Slut ferien med stil

For de fleste skolebørn ringer skoleklokkerne ind i morgen og sommerferien er endegyldigt slut.

Selv glæder jeg mig til at byde hverdagen velkommen igen efter nogle dejlige uger, hvor jeg – og vi – har daset, hygget, været sammen, hjemme og ude.

Ligesom jeg er stor fortaler for at forventningsafstemme inden ferien, anbefaler jeg også, at I evaluerer ferien, når den er slut. Meget gerne på skrift. Om et års tid, kan I ikke huske, i detaljer, hvad der var godt og mindre godt ved denne ferie. Men har I skrevet det ned, er det let at genlæse noterne og indføre justeringer ved næste ferie.

Har I ikke allerede evalueret ferien, er her en invitation til at gøre det. Det kræver ikke mere end 15 minutter, et stykke papir og en kuglepen.

Slut ferien med stil og spørg jer selv:

Hvad gik rigtig godt?
Hvad er der mulighed for at forbedre?

Du/I kan også vælge at bruge den SSMM plan, jeg har lavet. Den kan downloades her. En SSMM plan er en  Start-Stop-Mere-Mindre plan.

I al dens enkelhed går det ud på, at I finder ud af, hvad I vil:
- Starte på
- Stoppe med
- Gøre mere af
- Gøre mindre af

Den er naturligvis også brugbar i hverdagen og ikke kun til at evaluere ferien med.

Rigtig god fornøjelse
Janne

PS:
Fortvivl ikke, hvis din kæreste/mand synes, det er spild af tid og ikke vil være med. Du kan sagtens selv evaluere ferien og finde ud af, hvad DU vil justere på til næste ferie.

 

Email Navn
Share

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*


Janne Leth Førgaard | M: janne@ekstramor.dk | T: + 45 60 17 86 60 | CVR: 21 66 84 94 | Forretningsbetingelser | Cookies