Kære Maria

For at starte med at svare på, hvor meget din kæreste skal dele med dig om hans følelser og udfordringer, så er det helt op til dig at bestemme, hvor meget og hvad du vil høre på. Jeg anbefaler altid at være lydhør overfor sin partner. Når det er sagt, så er det din kærestes ansvar at tage hånd om de følelser, der er svære for ham at håndtere. Det er ikke dit ansvar. Og slet ikke din søns.

Jeg blev foruroliget, når du skriver, at din kæreste gør meget ud af at fortælle, hvad han savner eller ønsker fra din søn, men at han (din kæreste) ikke selv er indstillet på at tage part at ændre på tingene. Hvis noget skal ændres, er din kæreste, i min optik, en selvskrevet del af ændringen.

Jeg forstår virkelig godt, hvis du er tyndslidt og hvis du har følelsen af at være voldsomt i klemme mellem din søn(ner) og din kæreste. Det er du også, og det er ikke godt for nogen af jer.

Jeg vil i den grad anbefale jer et rådgivningsforløb, hvor vi kan lægge en plan for, hvordan I to voksne kan håndtere det konstruktivt sammen. Det kan og må aldrig blive din søns ansvar, at det er svært for din kæreste. I kan læse om mine forløb her på siden under “Få hjælp” fanebladet

Mange tanker herfra
Janne

Tak for dejligt blogindlæg. Jeg befinder mig i den omvendte situation som mor med min kæreste som ingen børn har . Jeger fraskilt og kommer med 2 drenge på hhv. 14 og 17 år. Min kæreste har det meget svært med min store søn. Stemningen skifter gerne dagen før drengene lander, som vi har i en 7/7 ordning.

Mit spørgsmål er hvor meget han egentlig skal dele med mig omkring hans følelser og udfordringer.

Hans tilgangoverfor mig er at han gør meget ud af at fortælle mig hvad han savner eller nærmere ønsker min søn kunne være overfor ham. Min søns dårlige sider, hvad han gør forkert og hvad han burde gøre osv. Min kæreste udviser stor frustration og vrede når vi taler om det og jeg oplever ikke nogen konstruktiv fremgang i vores skænderier. Han er fuld af gode ideer omkring opdragelse og vores fælles rammer for drengene, men ønsker på ingen måde at tage part i det. Han gør meget ud af at fortælle mig hvor svært han har det. Samtidig føler jeg mig ganske fortabt idet jeg ikke blliver mødt med empati og forståelse for hvad det gør ved mig, som mor og hans kæreste.

Vi har boet sammen i 4 år nu og jeg er meget tyndslidt. Samtidig er jeg utrolig vred idet jeg føler at han fratager mig glæden ved at se frem til at mine drenge lander hos og skal gå og have en knude i maven.

Jeg har bedt ham tale med venner som står i samme konstellation, så han kan få nogle input udefra – men det sker ikke.

Så hvor går grænsen til at dele tanker og følelser når det til sidst føles smertefyldt og destruktivt ?

KH
Maria

Tak for dit input – det forstår jeg virkelig godt, du synes er svært at være i og ikke mindst, at du ville ønske, at I var alene sammen med barnet. Jeg er klar over, at overnatningen skyldes afstanden, men derfor er det jo stadig svært at håndtere følelsesmæssigt. Jeg håber, at det kan give anledning til nogle gode snakke mellem dig og din kæreste om, hvordan han og du kan navigere i det på en måde, der fungerer for jer begge. De bedste tanker herfra – Janne

Tusind tak for din tilbagemelding og forslag, det vil jeg helt afgjort tage op. Det er du bestemt ikke alene om at være udfordret af.

Kærligst Janne

Tusind tak for din side – det er så rart at læse, at de til tider overvældende følelser slet ikke er så ualmindelige eller helt forkerte.

Jeg kom til at tænke på, at du måske kunne tage det op, hvordan vi kan forholde os til det her med barnets FaceTime-samtaler med mor. Jeg finder det ekstremt grænseoverskridende og intimiderende, når min kærestes søn hiver mobilen frem og har videoopkald hos os. Fx skulle han i vores sommerferie vise hele sommerhuset til mor, jeg syntes faktisk ikke det var okay, men føler det er svært at sige fra i forhold til det. Forstår jo godt, han skal have reg til at tale med mor, omvendt synes jeg det er som uanmeldte gæster. Åhr altså!

Hav en skøn aften 🙂

Tusind tak for din tilbagemelding, hvor er jeg bare glad for, at det jeg skriver vækker genklang og hjælper dig. Kærligst Janne