Kære dig

Tak for din kommentar. Nej, du er ikke forkert på den, dine følelser er normale og dem har du lov til at have. Netop for mange ekstramødre er sengen og natten det sted og den tid, de føler er parforholdets. Det kan derfor føles meget overvældende, at heller ikke det, er ”dit eller jeres”.

Din kærestes følelser er også normale, og dem har han/hun også lov til at have.

Eftersom det er et følsomt emne, og jeg ikke kender alle omstændighederne, herunder barnets alder, er det svært for mig at rådgive. Men på en generel note vil jeg anbefale jer at tage en snak om, hvad der er vigtigt for jer hver især og hvilke mulige alternativer til det nuværende set-up, der kan være.

Kan det fx være at;

– barnet kan sove i en seng eller på en madras ved siden af jer, så det ikke er i selve sengen?

– din kæreste følger barnet tilbage i sin egen seng og sover på en madras på gulvet i barnets værelse, så du har dobbeltsengen alene?

– du vælger at sove i et særskilt rum, hvis barnet sover inde i jeres seng, så du får din nattesøvn?

Du kan sætte grænser for, hvad du vil, fx sove hele natten, men du kan ikke sætte grænser for, hvad din kæreste gør. Du kan fortælle, hvad det gør ved dig og appellere til, at I sammen finder en løsning, der fungerer for jer begge og for barnet.

Jeg håber, I kan få en rigtig god snak ud af det, så I sammen kan finde en løsning, der fungerer for jer alle. Og ellers kan mit podcast-afsnit om børn i sengen, måske være en inspiration. Det er tilgængeligt hos Podimo.

Kærlig hilsen
Janne