Tusind tak for din interesse i ekstramor-dagen
Du står nu på min venteliste, så du får besked som en af de absolut allerførste, når jeg igen holder den populære ekstramor-dag.
De mails du modtager fra mig, bliver altid sendt fra janne@ekstramor.dk.
Hvis du gemmer janne@ekstramor.dk som en af dine kontakter, undgår du, at mailen forsvinder i dit spamfilter.
Det ville være ærgerligt, hvis du tror, du får besked og mailen havner i dit spamfilter.
Janne
Ekstramor til to og mor til to
PS: Det siger tidligere deltagere
Christina, ekstramor til fire
I går deltog jeg i verdens bedste kursus. Janne holdt et utroligt lærerigt, interessant og virkeligt givende kursus. Vi var en lille sluttet forsamling, men det var helt perfekt, da det gav plads og tid til, at alle deltagere kunne tale om deres udfordringer, komme med sjove anekdoter, og at vi sammen kunne dele gode – såvel som mindre gode – erfaringer. Jeg anbefaler på det varmeste dette kursus til andre ekstramødre.
Ekstramor til to
Kurset var et kærligt spark bagi til at videreudvikle de ting, jeg allerede ved fungerer. Det bedste for mig var det trygge miljø, hvor man kan være hudløs ærlig omkring følelser og tanker og ikke mindst følelsen af et fællesskab med ellers fremmede mennesker. Jeg kender alt for mange sammenbragte familier, hvor det ikke fungerer, fordi man ikke har sat sig ind i, hvad det vil sige at leve på denne måde. Selv er jeg lykkelig for at have stiftet bekendtskab med dig og ekstramor.dk
Ekstramor til en
Jeg har fået mange værktøjer til mine konflikter forbundet med det at være ekstramor. Jeg har fået mere selvtillid som ekstramor, og jeg går hjem med gåpåmod og tro. Noget af det bedste for mig har været at tale med andre, som har samme problemer, men også at jeg var tvunget til at reflektere over mine egne tanker og følelser, OG at jeg fik en handleplan med hjem. For mig har det været et ekstremt inspirerende kursus, og jeg vil klart anbefale det til andre ekstramødre.
Ekstramor til to
Noget af det, jeg tager med mig hjem fra kurset, er viden om, at det ikke er mig, der er noget galt med. Jeg har fået flere redskaber til at håndtere børneweekender. Det bedste var den meget ærlige og ligefremme tilgang til tingene og atter at møde andre, som har de samme udfordringer. Alle burde unde sig selv så mange redskaber som muligt. Kurset var en øjenåbner.
Ekstramor til en
Det, jeg særligt kunne lide, var, at den teoretiske gennemgang – fx af præmisserne – ledte til en konkret handleplan og at opleve, at jeg ikke var alene om følelserne og udfordringerne. Jeg blev klar over, at forandringerne starter hos mig selv, og jeg bestemmer, om jeg vil have det godt. Jeg synes, det var rigtig rart, at vi var en lille gruppe, og der var en fin balance mellem oplæg og erfaringsudveksling. Det er min oplevelse, at vi har fået mange nyttige redskaber med hjem.