fbpx

Ekstramor-dag

 

Fra frustreret, overset og jaloux

Til overskud, accept og ro i maven som ekstramor ♥

 

Det er ikke din skyld. Du er ikke forkert. Du er bare blevet ekstramor. Det er en svær rolle at navigere i. Det ved jeg. Og du er ikke alene om at have de følelser, du har.  Det ved jeg også. Bare rolig. Træk vejret, sænk skuldrene, og overvej, om du ikke skal med på min ekstramor-dag, som er dag kun for ekstramødre som dig. Lad mig forklare lidt om dagen – så kan du overveje, om du skal med.

 

Ekstramor-dagen er for dig, hvis du:

 

  • vil have et klart overblik over dit ekstramor-råderum og måske har svært ved at sætte grænser og sige fra i tide
  • synes det er en (stor) udfordring at være ekstramor og bliver forskrækket over dine (voldsomme) ekstramor-tanker og -følelser
  • mangler konkrete værktøjer, du kan bruge, når udfordringerne banker på, og ønsker at stå stærkere i dig selv og i din ekstramor-rolle, så du kan (gen)finde dig selv
  • synes dit ekstrabarn og/eller ekstrabarnets mor fylder lidt for meget hjemme hos jer og ville ønske, at du ikke følte dig som en gæst i dit eget hjem, når dit ekstrabarn er hjemme
  • drømmer om et liv med færre ødelæggende konflikter mellem dig, din partner, dit ekstrabarn eller din partners ekskone.

 

Jeg følte mig virkelig forkert. Det behøver du ikke.

Jeg lærer dig præcis, hvordan du undgår det.

Så du ikke spilder dyrebar tid. Giv mig bare én dag

 

 

 

“Det var, som om alt ændrede sig, da vi flyttede sammen…” 

Det er vi enige om den dag i dag, min mand og jeg. Og det var desværre ikke kun til det gode. Jeg trådte bogstaveligt talt ind på et minefelt af følelser, og jeg havde ingen ide om, hvordan jeg skulle navigere i det. Og jeg følte mig virkelig forkert. Sådan er det heldigvis ikke i dag.

I dag ved jeg, hvad jeg kunne have gjort fra starten af. Og det vil jeg lære dig. Så du undgår at spilde dyrebar tid på at føle dig forkert, på at være frustreret og på at føle dig som en lus mellem to negle.

Det er dit liv. Du fortjener at føle dig godt tilpas i det.

 

 

 

 

Overordnet set er der 2 grunde til,

at det er så svært at navigere i rollen som ekstramor

 

For det første er der alle følelserne og tankerne. Alle mulige svære følelser og tanker, du ikke vidste, du havde, dukker op, når du bliver ekstramor. Du bliver udfordret mentalt og psykisk på en måde, som du ikke ved, hvordan du skal håndtere. Det er den ene grund.

Den anden grund er præmisserne. De præmisser, du automatisk er underlagt, når du er en del af en sammenbragt familie, underkender mange. De eksisterer uden for dig og er uden for din kontrol. Eksempelvis, at du ikke er den vigtigste i din partners verden, og at der ikke eksisterer et naturligt kærlighedsforhold mellem dig og dit ekstrabarn. Præmisser som disse er med til at skabe det følelsesmæssige kaos, du havner i. Hvis du undervurderer det, får det ret store konsekvenser for din trivsel. Det ved jeg ikke kun af professionel, men også af personlig erfaring. Jeg har selv været ekstramor siden 2002.

På ekstramor-dagen giver jeg dig redskaber til at kunne navigere i alt det, du du ikke selv er herre over, men som du er havnet i, fordi du forelskede dig og valgte en mand med familie. Lad os sammen få noget godt ud af det.

Men før jeg fortæller mere om ekstramor-dagen, så vil jeg gerne have, at du ved, at du hverken er forkert eller alene.

At du ved, der er andre, der føler og tænker som dig. Det er der nemlig.

Nogle af de ting, jeg oftest hører ekstramødre fortælle om, er de følelser, der nærmest kan lamme dem eller få dem til at ønske sig langt væk. Jeg taler om afmagt, tristhed og følelsen af at blive nedprioriteret.

>>> Vil du have direkte besked, når jeg åbner for tilmelding, så skriv dig på ventelisten her<<<

 

 

Afmagt. Tristhed. Nedprioriteret.
3 følelser, du (måske) bliver ramt af, når du er ekstramor

 

Forestil dig et rum, hvor ingen følelser er forbudte.

Hvor ingen kigger skævt til dig, selvom du siger præcis, hvordan du har det.

Forestil dig, at du får gode råd til, hvordan du kan håndtere de følelser, og hvordan du kan gå hjem og forbedre din (og resten af familiens) situation med det samme med simple værktøjer. Det er lige præcis, hvad du kan forvente af ekstramor-dagen. Men lad os allerede tage fat i det med følelserne nu.

Måske kan du genkende dig selv i en af disse følelser:

 

Afmagt: Du er blevet hende den sure eller altid utilfredse ekstramor, fordi:

 

  • du ikke har så meget at skulle have sagt
  • du må sluge kamel på kamel (og det er jo altså ikke små dyr)
  • der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dig.
  • det altid er dig, der må redde trådene ud på den der ufede måde
  • afmagten får sit tag i dig (bliver det her nogensinde bedre, eller skal jeg pakke mine ting og smutte nu?).

Det er bare ikke særligt fedt for dit selvværd, vel?

 

Tristhed: Du føler dig ikke hjemme i dit eget hjem – eller i dig selv

 

  • Du synes ikke, du kan være dig selv.
  • De regler, I har aftalt sammen, bliver der nogle gange set stort på.
  • Du ved ikke rigtig, hvad du skal gøre af dig selv.
  • Du føler, det er svært at være dig selv, når ekstrabarnet er der uden lige at kunne sætte fingeren på hvorfor.
  • Du føler dig skiftevis til overs, ignoreret, tilsidesat, taget for givet. Bare trist i det hele taget.

Kort sagt: Du føler dig ikke hjemme i dit eget hjem. Eller i dig selv. Lidt ufedt at luske rundt som gæst i ens eget hjem, ikke?

 

Nedprioriteret (af ham): fra verdensmester til vatnisse

 

  • Lige så sexet og viljefast han er, når I to er sammen, lige så eftergivende oplever du, han er over for eksen.
  • Hvorfor har hun sådan en magt over ham?
  • Hvorfor siger han ikke bare fra, siger “stop” eller “bland dig udenom”?
  • I er altid fleksible over for eksen, men ønsker I en sjælden gang noget, kan det nærmest aldrig lade sig gøre.
  • Hvad sker der med ekstrabarnet, hvor blev grænserne af? Heller ikke her træder han helt i karakter, synes du.
  • Der er åbenbart forskel, for han siger da fint fra over for dig, så hvorfor gør han det ikke over for dem?

Ikke særlig gunstigt for kærligheden, vel?

Så lad os gøre noget ved det.

 

På din ekstramor-dag får du mine lige-til-at-gå-til-genveje,

der gør livet som ekstramor betydeligt lettere

(så du kan få overskuddet og glæden tilbage i dit liv)

 

Som ekstramor er der mange veje, du kan gå. Selv gik jeg lidt af en omvej, før jeg fandt mig til rette i rollen. Det behøver du ikke, for jeg har samlet alle mine genveje til “det fede ekstramor-liv”. Dem får du serveret på ekstramor-dagen. Du får:

  • Min forklaring på, hvorfor det er svært at være ekstramor
    Der er en helt åbenlys forklaring på, hvorfor du kommer følelsesmæssigt ud af balance.
  • En oversigt over de vigtige vilkår, du er nødt til at affinde dig med
    Du er for eksempel nødt til at forholde dig til ekstrabarnets mor, uanset om du nogensinde møder hende eller ej.
  • Det altafgørende ekstramor-mindset, der gør dit liv som ekstramor betydeligt lettere
    Ikke alene gennemgår jeg det på dagen – du får det også som lydfil til evigt eje.
  • En personlig handleplan – ikke kun snak, også handling
    Handleplanen udarbejder du undervejs på dagen, så den passer til dig og din hverdag.
  • Et fortroligt forum, hvor du kan lufte alt det, der ligger dig på sinde
    Her kan du sige alt det, du ikke tør sige andre steder. Uden at blive bedømt. Vi er i samme båd.
  • Gode ekstramor-formuleringer, du kan gå direkte hjem og bruge
    Nogle gange er det rart at have gode ekstramor-formuleringer på lager, så du ikke bliver taget med bukserne nede.
  • Gåpåmod, fornyet energi og en helt ny tilgang til din ekstramor-rolle
    Det er rart at vide, at du ikke er alene om at synes, det er svært. Det er endnu rarere at vide, hvad du kan gøre ved det.

 

>>> Vil du have direkte besked, når jeg åbner for tilmelding, så skriv dig på ventelisten her<<<

 


10 takeaways, du får med fra din ekstramor-dag

 

1) Du finder din egen ekstramor-stemme og vej, så du står stærkere i dig selv og i din ekstramor-rolle. Du tager nemlig udgangspunkt i og hensyn til dig selv – ikke kun til andre.
2) Du kan se, hvornår det er vilkårene i den sammenbragte familie, du er udfordret af, og hvordan du håndterer det konstruktivt.  Du vil vide præcis, hvilke vilkår du er underlagt i din sammenbragte familie og være i stand til at forholde dig aktivt til dem.
3) Du lærer at kende forskel på, om dine udfordringer er inden for eller uden for din kontrol. Og handle herefter. Du kan sagtens håndtere begge dele – blot er det to vidt forskellige værktøjer og tankegange, du skal have i brug.
4) Du forstår din dårlige ekstramor-samvittighed og kan komme den til livs. Du må gerne sige nej. Faktisk er du nødt til at kunne sige nej for at få et godt ekstramor-liv.
5) En handleplan, der passer til de aktuelle udfordringer, du står i. Herefter kan du bruge den samme handleplan, når du støder ind i nye udfordringer og tilpasse den.
6) Du lærer at bruge de ord, der fremelsker en klar og tydelig kommunikation. Det gør det betydeligt lettere – ikke kun for dig, men også for din partner. Slut med gætterier og jeg-er-sur-og-du-burde-vide-hvorfor og ind med klar, tydelig kommunikation. 
7) Du ved, hvordan du kan navigere konstruktivt i det minefelt, som ekstramor-rollen kan være. Yep. Jeg klæder dig på til at gå rundt i minefeltet (uden at blive hæmmet af frygten for at træde forkert).
8) Du minimerer dine konflikter, fordi du går til tingene på en anden måde. Du vil højst sandsynligt opleve, at dit parforhold får et boost alene af denne ene ting. For nej, vi kan ikke undgå konflikter, men vi behøver ikke at involvere os i dem alle sammen. 
9) Dine forventninger til dig selv løber ikke løbsk længere. Ingen kan overkomme alt det, du forventer, at du skal kunne. Kurset bliver helt sikkert en øjenåbner.
10) Du ved, hvordan du sætter din grænse uden at få dårlig samvittighed. Når du får sat din grænse i tide, bliver det ikke alene nemmere for dig, men for alle omkring dig. Du vil helt sikkert opleve en kæmpe lettelse.

 


Din underviser:

Familierådgiver med personlige erfaringer fra det virkelige liv

(Jeg ved, hvordan du har det lige nu)

 

 

Hvis du ikke kender mig, så lad mig kort præsentere mig. Mit navn er Janne Leth Førgaard. Jeg er familierådgiver for sammenbragte familier og forfatter til Førstehjælp til ekstramødre. Det er den officielle version. Den anden og lidt mere personlige version er, at jeg selv er ekstramor og har levet i en sammenbragt familie siden 2002. Jeg har derfor mange års privat erfaring som ekstramor. Det kommer dig til gode, fordi jeg præcis ved, hvor svært det kan være for dig at navigere i rollen som ekstramor.

For selv om min mand var (og stadig er) meget elskelig, og hans børn utroligt søde, så blev jeg udfordret af ekstramor-rollen på en måde, som kom fuldstændig bag på mig. Derfor stiftede jeg i 2011 Ekstramor for at hjælpe andre igennem den følelsesmæssige rutschetur. Jeg har taget flere relevante uddannelser, hvoraf en af dem er specifikt møntet på sammenbragte familier. Jeg er også uddannet familierådgiver.

Og jeg stopper ikke. Jeg uddanner mig stadig, deler min viden og kæmper for alle os, der lever i sammenbragte familier (og det starter med dig og mig… ekstramødrene).

 

Ekstramor-dag:

Tag en smutvej til et lettere liv som ekstramor:

Tilmeld dig her

 

Det, du får ud af det er:

✓ en hel dag med undervisning og undervisningsmateriale

✓ personlig feedback og svar på alle dine spørgsmål fra en erfaren familierådgiver

✓ en handleplan, du udarbejder sammen med mig på dagen

✓ gode ekstramor-formuleringer, du kan bruge i forskellige situationer, når du kommer hjem

✓ sparring og støtte fra de andre deltagere, der ved præcis, hvordan du har det.

Kort sagt: En smutvej til et lettere liv for dig som ekstramor

 

>>> Vil du have direkte besked, når jeg åbner for tilmelding, så skriv dig på ventelisten her<<<

 

Hvornår, hvor og hvor meget

 

 

Vi mødes på mit hyggelige kontor i hjertet af København. Helt præcis i Kvindernes Bygning på Niels Hemmingsens Gade 10 lige ved Amagertorv. Det er 10 minutters gang fra Nørreport og/eller Kongens Nytorv.

Din investering: 1.695 kr. 

Prisen inkluderer kaffe/te/vand, snacks og undervisningsmateriale. Frokost er ikke inkluderet. Du er velkommen til at medbringe din egen eller hente i frokostpausen, der er masser af muligheder i området.

 

Tilmelding

 

Det er super nemt at melde sig til – du klikker blot på linket herunder. Pt er det kun muligt at tilmelde sig ventelisten. Men så får du også besked, som en af de allerførste, når jeg igen åbner for tilmelding til ekstramor-dagen..

>>> Vil du have direkte besked, når jeg åbner for tilmelding, så skriv dig på ventelisten her<<<

 

Bemærk: Begrænset antal pladser. Der er mange situationer, hvor du som ekstramor ikke føler, der er plads til dig. Sådan er det ikke hos mig. Hos mig er der plads til dig. Derfor tilbyder jeg altid kun et begrænset antal pladser. På den måde sikrer jeg muligheden for, at alle kan komme til orde og få det med hjem, de er kommet for. Og i øvrigt også har betalt for.

 

 

Læs, hvad tidligere deltagere siger om deres ekstramor-dag:

 

Christina, ekstramor til fire
I går deltog jeg i verdens bedste kursus. Janne holdt et utroligt lærerigt, interessant og virkeligt givende kursus. Vi var en lille sluttet forsamling, men det var helt perfekt, da det gav plads og tid til, at alle deltagere kunne tale om deres udfordringer, komme med sjove anekdoter, og at vi sammen kunne dele gode – såvel som mindre gode – erfaringer. Jeg anbefaler på det varmeste dette kursus til andre ekstramødre.

Ekstramor til to
Kurset var et kærligt spark bagi til at videreudvikle de ting, jeg allerede ved fungerer. Det bedste for mig var det trygge miljø, hvor man kan være hudløs ærlig omkring følelser og tanker og ikke mindst følelsen af et fællesskab med ellers fremmede mennesker. Jeg kender alt for mange sammenbragte familier, hvor det ikke fungerer, fordi man ikke har sat sig ind i, hvad det vil sige at leve på denne måde. Selv er jeg lykkelig for at have stiftet bekendtskab med dig og ekstramor.dk

Ekstramor til en
Jeg har fået mange værktøjer til mine konflikter forbundet med det at være ekstramor. Jeg har fået mere selvtillid som ekstramor, og jeg går hjem med gåpåmod og tro. Noget af det bedste for mig har været at tale med andre, som har samme problemer, men også at jeg var tvunget til at reflektere over mine egne tanker og følelser, OG at jeg fik en handleplan med hjem. For mig har det været et ekstremt inspirerende kursus, og jeg vil klart anbefale det til andre ekstramødre.

Ekstramor til to
Noget af det, jeg tager med mig hjem fra kurset, er viden om, at det ikke er mig, der er noget galt med. Jeg har fået flere redskaber til at håndtere børneweekender. Det bedste var den meget ærlige og ligefremme tilgang til tingene og atter at møde andre, som har de samme udfordringer. Alle burde unde sig selv så mange redskaber som muligt. Kurset var en øjenåbner.


Ekstramor til en
Det, jeg særligt kunne lide, var, at den teoretiske gennemgang – fx af præmisserne – ledte til en konkret handleplan og at opleve, at jeg ikke var alene om følelserne og udfordringerne. Jeg blev klar over, at forandringerne starter hos mig selv, og jeg bestemmer, om jeg vil have det godt. Jeg synes, det var rigtig rart, at vi var en lille gruppe, og der var en fin balance mellem oplæg og erfaringsudveksling. Det er min oplevelse, at vi har fået mange nyttige redskaber med hjem.

 

 

 

Familierådgiver Janne Førgaard

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du det kontroltab det er at være ekstramor

 Få overblik over hvad du må som ekstramor

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail