fbpx

Den er god nok! Nogle gange gør hans eks det surt for dig. Med vilje.

 

Den er god nok. Nogle gange gør hans eks det surt for dig. Med vilje.

Det er jo ikke i orden.

Men hvad hun finder på, er ude af dine hænder.
Fuldstændig ude af dine hænder.

Hvad kan du så gøre som ekstramor?

Det vil jeg gerne svare på. For det er ret enkelt.

Du sørger for at lære at håndtere det.

Alternativt afslutter du forholdet til ham du elsker, for ellers kommer en anden kvindes indebrændthed til at blive din.

For nok er eks’ens adfærd og fremfærd ude af dine hænder.
Men det er den måde, du går til det på ikke.

Og det er din måde at håndtere det på, du skal bringe i spil.

Det er let at komme til at tage det meget personligt, når eks’en er ude efter dig.
Det er også personligt. Og så alligevel ikke.

Lad mig forklare hvorfor.

Det hun langer ud efter er den rolle, du spiller i hendes barns og måske barns fars liv.

Du lever det liv, der engang var hendes.
Måske er hun ikke færdig med det liv.

Derfor ønsker hun at gøre det så surt for dig (og ham), som det er muligt.
Det kan også være, at hun er optændt af sådan et had, at alle – især hendes eks og nu også dig – skal ned med nakken.
I er nogle tåber alle sammen, synes hun. Og det får I at vide.

Sådan lærer du at håndtere eksen – uanset hvad hun finder på

Der er naturligvis flere forskellige måder at håndtere det på. Jeg vil fremhæve to her, som du kan implementere lige så snart, du har læst indlægget færdig

#1 Tag det ikke personligt:

Det kan være svært ikke tage tingene dybt personligt, når hetz’en er rettet mod dig og jer.
Men at lade en rasende eks få dig ned med nakken ville være så ærgerligt.
Mind dig selv om, at det ikke er dig som person, hun er ude efter.
Det er den rolle, du spiller i hendes liv.
Den kan hun ganske enkelt ikke lide.
Hun ville ønske, du ikke var der.

#2 Accepter, at I har to helt forskellige opfattelser:

Du og hende ser vidt forskelligt på tingene.
Hun har sit udsyn. Du har dit.
Det, du kan gøre er, at arbejde på at acceptere, at hun har en fuldstændig anden tilgang end du har.
Hun kommer sandsynligvis ikke til at kunne/ville se tingene fra din side.
Verden ser ud på én måde ovre hos hende. På en fuldstændig anden måde hos dig. Sådan er det.
Giv slip på håbet om, at hun skal se tingene fra din side. Det vil hun ikke.

Det virker. Det ved jeg.

To simple råd. Og alligevel så vanvittige svære at praktisere.

Synes du, det er for svært alene, så vil jeg gerne hjælpe dig.

I mine personlige rådgivningsforløb lærer du, ikke at lade eks’ens vilde udbrud og vanvittige beskyldninger ødelægge dit humør, din energi, dit forhold til ekstrabarnet og ikke mindst dit parforhold. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det øger din livskvalitet at kunne lægge hendes tilgang bag dig.

Du kan læse mere om mine rådgivningsforløb her.

Kærligst
Janne

Janne Leth Førgaard | M: janne@ekstramor.dk | T: + 45 60 17 86 60 | CVR: 21 66 84 94 | Forretningsbetingelser | Cookies
Rådgivning til ekstramødre og sammenbragte familier

Få mit miniforløb på 3 sessioner, der gør det lettere at være ekstramor allerede i dag

Sådan vinker du farvel til skyld, skam og dårlig samvittighed

Sådan håndterer du egne og andres forventninger til dig som ekstramor

Sådan får du din partner på banen uden (for mange) konflikter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så lander miniforløbet automatisk i din indbakke
Det koster blot din e-mail - så modtager du løbende inspirationsmails og tilbud

Tak - Tjek venligst din e-mail