gymnasiet. Og ja, det var fordi jeg organiserede og strukturerede alting.

Jeg anbefaler også, at du og I strukturerer jer, alt det I kan.
Lav en ugeplan.
Hvem skal hvad hvornår – inklusive hvad skal I spise og hvornår I køber ind.

Jeg har i flere år brugt Nemlig.com (det gør resten af Danmark også i øjeblikket, så der er online-kø). Jeg kan nærmest ikke få armene ned over, at det hele bliver leveret lige til døren på et tidspunkt, jeg har bestemt. Det hele, og det er en del, når man, som jeg, køber til en uge ad gangen, bliver båret op til 4. sal for mig. Det er simpelt hen hverdagsluksus.

Jeg kan derfor ikke anbefale nok, at du planlægger en uge ad gangen i en kalender, der hænger, så alle kan se den. Det frigør så meget tid og energi, som I kan bruge på sjovere ting.

Jo. Så sker det, som det gør i alle livets øvrige aspekter også, at ting ændrer sig.
Så tilpasser du planen.
No stress.

 

Ugeplanen – din nye ven

Udover at ugeplanen holder styr på logistikken, så gør den også, at du og I tager aktivt stilling til, hvad der skal ske i ugen, der kommer. Det minimerer en del ups’er og uventede overraskelser, fordi I rent faktisk får snakket om tingene.

Jeg har selv lavet verdens simpleste plan – den er du hjertelig velkommen til at benytte. Du kan hente den her.

 

Rigtig god ugeplanlægning
Janne

Træt af logistik helvedet - Ekstramor Janne

 

*******

 

Rådgivning til ekstramødre og sammenbragte familier

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du egne og andres forventninger til dig som ekstramor

Sådan får du din partner på banen uden (for mange) konflikter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail