fbpx

 

Det gode parforhold er ikke en foræring

Det gode parforhold er ikke en foræring. Det er i høj grad et forhold, du selv er medskaber af.

Jeg har været sammen med min mand i over 18 år.
Det har ikke været en foræring.
Det har været hårdt arbejde.

Det der er kendetegnende for os begge og for vores tilgang er, at det skal være rart for den anden at være her.

Øh ja selvfølgelig, tænker du.
Det er da klart. Soleklart.

Ja ja, det er det.

Men en ting er, hvad der i teorien er klart. En (helt) anden ting er, hvad der reelt udspiller sig, når hverdagen tager fat, lunten er kort(ere), børnene er trætte og tvære, eksen utilfreds og du selv er sur. Og Corona-krisen også er her.

 

Han er her frivilligt

Mit udgangspunkt er, at min mand er her frivilligt. Bevares, det er jeg selvfølgelig også. Mine handlinger skulle gerne give ham lyst til at blive ved med at være her. Sammen med mig.

En ting er, at jeg måske føler en stor kærlighed til ham indeni, en helt anden ting er, om jeg formår at omsætte det til handlinger, der føles kærlige for ham. Det er lidt af en kunst har jeg erfaret.

 

Start hos og med dig selv

Det gode parforhold starter hos og med dig selv.
Med din villighed til at tage dig af dig selv.
Lad mig forklare;

For at føle dig godt tilpas i dit parforhold, er du nødt til at føle dig godt tilpas i dig selv.

Når du føler dig godt tilpas i dig selv, tager du dine egne grænser og behov alvorligt.
Det er nødvendigt for at kunne trives i et parforhold.

Det er selvsagt også nødvendigt, at din kæreste behandler dig kærligt og respektfuldt.
Behandler du dig selv kærligt og respektfuldt, bliver det også mere naturligt for ham at gøre det.

 

Grænser

For at føle dig tilpas i dit parforhold, i dig selv og i livet, er du nødt til at kunne sætte en grænse. Andre kan ikke læse, hvor dine grænser går. Grænser er individuelle. Hvad der er okay for dig, er måske vildt grænseoverskridende for mig.

Du er nødt til at markere dine grænser. Klart. Kærligt. Konstruktivt.

Nogle gange finder du først ud af, hvor din grænse går, når den rent faktisk bliver overtrådt. Så anbefaler jeg, at du siger noget om det bagefter, selv om grænsen er overtrådt. Det kan for eksempel lyde sådan her:

Jeg blev ked af, du…
Jeg følte ikke, at du…
Jeg kan mærke, at jeg har svært ved at ryste […indsæt selv ord eller hændelse] af mig.

 

Bed om det, du har brug for

Lige som du bliver nødt til at sætte grænser, bliver du også nødt til at bede om det, du har brug for. Det er ikke din partners ansvar.

Det er dit ansvar at bede om det, du har brug for.

Ja, det kan føles sårbart. Frygten for en afvisning holder dig måske tilbage. Så du lader være med at bede om det, fordi du mener, at han da selv burde kunne regne det ud. I øvrigt synes du (måske), at det mister sin værdi, hvis du selv skal bede om det.

Til det vil jeg sige; der er kun én, der mister noget der og det er dig.

Du mister muligheden for at få det, du har brug for.
Så bed om det, du har brug for.

Det kan du gøre sådan her:

Jeg har brug for et knus – vil du give mig det?
Jeg har brug for at høre dig sige, at du elsker mig – vil du sige det?
Jeg har brug for, at du lægger din mobil væk og er sammen med mig – vil du det?

 

Generøsitet

Kærligheden i sin rene form er generøs. Selv om din kæreste måske kommer til at opføre sig umodent eller tarveligt, behøver du ikke gøre det samme.

Kærlighed kan også være at:
– se igennem fingre med et unødvendigt udfald (ikke at forveksle med uacceptabel adfærd)
– tie stille
– give den anden et knus, når han mindst har fortjent det, men mest for brug for det
– du ikke holder regnskab med, hvad han gjort eller ikke gjort for dig

 

Det måske allervigtigste spørgsmål

Det måske allervigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv angående dit parforhold:

Ville jeg selv have lyst til at være kæreste med mig?

Hvis ja.
Shit, du er lækker. Det er fedt.

Hvis nej
Hvad skal der til, før du ville?
Start der.

Som jeg startede med at skrive, så er et godt parforhold ikke en foræring. Det er noget, du skaber. Noget du er medskaber af. Noget du tager medansvar for. Det er et aktivt tilvalg hver dag. Især den dag, du mindst har lyst til det.

 

Kærligst
Janne

det gode parforhold af Ekstramor Janne

 

*******

PS: Mit parforhold er ikke en dans på roser

Lige så elskelig jeg synes min mand er, lige så irriterende synes jeg selvfølgelig også, han kan være. [Sorry Søren, jeg ved, du læser med].

Vores parforhold er ikke en lang romantisk dans på fløjsbløde rosenblade med candyfloss og harpemusik.
Vi oplever som alle andre par medgang og modgang. Presset på vores forhold har til tider været enormt.

Men det vi gør, det er, at vi dagligt vælger hinanden og vores kærlighed til.
Især når vi lyst til at stikke af.

Størst er kærligheden ♥

Familierådgiver Janne Leth Førgaard

Få mine tips og værktøjer, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du egne og andres forventninger til dig som ekstramor

Sådan snakker du med din partner uden (for mange) konflikter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander værktøjerne automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - herefter modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail