Kommentarer til: Sammenbragt familie

Af: Janne Leth Førgaard

Janne Leth Førgaard

Som svar til Mona.

Kære Mona

Mange tak for dit input og spørgsmål. Det lyder bestemt ikke som en rar situation at være i. Jeg vil klart anbefale, at du tager en snak med din kæreste og stille og roligt, men dog alvorligt, siger, at måden I pt har struktureret jer på, ikke fungerer for dig og dine børn.

Og at I bliver nødt til at kigge på, hvilke justeringer, I kan foretage, så det bliver rart for alle. Så alle får følelsen af at have en dejlig ferie, det er ikke godt hverken for relationerne eller sammenholdet, hvis nogen hellere vil hjem, fordi de ikke føler sig imødekommet eller belært af andre.

Måske er I nødt til at dele jer fysisk op i noget af tiden, så de forskellige interesser kan tilgodeses?

Jeg håber, I kan få en god snak ud af det, og omlægge måden I holder ferie på, så alle nyder det. Det er ikke rart at gå rundt med ondt i maven og tårerne siddende helt fremme.

Mange kærlige tanker til dig og jer
Janne

Af: Mona

Mona

Hej Janne Min kæreste har to børn (6/8), jeg har tre (10/14/16). Jeg føler vi er delt op i to grupper. Det er svært. Hans børn - især den yngste - ignorer os når vi taler til ham. Han ignorer også alle andre. Min kæreste mener løsningen er at blive ved at sige at han skal høre efter. Det har vi forsøgt i over et år. Det samme med at han smasker, det har stået på i over 2 år. Nu er vi på ferie, og mine kæreste mener ikke hans børn skal i seng før de bliver trætte, hvilket har vist sig at være omk kl 23. Hele dagen laver vi ting der passer til deres alder, så jeg kunne godt tænke mig de kom før i seng, så vi kunne lave noget for de store børn. Men det vil han ikke være med til. Mine børn er ved at snakke om at tage hjem, fordi de hele tiden skal belæres af børn på 6 og 8 år, der tror alt drejer sig om dem. Hvordan løser jeg det her?? Jeg har ondt i maven og lyst til at tude hele tiden

Af: Janne Leth Førgaard

Janne Leth Førgaard

Som svar til Tine Fiskbæk Pedersen.

Kære Tine

Mange tak for din kommentar. Jeg kan sagtens forstå din tvivl, og jeg gætter på, at den er opstået, fordi I måske ikke helt har fået afstemt og aftalt, hvordan I er en sammenbragt familie. Det er der ikke nødvendigvis et entydigt svar på – det kommer an på, hvad I i fællesskab kan blive enige i og enige om. Det kan lyde som om, at det kunne være rart for dig at tage en snak med din kæreste om det og udtrykke, hvad du gerne vil og måske lige så vigtigt, hvad du ikke vil. På den måde bliver det lettere for jer begge to at navigere i på den lange bane.

Kærlig hilsen
Janne

Af: Tine Fiskbæk Pedersen

Tine Fiskbæk Pedersen

Hej Janne
Jeg synes det er svært at finde råd til voksne i en sammenbragt familie, hvor det kun er den ene, der har hjemmeboende børn.
Selv bor jeg med min kæreste, som har to søde børn dreng/pige 14/12. Mine to piger er flyttet hjemmefra.
Jeg er meget i tvivl om min rolle i forhold til børnene.
Jeg har selv den holdning at børnene er et projekt han har med sin ex. og det er fint for mig. Dog går det op for mig at han tilsyneladende ikke ser det på samme måde.
Kan det feks være rigtigt at jeg skal tage imod børnene og deres ting, når deres mor kommer med dem?
Kh tine

Af: Janne Leth Førgaard

Janne Leth Førgaard

Som svar til Andrea Serna.

Tak for dit input – det lyder ikke rart. Jeg håber, at du kan og vil opsøge noget hjælp, så det bliver lettere for dig. Du er meget velkommen til at læse min rådgivning under Personlig rådgivning.

Mange gode tanker til dig
Janne

Af: Andrea Serna

Andrea Serna

Jeg har det svært med min mands to børn:(