fbpx

Familierådgivning introduktion

Hvordan er jeg som familierådgiver?

Når et par har brug for hjælp til at tackle deres udfordringer, er det ofte kvinden, der henvender sig til mig. Nogle mænd er derfor bekymrede for, om jeg mon vil være på kvindens side. Det er jeg ikke. Jeg er ikke på nogens side.

Jeg er en neutral, upartisk rådgiver, der udelukkende er optaget af at bringe det bedste frem i jeres indbyrdes relation.

På den måde kan du sige, at jeg er på relationens side. Som familierådgiver er jeg løsningsorienteret, hvilket afspejler sig i min rådgivning og i de planer, vi sammen laver til jer. Det er ikke en stor forkromet plan, men derimod en skræddersyet plan, der passer til jeres udfordringer – og som er til at udføre i en travl hverdag.

Hvor længe har jeg arbejdet med sammenbragte familier,
og hvad er min baggrund for det?

Jeg har arbejdet med sammenbragte familier, siden jeg stiftede ekstramor.dk tilbage i 2011. De første år henvendte jeg mig primært til kvinderne, men nu hjælper og rådgiver jeg lige så vel mænd og par og har det gjort i mange år. Jeg har taget flere forskellige anerkendte coach uddannelser bl.a. hos Stepfamily Foundation i New York. Senest er jeg uddannet familierådgiver og praktisk parterapeut.

Helt oprindeligt tilbage i midten af 90’erne blev jeg uddannet inden for Business Administration i London.

Udover min teoretiske viden om sammenbragte familier, har jeg en knivskarp evne til at sortere, hvad der virker i praksis, og hvad der ikke gør. Sammenbragte familier er ikke kun mit professionelle liv, det er også mit private liv. Jeg har mange års praktisk erfaring med at leve i en sammenbragt familie. Dels blev mine forældre skilt, dels har jeg i 2003 giftet mig til 2 børn, jeg ikke er mor til.

Jeg benytter selv løbende de teknikker og værktøjer, jeg anbefaler dig at gøre brug af. Jeg ved, hvad der virker og ikke virker. Jeg har testet det for dig. Jeg bruger det. Jeg lever det i min egen familie. Og nej, det betyder ikke, at mit familieliv er konfliktfrit. Konflikter er en del familielivet, uanset konstellationen. For mig er målet ikke at undgå konflikter, men derimod at kunne håndtere dem konstruktivt, når de opstår.

Ekspert sammenbragt familie
Specialiseret familierådgivning

Hvem skal du tale med

Jeg hedder Janne, og jeg ekspert i sammenbragte familier.

Jeg er uddannet Stepfamily Coach, Anger facilitator, Edu-therapy specialist, praktisk parterapeut og familierådgiver. Jeg er forfatter til 2 bøger om sammenbragte familier. Den første udkom i 2012, den anden i 2023 begge hos Dansk Psykologisk Forlag.

I min rådgivning får du konkrete værktøjer og en lavpraktisk handleplan, der fokuserer på løsninger, så du undgår, at dine problemer kører i ring, men i stedet kan mærke effekten af din handleplan.

Jeg har kontor i hjertet af København, hvor jeg hver dag (også online) hjælper kvinder, mænd og par i sammenbragte familie med at håndtere deres følelser og de problemer, der opstår i deres familiekonstellation.

Privat er jeg selv barn af skilte forældre, ekstramor til 2 og mor til 2. Jeg har derfor alle ekstramor-følelserne og det sammenbragte familieliv helt inde under huden. Både privat og professionelt.

Hvem hjælper jeg?

Jeg hjælper par, der lever i sammenbragte familier med at kunne snakke sammen om de ting, der er svære. Med at løse op for de konflikter, der går i hårdknude og med at øge forståelsen for hinanden. Jeg tager rådgivningen meget alvorligt og vil bede jer gøre det samme. Jeg kan allerbedst hjælpe jer, hvis I er klar til at…

  • engagere jer i hinanden og i processen
  • fokusere på jeres egen andel i konflikterne
  • lade jeres personlige lederskab stå forrest; dvs at I har fokus på, hvad I selv kan gøre i stedet for, hvad den anden part skal gøre
  • tage et fornyet ansvar for jeres parforhold

Hvis det lyder som noget for jer, så er I lige præcis dem, jeg elsker at rådgive – og som jeg har rigtig gode resultater med at rådgive.

Hvordan hjælper jeg?

Jeg lytter med stor interesse og alvor til jeres problemer og kommer med konkrete forslag til, hvad I kan gøre fremadrettet. Det er mit ansvar, at I får værktøjer og teknikker, I kan bruge. Derfor laver vi sammen en overskuelig plan, der passer til jeres familie og jeres udfordringer, så det ikke tager pusten fra jer i en travl hverdag.

Hvad hjælper jeg med ?

Jeg hjælper par i sammenbragte familier med at håndtere følelser, konflikter, forskelligheder og kommunikation. Så kort kan det egentlig siges, men lad mig alligevel uddybe det:

Jeg hjælper jer med at…

  • udvide forståelsen for hinanden og minimere konflikter
  • kommunikere klart, konstruktivt og kærligt
  • sætte nødvendige grænser
  • finde fælles fodfæste og fokusere på jeres ressourcer
  • acceptere og respektere forskelligheder
  • lade fortidens konflikter ligge og kigge fremad

Hvad nu, hvis vores problemer er meget alvorlige?

En af mine personlige spidskompetencer er, at jeg kender mine egne begrænsninger. Jeg tilbyder familierådgivning. Ikke familieterapi. Ikke sorgterapi. Ikke kriseterapi. Ikke dybdegående parterapi.

Hvis jeg ikke mener, jeg er den rette til at hjælpe jer, henviser jeg til andre dygtige fagprofessionelle i mit netværk.

Hvor og hvordan foregår det i praksis?

I er hjertelig velkomne på mit rådgivningskontor, som ligger på Niels Hemmingsens Gade i hjertet af København lige ved Amagertorv og Illums bolighus. Men jeg rådgiver lige så ofte over Zoom, så vi ikke er afhængige af, hvor I landet i bor. Lige netop Zoom er der rigtige mange par fra Fyn og Jylland, der benytter sig af.

Hvordan adskiller jeg mig fra andre familierådgivere?

Der, hvor jeg adskiller mig fra andre familierådgivere, er, at jeg allerede, inden vi ses, har forberedt mig på, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer. Det har jeg, fordi jeg har valgt, at I skal forberede jer, inden I kommer hos mig. Det gør I ved at svare på de spørgsmål, I modtager, når I booker et rådgivningsforløb.

Der, hvor jeg også adskiller mig, er ved de konkrete planer, vi sammen udarbejder. Ikke alle mener, at vi kan putte følelser ind i planer. Det mener jeg godt, vi kan, og derfor får I en personlig plan med efter hver samtale med mig.

Vil det virke?

Ja. Det vil det, hvis I bruger den viden og de værktøjer, I får i rådgivningen. Det kræver en indsats, lige som det gør, hvis du vil i god fysisk form. Det er på ingen måde et quick fix. Jeg har ikke en magisk tryllestav, jeg kan svinge. Sorry.

Men…

  • Jeg har konkrete råd
  • Jeg har teknikker
  • Jeg har redskaber

Til gengæld har jeg brug for jeres vilje til at samarbejde, gå helhjertede ind i det her og yde jeres absolut allerbedste.
Ikke for min skyld. Men for jeres kærlighed til hinanden. Det er jo den, der binder jeres sammenbragte familie sammen.

På glædeligt genhør

Familierådgivning online
>
Success message!
Warning message!
Error message!