fbpx

 

Har du svært ved at sætte grænser for dit ekstrabarn?

 
Mange ekstramødre (og mødre) er udfordret, når det kommer til at sætter grænser for ekstrabarnet (eller eget barn).

Det tror jeg, der er flere årsager til. Jeg vil særligt fremhæve to her:

1.  Nogle gange mærker du først din grænse i det sekund den bliver overtrådt.
– Så kan du jo altså ikke sætte den på forhånd.

2.  Du har ikke lyst til at gøre barnet (eller ham du elsker) ked af det. 
– Derfor siger du ikke noget, selvom du er ved at krølle sammen indeni.

 

Grænser er ikke nice to have

 
Grænser er ikke nice to have.
De er sooooo need to have.

Hvis du ikke sætter grænser,  forsvinder du.
Du udvisker simpelt hen dig selv.
Du ender med ikke at kunne kende dig selv.
Og det går jo ikke.

Det afstedkommer nogle helt andre problemer end det at sætte en grænse, selvom det kan føles vildt nok, hvis du ikke er vant til at sætte grænser eller ikke bryder dig om det.

Lad os sammen kigge på, hvad der rent faktisk sker, når du sætter en grænse.

 

Hvad sker der, når du sætter en grænse?

 
Lad os lige kigge på, hvad der egentlig sker, når du sætter en grænse.

Måske kan du allerede mærke pulsen stige ved tanken om, at du skal til at sige nej.
I stedet for bare at levere dit automat-ja eller din mavepinefremkaldende tavshed.

Først vil jeg starte med at slå fast;
Ingen dør.

Det er vigtigt at huske på. Nu skal du høre hvorfor.

For efterhånden mange år siden arbejdede jeg som Meeting & Congress Coordinator i en stor Medicinalvirksomhed, hvor jeg var ansvarlig for at koordinere skandinaviske lægers deltagelse i internationale konferencer rundt om i verden.

Som du nok kan regne ud er der mange detaljer at holde styr på. Jeg brugte enorme mængder energi på at dobbelt-tjekke flyafgange, hotelbookinger, restaurantreservationer, osv for at være helt sikker på, jeg ikke havde begået fejl.

På et tidspunkt snakker jeg med min chef om det, fordi frygten for at lave en fejl har fået for stor magt over mig. Det er blevet en stressfaktor for mig. Min chef, en klog mand i starten af 30’erne, sagde de forløsende ord:

Ingen dør.

Ja! Det vil være ærgerligt, hvis du sender en overlæge med et forkert fly eller hvis du ikke har registreret hende ved konferencen eller har booket afhentning et forkert tidspunkt.

Men hun dør ikke.
Og det gør du heller ikke.

Hvad kan du bruge det til, tænker du måske?

En hel del, vil jeg mene.

For der er heller ingen, der dør, når du sætter din grænse.

 

Okay, ingen dør. Men nogen bliver jo kede af det.

 
Ingen dør. Men ja, det er rigtigt. Nogen vil blive kede af det, når du sætter din grænse.

Det bliver du også selv, når du ikke kan få det, du gerne vil have.

Det, at sætte en grænse, tjener et virkelig vigtigt, og ofte overset formål, i min optik. En grænsesætning er en markering af “hertil går jeg“. Det er trygt for børn (og voksne) at mærke, hvor den anden er, hvor går du til – hvem er du?
Hvad må jeg sammen med dig og hvad må jeg ikke?

Det er der ingen, der tager skade af at mærke. Sådan er livet.
Det giver god mening at få sig nogle erfaringer i familien.

En grænse er dybest set blot en markering af “hertil og ikke længere”.
Grænser er individuelle og personlige.

Det er også derfor jeg (og andre fagfolk) anbefaler at sætte din grænse personligt.
Med det mener jeg, at du tager udgangspunkt i dig selv og siger noget om det.

Fx:
Jeg vil gerne have, at du…
Jeg vil ikke have, at du…

Sig nej

 

Nej. Du er nødt til at kunne sige nej.

 
For at kunne leve et godt ekstramor-liv er du nødt til at kunne sige nej.

Nej.
Nej tak.
Nej, det vil jeg ikke.
Nej, det har jeg ikke lyst til.
Nej, det er ikke noget for mig.
Nej, det vil jeg ikke være med til lige nu.

Dit nej er ikke nice to have. Din livskvalitet afhænger af dit nej. Så du kan roligt bruge det.

Mit bud vil være, at dit “Ja” sidder lidt længere fremme på tungen end dit nej. Måske ikke indeni.
Men det ord, der kommer ud, stemmer ikke altid altid overens med sådan, som du har det indeni.
Det er skismaet i grænsesætning.

Sig nej, når du mener nej.
Sig ja, når du mener ja.

Selv vil jeg altid foretrække et helhjertet nej frem for et semifesent ja.

 

Grænsesætning – opsummering.

 

  1. Nogle gange mærker du først din grænse, når den er overtrådt.
  2. Ja, nogen vil nok blive kede af det, når du sætter din grænse
  3. Men ingen dør.
  4. Dit nej er altafgørende for din livskvalitet – brug det (med omtanke).

 

Siger du, at jeg skal gøre den anden ked af det?

 
Nej, det siger jeg ikke, du skal. Men jeg siger, at det er den risiko, du må leve med. Det kan du sagtens gøre på en empatisk måde, bl.a. ved at sige – med alt den varme du kan mønstre i din stemme:

Det blev du ked af, kan jeg se.
Øv. Du havde håbet på noget andet, ser det ud som om.
 

Kærligst
Janne

 

*******

 

Vil du løbende modtage ideer, input og inspiration til at skabe balance i din ekstramor-rolle, så tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder. Herefter lander det hele direkte i din indbakke uden du behøver at gøre mere. Bliver det for meget, kan du et klik, fravælge det igen.

 

*******

 

Rådgivning til ekstramødre og sammenbragte familier

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du egne og andres forventninger til dig som ekstramor

Sådan får du din partner på banen uden (for mange) konflikter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail